22. august 2013

Analyse

Uddannelse til ledige har ringe effekt

Regeringens planer om at løfte uddannelsesniveauet for de lavest uddannede risikerer at give bagslag, hvis det skal gennemføres i beskæftigelsessystemet. Det viser omfattende danske forskningsresultater.

Danske forskningsresultater peger på, at netop uddannelsesaktivering af ledige samlet set mindsker de lediges afgang fra ledighed til job og sandsynligvis ikke er pengene værd. Det fremgår bl.a. af den oversigt, som førende danske arbejdsmarkedsforskere har udarbejdet til Arbejdsmarkedsstyrelsens internetportal jobeffekter.dk, se tabel.

Formålet med jobeffekter.dk er at samle forskningens bedste bud på, hvilke effekter man kan forvente af den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder uddannelsesaktivering. Det er blandt andre Michael Rosholm, professor ved Aarhus Universitet og tidl. vismand og Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet og vismand, som har stået for opbygningen af oversigten.

Undersøgelserne i tabellen foretager sammenligninger af ledige i aktivering med ledige, der ikke er i aktivering. Forskerne forsøger at tage højde for, at ikke alle ledige har de samme beskæftigelsesmuligheder, f.eks. på grund af forskellige uddannelser. Studierne ser både på de umiddelbare og de mere langsigtede konsekvenser for den lediges beskæftigelsesmuligheder.

  

     
 

Resultater fra dansk forskning

Institution

År

Effekt ifølge undersøgelsen

Det   Økonomiske Råd

2007

Negativ

S. T. Jespersen, J. R. Munch og L. Skipper

2008

Negativ

M. Rosholm og   M. Svarer

2008

Negativ

A. Lauzadyte og M.   Rosholm

2008

Negativ

Arbejdsmarkedskommissionen  

2009

Ingen

R. Christensen og R. Højbjerg Jacobsen

2009

Negativ

Det   Økonomiske Råd

2012

(Positiv)*

Anm.: *Positiv effekt i højkonjunktur, men negativ effekt i lavkonjunktur. Tabellen   indeholder videnskabelige undersøgelser på danske data, som er vurderet til   at have høj kvalitet på jobeffekter.dk. Jobeffekter.dk er udviklet af   Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med en række uafhængige forskere og er en videnbank, der opsamler relevant forskning på beskæftigelsesområdet.

Kilde:  DA på baggrund af jobeffekter.dk

 
     

 

Uddannelsesaktivering mindsker lediges jobsøgning

Der er en klar tendens til, at uddannelsesaktivering mindsker de lediges jobsøgning, mens uddannelsesforløbet står på, formentligt fordi de ønsker at afslutte uddannelsen, inden de genoptager jobsøgningen. Denne fastholdelseseffekt bliver derfor også mere udtalt, jo længere uddannelse der er tale om. Aktivering i ordinære uddannelsesforløb har typisk længere varighed, og dermed større fastholdelseseffekt end f.eks. korte jobsøgningskurser.

For at uddannelsesaktivering skal være en succes kræver det altså, at opkvalificeringen forbedrer de lediges jobmuligheder så markant, at det mere end udligner den negative fastholdelseseffekt og de øvrige omkostninger, som offentlige udgifter til kurser m.v.

 

Underskudsforretning for samfundet

Ifølge Det Økonomiske Råd (2007) og Jespersen, Munch og Skipper (2008) er det imidlertid en samfundsøkonomisk underskudsforretning, når ledige bliver sendt i uddannelsesaktivering. Der er tale om underskud på 118.000 kr. pr. ledig (2005-kr.), som bliver sendt i uddannelsesaktivering. Underskuddet skyldes, at uddannelsesaktivering er en relativ dyr foranstaltning, og der tilsyneladende ikke er tale om væsentlige beskæftigelseseffekter på længere sigt.

Michael Rosholm og Michael Svarer konkluderer da også i deres oversigt, at ”… det for de danske studier ikke er lykkedes at finde positive langsigtseffekter, der samlet set giver et positivt indtryk af uddannelsesaktivering som helhed”.

Vismandsrapporten fra efteråret 2012 finder, at uddannelsesaktivering forlænger ledigheden med omkring 7 uger i lavkonjunkturer. Imidlertid ser denne aktiveringsform samtidigt ud til at forkorte ledigheden med omkring 10 uger under højkonjunkturer, som f.eks. fra 2005 til 2007. De fundne positive effekter kan skyldes, at Det Økonomiske Råd (2012) medtager både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i deres undersøgelse. Derudover peger Rådet på, at den mere positive effekt under højkonjunkturer kan være drevet af, at et generelt økonomisk opsving efterfølgende forbedrer de lediges beskæftigelsesmuligheder. Rådet ser også på, hvad der sker med det generelle ledighedsniveau, når andelen af ledige i uddannelsesaktivering forøges, og resultaterne tyder på positive effekter i både lav- og højkonjunkturer. 

 

Mange former for uddannelsesaktivering

Selv om flere af de nævnte forskningsstudier ikke skelner mellem forskellige typer af uddannelsesaktivering, spænder uddannelsesaktivering over en bred vifte af aktiveringsformer. Der kan være tale om kortere vejlednings- og afklaringsforløb men også længere forløb med ordinær uddannelse. Eksempler på dette kan være AMU-kurser, HF-kurser, regne- og skrive kurser eller dele af korte og mellemlange uddannelser inden for f.eks. social- og sundhedsområdet. Dertil kommer diverse tilbud fra jobcentre og private udbydere. De ledige fortsætter på deres ydelse under forløbet.

Michael Rosholm og Michael Svarers forskningsoversigt peger på, at svenske og til dels tyske studier viser, at fagrettede uddannelser til ledige virker bedre end andre former for uddannelser. Kurserne i Sverige er typisk rettet mod IT, teknik, fremstilling, service og sundhed.

Uddannelsesaktivering er blot et blandt flere værktøj, som bliver brugt i beskæftigelsesindsatsen, og ifølge forskningen er der stor forskel på, hvilke aktiveringstyper, der virker bedst.

Ansættelse med løntilskud i en privat virksomhed er et de instrumenter, som har de største beskæftigelseseffekter, mens offentlige løntilskud typisk ikke giver samme positive effekter. Samtaler med den ledige om jobsøgning kan give et samfundsøkonomisk overskud, fordi det øger de lediges afgang til beskæftigelse, og samtidigt er relativt billigt sammenlignet med de andre instrumenter.

Litteraturliste
Arbejdsmarkedskommissionen, 2009, Velfærd kræver arbejde, rapport.

Christensen, R. & R. Højbjerg Jacobsen, 2009, Analyse af effekten af aktivering og voksen- og
efteruddannelse for forsikrede ledige, CEBR rapport.

Jespersen S.T., J.R. Munch, L. Skipper, 2008, Costs and Benefits of Danish Active Labour Market Programs, Labour Economics, 15 (5), 859-884.

Lauzadyte, A. & M. Rosholm, 2008, County, Gender and Year Specific Effects of Active Labour Market Programmes in Denmark, i Lauzadyte, Active Labour Market Policies and Labour Market Transitions in Denmark: An Analysis of Event History Data, Ph.D. afhandling, Aarhus Universitet

Rosholm, M. & M. Svarer, 2008, Estimating the threat effect of active labour market programmes, Scandinavian Journal of Economics, 110(2), 385-401.

Det Økonomiske Råd (2012), Dansk økonomi, efterår. Det Økonomiske Råd (2007), Dansk Økonomi, forår
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.