1. juli 2013

Artikel

Stor forskel på læreres, pædagogers og sosu’eres sygefravær

Hvis Frederikssund nedbragte sygefraværet for deres social- og sundhedshjælpere, så det var lige så lavt som sygefraværet for social- og sundhedshjælperne i Ishøj, ville Frederikssund vinde så mange ekstra arbejdsdage, at det svarer til, at der blev ansat 20 fuldtidsansatte social- og sundhedshjælpere til at tage sig af kommunens borgere. Der kan der være meget stor forskel på sygefraværet for lærere, pædagoger og social- og sundhedshjælpere alt efter hvilken kommune, de arbejder i.

Hvis sygdom udelukkende afhænger af baciller og bakterier, så kaster de sig åbenbart i meget forskelligt omfang over kommunalt ansatte. Der kan nemlig være helt op til næsten tre gange så stort sygefravær blandt sammenlignelige medarbejdergrupper afhængigt af inden for hvilken kommunegrænse, de går på arbejde henne.

Agenda har analyseret sygefraværet blandt nogle af kommunernes kernetropper, lærere, pædagoger og social- og sundhedshjælpere i 2012. Og selv om f.eks. lærere i Kerteminde har nogenlunde samme opgaver, forhold og løn som kollegaerne i nabokommunen Nyborg, så er lærerne i Kerteminde kun syge i gennemsnit 6,5 arbejdsdage om året, mens de i Nyborg er syge 11,1 arbejdsdage. Generelt har de kommuner med størst sygefravær mere end dobbelt så meget sygefravær som de kommuner med lavt sygefravær, når man ser på lærere, pædagoger og social- og sundhedshjælpere.

På Stevns er pædagogerne fraværende på grund af sygdom i gennemsnitligt 21 dage om året. I Lemvig er pædagogerne i gennemsnit fraværende 7,3 dage.

 

Formanden for BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Henning Pedersen, er enig i, at der er opsigtsvækkende stor forskel på sygefraværet for pædagoger mellem kommunerne.

”Noget der spiller en stor rolle er, hvor aktivt kommunen arbejder med sygefravær blandt de ansatte. Der hvor man gør en aktiv og målrettet indsats, der kan vi konkret se, at sygefraværet falder,” siger han.

Han peger desuden på, at strukturomlægninger i en periode kan give mere sygefravær samt forskelle i personalepolitikker og normering spiller ind.

”Det helt afgørende er, at ledelsen går forrest, når sygefraværet skal nedbringes. Men internt i personalegruppen, er der også et ansvar, og medarbejderne skal også være opmærksomme på det her. De skal have øje for, hvordan den enkelte trives, og om der er interne problemer blandt kollegaerne, der kan skabe dårligt arbejdsmiljø, der så fører til, at flere melder sig syge,” siger han.

Han påpeger, at indsatsen er godt for den enkelte, men at kommunen også står til at vinde økonomisk, hvis færre bliver sygemeldte.

”Ingen har gavn af højt sygefravær,” siger han.

 

Stor økonomisk betydning

Sygefraværet kan ganske rigtigt have stor betydning for den service, en kommune tilbyder borgerne. F.eks. har Frederikssund et relativt højt sygefravær blandt social- og sundhedshjælpere. Hvis det sygefravær faldt til hvad Ishøj har af sygefravær for den gruppe, ville det give så mange ekstra arbejdsdage, at det svarer til, at der kom næsten fem procent flere fuldtidsansatte social- og sundhedshjælpere i Frederikssund, viser Agendas beregning.

Chefkonsulent Mia Amalie Holstein fra tænketanken Cepos har forsket i sygefravær i kommunerne.  Hun knytter også sygefravær uløseligt sammen med ledelse.

 ”En god leder der tager et ansvar, er fleksibel og ikke mindst er klar og villig til at reagere, selv om det drejer sig om et følsomt emne som højt sygefravær, han eller hun er helt afgørende for, om medarbejderne trives, og om sygefraværet derfor er lavt eller højt. Forskellen mellem kommunerne ligger jo ikke alene i selve sygdommen, altså om man er forkølet eller ej. En betydelig del af forskellen skal også findes i oversygelighed, som kan kobles til arbejdsmiljøet. Det vil sige, kan man lide sin arbejdsplads og trives man. Kan man lide sine kollegaer og har en god dagligdag. Hvis det er tilfældet er sygefraværet højst sandsynligt lavere,” siger hun.

Netop for kommunalt ansatte, der skal passe på andre mennesker, kan det med god ledelse være et problem, mener Mia Amalie Holstein.

”For pædagoger og andre, der er opdraget ind i en omsorgskultur, og som er vant til at give rum for andre, er der måske ekstra risiko for, at sygefravær ikke bliver behandlet åbent og bliver lidt tabu. Og det er bestemt ikke dét, der er brug for i den situation,” siger hun.

Hvis den forebyggende indsats ikke har virket, og en medarbejder har meldt sig syg, peger Mia Amalie Holstein på, at mange kommuner har haft stor succes ved at indføre, at lederen skal kontakte den sygemeldte på dag ét og efterfølgende på dag 5, 14 og 28.

”På den måde får man tidligt talt om evt. problemer og gør det lettere at tage dialogen, og kan finde ud af, hvad der kan gøres. Og når det er en regel i kommunen, at lederen skal kontakte den sygemeldte, så bliver det nemmere at overvinde den berøringsangst, der kan være, ved at tale om fraværets årsag,” siger hun.

 

Forskellen mellem kommuner når det gælder det gennemsnitlige sygefravær for alle kommunalt ansatte er langt mindre. Hvis man fraregner de helt små kommuner som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø,  hvor enkelte langtidssyge kan påvirke gennemsnittet ganske mærkbart, er den kommune med det lavest sygefravær Lemvig med 9,1 arbejdsdage i 2012. I den anden ende ligger Furesø med 13,3 arbejdsdage.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.