21. september 2013

Artikel

Mål os på, om vi får ledige i job igen

KL’s formand, Erik Nielsen (S) vil af med ”bureaukratiet” og kassetænkningen i den kommunale beskæftigelsesindsats, og i stedet måles på, om de kommunale jobcentre får ledige i job igen.

Hvis borgmesteren i Rødovre fik lyst til at rive væggen ned til nabokontoret, kunne det ikke lade sig gøre. Det stilrene rådhus, tegnet af Arne Jacobsen, blev fredet i 1994. Samme år Erik Nielsen (S) indtog borgmesterkontoret.

Men hvis KL-formanden Erik Nielsen kunne bestemme, så skal der til gengæld ombygges i det beskæftigelsessystem, som kommunerne fik ansvaret for at drive i 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Og beskæftigelsessystemet er ikke fredet.

”Vi har fået et regelregime, som det er umuligt at håndtere. Det blev indført fordi man ikke synes at kommunerne evaluerede godt nok, og ikke redegjorde godt nok for resultaterne. Det var der sandhed i. Det er jeg nødt til at erkende. Til gengæld fik vi så et regelsæt, som blev fuldstændig styrende for alt der skulle foregå, samtidig med, at man indførte stærke økonomiske incitamenter,” siger Erik Nielsen, der tilføjer:

”Men vi har fået et rigidt system. Det er jo næsten gammelkommunisme. Vi bruger stadig 45 minutter af hver time på bureaukrati, og så resten på de ledige og virksomhederne. Det bør være lige omvendt. Hvis vi fik vendt det rundt, ville vi kunne få meget mere ud af de 16 mia. kroner, som bliver proppet ind i beskæftigelsessystemet.” 

Hvis der er ”fri leg” i de kommunale jobcentre risikerer vi så ikke, at sagsbehandlerne i kommunerne fokuserer på alle barriererne for at ledige kommer i job, frem for at se på, hvilke muligheder der er på jobmarkedet?

”Det er en proces, som jeg mener at vi har været igennem, og som jeg mener, vi har afsluttet for længe, længe siden. Der er et meget stort fokus hos alle jobcenterchefer og ikke mindst deres medarbejdere på, at det er jobsigtet der er væsentligt. Til gengæld afviser vi ikke i KL, at skal være nogle økonomiske incitamenter. Gerne stærke incitamenter.”

Metodefrihed under økonomiske ansvar?

”Ja, det er klart. Og det har vi sagt hele tiden. Vi mener f.eks., at man godt kan aftrappe refusionen fra staten til kommunernes over tid.”

 Uanset hvilken overførselsindkomstydelse man er på?

”Ja. Vi har kun det forbehold, at man skal tage højde for, at kommunernes rammer og vilkår er forskellige, og det skal der tages højde for.”

Men grundlæggende bakker i så op om, at det skal kunne mærkes i kommunekassen om man fører en fornuftig beskæftigelsespolitik i ens kommune eller ej?

”Det har vi selv foreslået for flere år siden. Den detailstyring med økonomiske incitamenter, som vi har haft, har skævvredet beskæftigelsesindsatsen. Fjerner man f.eks. den statslige refusion for kommunernes brug af revalidering, ja så giver det et stort incitament for at sende revalidenter på førtidspension i stedet,” siger Erik Nielsen, der mener, at beskæftigelsespolitikken har haft et forkert fokus gennem kriseårene.

 ”Når man som jeg netop har fyldt 60 år, så ved man, at økonomien går op og ned. Lige nu har det gået ned i lang tid, men lige som man har set tidligere, så kommer der et tidspunkt hvor virksomhederne vil stå og mangle medarbejdere med de rette kompetencer. Og det er den opgave, som vi skal løse,” siger Erik Nielsen, der tilføjer:

”Der er megen ligegyldig information om beskæftigelsessystemet. Jeg synes, vi i højere grad bør måles på, om vi kan sikre, at der er den arbejdskraft til rådighed, som virksomhederne vil efterspørge i fremtiden. Hvad kommer vi til at mangle af arbejdskraft i fremtiden? Har vi nu sørget for, at vi står klar, så vi ikke får flaskehalse på arbejdsmarkedet igen? Når økonomien vender igen, så vil det være en katastrofe, hvis vi har siddet med hænderne under foden og ventet. Der er brug for uddannelse. Ikke langtidsuddannelse, men et kompetenceløft som sikrer, at når virksomhederne spørger efter en der kan  svejse, så er der en klar.”

Langvarig uddannelse af ledige, har ikke nogen positiv samfundsøkonomisk effekt. Det viser de empiriske studier.

Erik Nielsen Presse H1 300Dpi

”Men jeg taler ikke om uddannelse af ledige, der allerede har taget en langvarig uddannelse. Men kort uddannelse, som kan matche efterspørgselen på arbejdsmarkedet. Derfor er uddannelse lige så meget tre måneder eller et halvt år. Det kan være truck kursus eller lastvognkørekort. Eller en opgradering af de lediges faglærte kompetencer. Jeg tror dog også, at mange ufaglærte vil få brug for at tage en ordninær uddannelse, for fremtidens arbejdsmarked tilhører ikke de ufaglærte.”

Men der har jo været mange eksempler på virksomheder med ledige ufaglærte stillinger, der simpelthen ikke har kunnet rekruttere dansk arbejdskraft. Det er vel jeres pligt at sørge for, at de ledige tager imod de jobs der er på arbejdsmarkedet?

”Det gør de også. Det er sådan, at de skal tage imod jobbet ellers får de ingen penge. Desuden ligger vi ret højt på antallet af sanktioner (f.ek.s træk i kt. hjælp ved manglende rådighed, Red), som kommunerne giver ledige.”

I ligger ret højt i forhold til for a-kasserne!

”Ja”

En del kommuner har indgået meget forpligtende samarbejder med a-kasserne, hvor a-kasserne overtager jobcenterets rolle det første halve år. Hvad er det der skal få en a-kasse til at synes det er fantastisk idé, hvis der dukker et job op som betyder at deres ledige medlem bliver nødt til at skifte a-kasse?

”Det har også været mit spørgsmål. Det der er vigtigst for KL – og sådan set også vigtigst for Danmark – er, at myndighedsansvaret ligger et sted. Man kan ikke dele myndighedsansvaret. Vi er ikke i konkurrence med a-kasserne, det ser jeg ikke. A-kasserne er jo en forening, og kommunerne er en offentlig myndighed. Det der så er vigtigt er at finde ud, hvor kommunerne har mulighed for at få hjælp til at få løst den opgave, som vi har. Den hjælp kan komme fra a-kassser eller andre aktører, så længe myndighedsansvaret er placeret i kommunerne, der også har det stærkeste økonomiske incitament til at få ledige hurtigt tilbage i job.”   

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.