30. september 2013

Artikel

Langt færre får førtidspension på grund af stress, angst og depression

Der er i løbet af de sidste to år sket et markant fald i tilkendelserne til førtidspension som sker på grund af stress, depression og angst. Kommunerne er kommet til en ny erkendelse, forklarer socialdirektør.

Fra 1999 til 2010 femdobledes antallet af nye førtidspensioner tildelt på grund af stress, angst eller depression. I 1999 førte de tre diagnoser til godt 600 førtidspensioner. I 2010 var antallet steget til knap 3.000. 

Men nu er kurven knækket. Fra 2010 til 2012 er antallet, der får tilkendt førtidspension på grund af stress, faldet fra knap 1.500 til godt 1.000. Det er et fald på 30 pct. på blot to år. Ligeledes er antallet af nye førtidspensioner på grund af angst og depression faldet med henholdsvis 49 og 33 pct, viser tal fra Ankestyrelsen.

 Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark og socialdirektør i Rødovre Kommune, mener, at faldet skyldes en ny erkendelse i kommunerne:

”Det store fald i løbet af de sidste par år er en meget markant ændring. Jeg tror ikke, at faldet skyldes, at der er sket en mirakuløs forbedring af sundhedstilstanden, for vi oplever stadig et større pres pga. stress og depression. I stedet skyldes faldet, at vi i kommunerne er blevet mere opmærksomme på, at psykiske lidelser som stress, depression og angst ikke er varige og at der er bedre behandlingsmuligheder. Derfor har kommunerne strammet op på tilkendelserne, og nåleøjet for at få førtidspension på baggrund af psykiske lidelser er blevet mindre,” siger han.

Det har også været en del af de nationale mål for beskæftigelsesindsatsen siden 2011, at få nedbragt tilgangen til førtidspension.

 

Ændret syn på psykiske lidelser

Ole Pass forklarer, at kurven knækker omkring 2010, da debatten ændrer sig om, hvorvidt stress, depression og andre psykiske lidelser skal udløse førtidspension. Han har selv været med til at præge debatten gennem Foreningen af Socialchefer, som han er formand for, hvor de særligt har haft fokus på, at kommunerne skulle lade være med at førtidspensionere unge på grund af psykiske lidelser.

”Synet på hvorvidt diagnoser som stress, depression og angst skal udløse førtidspension har ændret sig i løbet af de sidste par år. Det er kommet en erkendelse af, at flere af de psykiske lidelser ikke er varige og derfor ikke bør udløse en livslang pension. Mit håb er, at tilkendelserne på baggrund af f.eks. stress og depression vil falde yderligere i de kommende år. Det hele handler jo om at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Ole Pass.

Selv om der stadig er stor forskel på tilgangen til førtidspension i kommunerne, mener Ole Pass, at der er skabt en fælles opfattelse i kommunerne af, at man ikke i samme omfang skal give førtidspension på baggrund af psykiske lidelser.

 ”Når kurven knækker så markant, som den gør, ser jeg det som et udtryk for, at de fleste kommuner er med,” siger han.

 

Læge: Vores råd er blevet fulgt

Jens Tølbøll Mortensen er ledende overlæge på den socialmedicinske enhed ved Aalborg Universitetshospital. Han er forsigtig positiv over for den nye udvikling.

”Tidligere førtidspensionerede vi for alt for hyppigt på baggrund af de diagnoser. Også selv om der ikke var lægeligt belæg for det, for behandlingsmulighederne er gode. Det glæder mig, at udviklingen nu ser ud til at være vendt, og sagsbehandlerne og sundhedsvæsenet tilsyneladende har taget anbefalingerne fra blandt andre Sundhedsstyrelsen og Dansk Psykiatrisk Selskab til sig,” siger han.

Man kunne frygte, at de mildere psykiske diagnoser bare er blevet erstattet af andre diagnoser, peger Jens Tølbøll Mortensen på. Det ses dog ikke i Ankestyrelsens tal for nytilkendte førtidspensioner.

Psykiske diagnoser har de seneste ti år udgjort en stigende andel af det samlede antal nytilkendte førtidspensioner. I 2000 udgjorde de ca. 30 procent af alle ny førtidspensioner og steg år for år til de udgjorde 54 procent i 2010. Siden 2010 er den andel faldet til knap 52 procent sidste år.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.