15. maj 2013

Artikel

Ringe effekt af de sidste beskæftigelses-milliarder

Danmark har den dyreste aktive beskæftigelsesindsats, men de sidste milliarder er givet dårligt ud, viser ny forskning.

En stor andel af de mange milliarder der bruges i den aktive danske beskæftigelsesindsats har tvivlsom værdi for samfundsøkonomien. Det viser en større gennemgang af de seneste 15-20 års satsning på en aktiv linje i beskæftigelsespolitikken, foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Ifølge gennemgangen har det blandt andet vist sig, at de sidste 10 pct. af midlerne – 1,6 mia. kroner - som bruges på den aktive beskæftigelsesindsats kun får godt 1.400 personer flere i beskæftigelse. Men skal indsatsen være pengene værd, kræver det, at de 1.400 ledige får et job med en årsløn på over en million kr.

”Når det direkte angår den beskæftigelsesskabende side af sagen, tyder de seneste effektmålinger på, at den aktive arbejdsmarkedspolitik i sin praktiserede form har udviklet sig til et meget dyrt eksperiment. De sidste mia. kr., som bruges på de fleste programtyper, er langt fra at tjene sig hjem samfundsøkonomisk set,” siger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Han mener, at den aktive arbejdsmarkedspolitik har en positiv effekt på beskæftigelsen samlet set.  

”Det tyder alt på. Men den marginale effekt af langt den overvejende del af indsatsen er meget begrænset. Hvad den gennemsnitlige effekt er af de 16 mia. kr., som Danmark bruger om året på aktivering i disse år, er sværere at afgøre. Der er aktive programmer, som har negativ effekt, og der er programmer, som har positiv effekt også set i forhold til, hvad programmerne koster. Men de ekstra arbejdspladser, som de sidste mia. kr. brugt på aktivering afstedkommer, er dyrt købte for langt den overvejende del af programmerne,” siger Torben Tranæs.

Han peger dog på, at selv om den aktive beskæftigelsesindsats ikke er pengene værd for en del af midlerne, der anvendes, så er der andre positive effekter af den aktive indsats.

”Aktiveringen af unge har fx en klar kriminalitetsreducerende effekt, ligesom aktiveringen i almindelighed – sammen med den passive indsats – bidrager til at mindske uligheden i samfundet.”

 

Beskæftigelsesgraden er faldet mere end nabolandene

Danmark er det OECD-land, der bruger flest penge på den aktive beskæftigelsespolitik. Faktisk bruger vi tre gange så meget, som gennemsnittet i OECD, målt som andel af bruttonationalproduktet.

Ifølge Torben Tranæs var der i slutningen af halvfemserne og i årene frem en udbredt opfattelse af, at det høje niveau for den aktive beskæftigelsesindsats sammen med en række andre faktorer var med til at sikre en høj beskæftigelsesgrad.

Men igennem de seneste år er beskæftigelsesgraden faldet mere i Danmark end i en række af vores nabolande, viser beregninger som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet på baggrund af tal fra Eurostat.

”Jeg havde troet, at vi i Danmark ville have klaret os bedre pga. den aktive beskæftigelsesindsats. Jeg havde forventet, at den aktive indsats kunne kompensere for nogle af de svage incitamenter i vores velfærdsmodel, hvor overførselsindkomsterne er høje, især for de lavere lønnede. Men både hvad angår den større deltagelse på arbejdsmarkedet, og hvad angår en mere vækstpræget og tilpasningsduelig økonomi, er der ikke meget, som peger på, at den aktive arbejdsmarkedspolitik samlet set har bidraget med det, der skal til, for at landet kan blive ved med at ligge i top velstandsmæssigt samtidig med, at incitamenterne til at uddanne sig og tjene penge ikke gør det,” siger Torben Tranæs. 

 

Truslen om aktivering virker

Ifølge Torben Tranæs er der behov for at se nærmere på effekten af de forskellige redskaber i den aktive indsats.

”Aktivering virker til at få ledige i beskæftigelse. Det er dog primært truslen om aktivering, også kaldet motivationseffekten, som skaber en beskæftigelseseffekt. Indholdet af de konkrete aktiveringsredskaber er mindre vigtige set i forhold til om de ledige kommer i beskæftigelse,” siger han.

Den såkaldte motivationseffekt fungerer ved, at udsigten til at blive aktiveret får de ledige til at søge aktivt og samtidig bliver de mere opmærksomme på de jobmuligheder der er. Og motivationen til at undgå aktivering virker i forhold til at de ledige hurtigere kommer i job.

Hvor selve ”truslen” om aktivering altså har en klar effekt, er effekterne af de konkrete redskaber, f.eks. uddannelse og løntilskud, derimod mere tvetydige.

Et af de øvrige redskaber der virker til at få ledige hurtigt i job, og som tilmed er et billigt redskab, er jobsamtaler med ledige, har De Økonomiske Råd vist.  Alligevel bruges langt størstedelen af ressourcerne på andre aktiveringsredskaber, forklarer Torben Tranæs.

”Jeg er sikker på, at Carsten Koch-udvalget netop vil undersøge effekterne af de konkrete aktiveringsredskaber med henblik på at sikre, at man får lavet den rigtige kombination. Der er et stort behov for at gå alle redskaberne igennem, så midlerne bruges bedst muligt,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.