22. august 2013

Artikel

Eksperterne advarer mod uddannelse af ledige

Ordinære længerevarende uddannelsesforløb er ofte ligefrem skadelige for lediges jobchancer, viser flere forskellige forskningsresultater. Eksperterne advarer politikerne mod at gentage tidligere tiders fejltagelser.

Længerevarende uddannelsesforløb til de ledige vil gøre mere skade end gavn. Det er den uundgåelige konklusion, når man nærstuderer de konklusioner, som både danske og udenlandske forskningsstudier når, mener førende danske eksperter. 

”Det giver ikke mening at bruge flere ressourcer på de nuværende former for uddannelse og uddannelsesaktivering i beskæftigelsesindsatsen. Der er ingen grund til at skalere uddannelsesdelen op, når der i forvejen er for mange, der får uddannelse uden at det øger deres mulighed for at finde job. I stedet forlænger man bare deres ledighedsforløb,” siger Jørgen Søndergaard, direktør for SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen.

 

  Ifølge Jørgen Søndergaard har stort set al uddannelsesaktivering negative effekter i gennemsnit, fordi uddannelsen fastholder folk i ledighed frem for at de søger job. Det tager længere tid at få et arbejde, når man er på skolebænken og de kompetencer man opnår, står ikke mål med effekten. Kompetenceløftet er formentlig gavnligt for nogle ledige, men for flertallet er den største effekt, at de er længere tid om at finde et job.

Læs også: Analyse: Uddannelse til ledige har ringe effekt

”Mange bliver forbavset over, at uddannelse ikke løser alle problemer. Men for langt de fleste er det slet ikke mangel på formelle kompetencer, der er årsagen til, at de ikke har et arbejde. Det kan i stedet være andre faktorer så som konjunkturer, geografi, manglende erhvervserfaring eller sociale og personlige kompetencer. Derfor løfter det heller ikke sandsynligheden for at de finder arbejde, hvis de får mere uddannelse, med mindre uddannelsen løser et konkret mismatch problem på arbejdsmarkedet," siger han. 

Det er, ifølge Jørgen Søndergaard, påvist, at korte, meget jobnære uddannelsesforløb indenfor områder med mangel på arbejdskraft, kan have en positiv virkning, fordi uddannelse kan løse et konkret mismatch på arbejdsmarkedet. De korte uddannelsesforløb har typisk en varighed på 2-4 uger. Ellers viser al anden forskning kun negative virkninger, forklarer han og uddyber, at jo længere uddannelsen typisk varer, jo større bliver de negative effekter.

 

Uddannelsesaktivering er en sovepude

Lars Skipper, seniorforsker ved KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), er meget enig med Jørgen Søndergaards kritik af brugen af uddannelse til bekæmpelse af ledighed.

”Jeg synes det er uforståeligt, at man nu taler om at genindføre længerevarende uddannelse i beskæftigelsessystemet. Det har været forsøgt mange gange, også i andre lande, uden succes. Det er udtryk for manglende interesse eller manglende viden om de forskningsresultater, der klart viser, at det ikke virker,” siger Lars Skipper, der tilføjer:

”Uddannelsesaktivering virker ikke. Der er stort set aldrig målt positive beskæftigelseseffekter hverken i nationale eller internationale studier, og effekterne står aldrig mål med omkostningerne. Uddannelsesaktivering er en sovepude for de ledige. Det bliver en undskyldning for ikke at søge job intensivt,” siger Lars Skipper, der i årevis har forsket i de økonomiske effekter af uddannelse.

Han advarer mod at indføre generelle uddannelsespolitiske målsætninger.

”Hvis man f.eks. vil gennemtvinge, at en bestemt andel af de ledige skal igennem uddannelse, så vil det blive vilkårlige og ikke målrettede uddannelsestilbud,” siger Lars Skipper, der ikke tror på, at jobcentre har viden om, hvilke uddannelseskompetencer, der er brug for i de lokale virksomheder.

”Hvorfor tror man, at en lokal medarbejder i det kommunale jobcenter skulle have viden om, hvad virksomhederne på det lokale arbejdsmarked efterspørger af uddannelse? Vi har i forvejen et kæmpe voksen- og efteruddannelsessystem, der er voldsomt subsidieret af staten. Hvis en virksomhed efterspørger bestemte kompetencer, kan de jo bare sende medarbejderne herhen,” siger Lars Skipper.

Lars Skipper mener, man bør se på den svage økonomiske tilskyndelse til at tage et job, hvis man vil øge beskæftigelsen. For hvis gevinsten ved at tage et arbejde er lav, så er man nødt til at tage de lediges fritid med mere eller mindre gavnlige aktiveringsforløb.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.