28. maj 2013

Artikel

169.000 fandt nyt job på tre måneder

Trods jobåbninger i titusindvis falder langtidsledige ud af dagpengesystemet. Det kan skyldes for svage kompetencer og for lille fleksibilitet fagligt eller geografisk, mener cheføkonom.

Mens godt 12.000 personer faldt ud af dagpengesystemet i januar, februar og marts, sagde 169.000 at de havde fået nyt job inden for de sidste tre måneder.

 Det viser nye tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, en spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres af Danmarks Statistik. I undersøgelsen spørges der til, om den beskæftigelse man har, er påbegyndt inden for de seneste tre måneder.

 ”Der bliver rørt godt rundt i gryden af job, og der er en god omsætning. Men selve beskæftigelsen udvikler sig meget fladt, så selv om der røres godt rundt, bliver mængden af indhold i gryden ikke forøget for tiden,” siger Bo Sandemann Rasmussen, professor på Aarhus Universitet, der mener, at Danmark har et højt niveau for jobåbninger.

I Danske Bank er cheføkonom Steen Bocian enig.

”Vi har fortsat et meget fleksibelt arbejdsmarked med stor omsætning. Kigger vi på ledigheden og antallet af nye jobannoncer, så har det danske arbejdsmarked vel været i en svag bedring gennem det seneste år, så jobmarkedet er bestemt ikke bundfrossent. Men vandet er koldt. Generelt set er der efter min vurdering fortsat tale om et arbejdsmarked, som er begrænset af efterspørgslen efter arbejdskraft snarere end udbuddet. Det bevirker, at der grundlæggende set ikke er arbejde til alle,” siger han.    

Ud af de 12.229 personer, der faldt ud af dagpengesystemet fra januar til marts, var der i marts 2.058, der var i beskæftigelse. Den resterende del af gruppen er enten på SU, den særlige uddannelsesydelse, andre offentlige overførsler eller i selvforsørgelse.

 Gruppen der faldt ud af dagpengesystemet i årets tre første måneder var særlig stor, da indfasningen af dagpengesystemet betød, at ledige med mellem 2 og op til 4 års ledighed faldt ud samtidigt.

En stor del af de langtidsledige har så at sige været langtidsledige i meget lang tid, og, ifølge Steen Bocian, kan der være andre forklaringer på langtidsledigheden end det forhold, at man mangler et job. Og så hjælper de mange jobåbninger ikke det store.

 ”Det kan desværre i praksis være svært at undgå langtidsledighed, men så er det ofte andre problemer, end blot det faktum, at de ledige ikke kan finde et job, som bevirker, at de ledige ikke kan finde en jobåbning. Det kan for eksempel være for høje forventninger til egne jobmuligheder og for svage kompetencer, og dermed for store krav til lønnen. Eller en for lille fleksibilitet fagligt eller geografisk. Efter en længere periode med ledighed, så svinder den enkeltes kompetencer,” siger Steen Bocian. 

Bo Sandemann Rasmussen mener, at de mange jobskifter formentligt primært kommer i forvejen beskæftigede og ledige med kortere ledighedsperiode bag sig til gode.

”Langtidsledige har svært ved at konkurrere med disse personer. Om det skyldes, at de langtidsledige ikke søger ihærdigt nok, eller de bare ikke vurderes af virksomhederne som værende så kompetente som andre jobansøgere, er det svært at sige noget om. Læg dertil, at der er en betydelig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, hvor om man må konstatere, at også disse personer har lettere ved at komme gennem nøglehullet til de ledige job,” siger han.

 Som tidligere beskrevet i Agenda er beskæftigelsen af den udenlandske arbejdskraft vokset med godt 4.000 fuldtidspersoner fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013. Antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i Danmark var i årets første kvartal på 109.000 personer.

 Et kommende studie fra FAOS, Forskningscenteret for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, viser, at danske virksomheder ansætter udenlandske medarbejdere fra de nye EU-lande i Østeuropa på grund af medarbejdernes engagement og villighed til at arbejde.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.