15. august 2013

Artikel

A-kasser var ikke bedre end jobcentre til at få ledige i job

16 a-kasser i København kunne ikke få deres nyledige medlemmer i job hurtigere end jobcentrene kunne, viser ny evaluering. Og kun få af a-kasserne havde kontakt til virksomhederne i forsøget på at få de ledige i job. Beskæftigelsesborgmesteren er tilfreds, men stiller nu højere krav til a-kasserne.

Hvem er bedst til at få ledige dagpengemodtagere, der for nyligt har mistet jobbet, tilbage i arbejde igen? Er det a-kassen, hvor den ledige er medlem, eller jobcenteret? Svaret er, at de er lige gode. Eller dårlige, om man vil. Det viser en ny evaluering af et samarbejde mellem Københavns Kommune og 16 a-kasser.

Bliver man ledig i København, og er medlem af en a-kasse, kan man under de første seks måneders ledighed få sin a-kasse til at hjælpe sig i arbejde igen, uden at blande jobcenteret ind i det. Det er ellers normalt ikke muligt, men Købehavn har en særlig ordning med 16 a-kasser, der giver den ledige det valg. Den ledige har således kun kontakt til a-kassen, og alle samtaler, jobsøgning og jobformidling sker i samarbejde med a-kassen i de første seks måneder af ledighedsperioden.

Den ordning er netop blevet evalueret. På trods af, at a-kasserne generelt hævder, at de kender den ledige og virksomhederne i branchen langt bedre end jobcentrene, så viser evalueringen, at de 16 a-kasser i gennemsnit ikke var bedre til at få de nyledige i job end jobcentrene. Godt hver tredje af de ledige var i job igen efter 13 ugers ledighed.

Tilfreds borgmester, men...

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (RV), er meget glad for samarbejdet med a-kasserne, men efter at have rost a-kasserne for indsatsen for de ledige, skynder hun sig at sige:

”Jeg forventede, at a-kasserne ville gøre dette arbejde bedre end jobcentrene. Det var et klart ønske fra mig fra starten. Så resultatet er godt, men ikke godt nok. Derfor indstiller forvaltningen - med min varme støtte – at vi fortsætter samarbejdet med en ny kontrakt. I den nye kontrakt skal a-kasserne forpligtes til i højere grad at bidrage til vores overordnede strategi i København, nemlig at komme af med den overledighed vi har (ledige i København er i gennemsnit ledige 1,5 uge længere end i sammenlignelige kommuner, red.). Så jobeffekten af a-kassernes indsats skal øges. Men det skal den også for Københavns jobcentre,” siger hun.

Hun mener, at samarbejdet er en ”stor, ambitiøs satsning, der tager tid at implementere fuldt ud”. A-kassernes resultat skal også ses i det lys, mener hun.

”Selvfølgelig havde jeg været en endnu gladere beskæftigelsesborgmester, hvis resultatet havde været bedre, men vi må holde fast i, at en så stor satsning tager tid,” siger hun.

Evalueringen konkluderer blandt andet også, at a-kassernes samarbejde med virksomhederne er begrænset. Kun ca. 15 procent af a-kasserne opsøger virksomheder som led i at få de ledige i arbejde, og ingen a-kasser har lavet samarbejdsaftaler med virksomhederne.

Her mener Anna Mee Allerslev, at der er potentiale for en kraftig forbedring.

”Indsatsen skal skærpes markant på dette område, og det har vi udarbejdet en analyse af, hvordan kan ske. Men det er ikke kun a-kasserne i København, der har den udfordring. Det gælder for beskæftigelsesindsatsen i hele landet,” siger hun.

 

Ledige glade for ordningen

Selv om effekten ikke er højere end i jobcentrene, er de ledige alligevel glade for, at det er a-kasserne, der har ansvaret for kontakten. I en tilfredshedsmåling der indgår i evalueringen, er 69 pct. af de ledige tilfredse med, at a-kassen varetager kontaktforløbet på vegne af jobcenteret.

Evalueringen er foretaget i perioden juli 2012 til april 2013. 7.000 ledige har været omfattet. Analysefirmaet Mploy har stået for evalueringen. Til analysen har man sammenlignet de 16 a-kassers resultater med resultaterne for jobcentrene i fem nabokommuner, der har taget sig af nyledige fra de samme 16 a-kasser.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.