26. august 2013

Artikel

Holland vil indføre to-års loft på dagpengeperiode

Fremover skal man have været 38 år i beskæftigelse i Holland for at få ret til en maksimal dagpengeperiode på 2 år. Reformen skal øge beskæftigelsen, men gennemføres dog først i 2016.

Kravene til de ledige dagpengemodtagere i Holland skal nu skærpes yderligere. Arbejdsmarkedets parter i Holland tilsluttede sig i foråret regeringens planer om at forkorte den hollandske statsfinansierede dagpengeperiode til maksimalt to år mod tidligere tre. Det er dog de færreste som vil kunne få ret til 2 års dagpenge, hvis de bliver ledige. Det kræver nemlig 38 års forudgående beskæftigelse. Et års beskæftigelse er når man i løbet af et enkelt år har haft 52 dages lønnet arbejde.

Det er en udmøntning af den hollandske regerings regeringsgrundlag. Arbejdsmarkedets parters accept af regeringens planer er dog betinget af, at forkortelsen først gennemføres når den økonomiske lavkonjunktur er overstået.

”Understøttelsessystemet til de ledige er over de senere år reformeret, så perioden man kan modtage støtte som ledig er forkortet. Set i et internationalt perspektiv er den aktuelle maksimale periodelængde på tre år i Holland stadig meget lang. Regeringen har derfor besluttet, at understøttelsesperioden skal sænkes til maksimalt to år, hvor man det første år modtager 70 procent af hidtidig lønindkomst, og andet år modtager en ydelse på niveau med socialhjælpen,” siger Marloes de Graaf-Zilj forsker ved forskningsinstitutionen CBP i Haag.

Mens man i Danmark har ret til modtage dagpenge i den maksimale periodelængde, så snart man har optjent sin dagpengeret, så er kravene langt skrappere i den hollandske model.

 Hollændernes dagpengeperiode afhænger af antallet af år den ledige forudgående har været i beskæftigelse. Hvis man er ny på arbejdsmarkedet og mister sit job, så har man ret til tre måneders dagpenge. Men har man derimod været i beskæftigelse i 38 år havde man ret til de maksimale 38 måneder på dagpenge i Holland.

Når den kommende reform gennemføres, skal man have haft 38 års beskæftigelse for at have adgang til dagpenge i de maksimale 2 år.

I aftalen mellem de sociale partnere er der dog åbnet for den mulighed, at de i fællesskabet forlænger dagpengene til de hidtidige tre år. Men det kræver så, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv finder finansieringen, for staten vil ikke længere betale regningen.

Ifølge Rob Euwal, forskningsleder ved forskningsinstitutionen CBP i Haag, vil den kommende reform have en positiv beskæftigelseseffekt.

”Fra de empiriske undersøgelser ved vi, at villigheden til at påtage sig et bestemt arbejde vokser, når dagpengeperioden er ved at løbe ud. Derfor forkortes den gennemsnitlige ledighedsperiode på arbejdsmarkedet ved reformen. Der vil desuden være en påvirkning af løndannelsen på arbejdsmarkedet, hvor fagforeningerne og lønmodtagere vil udvise større løntilbageholdenhed som følge af det mindre attraktive dagpengesystem. Lavere lønstigninger vil, ifølge os økonomer, føre til øget jobskabelse i økonomien,” siger Rob Euwal, der tilføjer, at der også er en negativ effekt af reformen:

”De ledige får kortere tid til at finde et nyt job, og det vil i teorien føre til, at matchningen mellem ledige og job forværres.”

Hvad indebærer reformen af Werkloosheidswet(WW)?
Den hollandske regerings udspil:
1) Den maksimale dagpengeperiode sættes ned fra 38 måneder til 24 måneder.

2) Langsommere optjening af dagpenge. Før reformen startede man med 3 måneders dagpengeret, som så steg med en måned for hvert år man har været i beskæftigelse. Nu har man ændret det til en basis på tre måneder, den ekstra måneds dagpengeret for hvert år man har været i beskæftigelse til og med det 10. år. Herefter får man ½ måneds dagpengeret for hvert år man har været i beskæftigelse.

3) Muligt for arbejdsmarkedet parter at aftale et supplement til WW og dermed skabe et tredje år. Der er dog ingen finansiering fra staten.

4) Reformen træder i kraft d. 1. januar 2016
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.