25. april 2013

Analyse

I 3 ud af 4 tilfælde skyldes anmeldt erhvervssygdom ikke arbejdet

I ca. 75 procent af tilfældene har mistanken om, at en sygdom skyldes arbejdet, været ubegrundet. Når det drejer sig om psykisk sygdom, er det kun i ca. 5 procent af tilfældene arbejdet, der er årsagen.

Igennem 2012 har der været særlig fokus på underrapportering af arbejdsskader, herunder erhvervssygdomme. Dette fokus kan nu ses i data for udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme i 2012, hvor der er sket en stigning siden 2011.

Denne stigning i antallet af anmeldte erhvervssygdomme har fået meget fokus i den offentlige debat, men tallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange mennesker, der reelt bliver syge af deres arbejde. Det gælder for erhvervssygdomme, at kun godt hver fjerde anerkendes.

Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen i 3 ud af 4 tilfælde har vurderet, at den anmeldte sygdom ikke skyldes arbejdet.

Som det fremgår af figur 1 har anerkendelsesprocenten de seneste fem år ligget stabilt omkring 25 pct., og før det var den nede omkring 20 pct. 

 

Psykiske sygdomme driver væksten

Det er væsentligt at se på, hvilke typer af sygdomme, der særligt er anmeldt flere af i 2012 i forhold til 2011. Der er især sket en stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme fra 3.484 i 2011 til 4.475 i 2012. Dermed udgør stigningen i antal anmeldte psykiske sygdomme næsten halvdelen af den samlede stigning i anmeldte erhvervssygdomme fra 2011 til 2012.

Psykiske erhvervssygdomme er karakteriseret ved en lav anerkendelsesprocent, da der er mange faktorer, der kan medvirke til en psykisk diagnose, og det skal kunne dokumenteres at sygdommen er arbejdsbetinget.

Med et øget fokus på anmeldelser af erhvervssygdomme er det ikke utænkeligt, at dette får flere folk til at anmelde psykiske sygdomme , på trods af at arbejdet ikke er den bagvedliggende faktor. Dette kan være med til at forklare, at stigningen i anmeldelser ikke er gået hånd i hånd med en stigning i antallet af anerkendte psykiske sygdomme, jf. figur 2.

Det fremgår af figur 2, at der i 2011 er anerkendt 212 sager om psykiske erhvervssygdomme mod 187 i 2012. Antallet af afvisninger er samtidig steget i perioden fra 2.725 til 3.334 i 2012. Dette betyder et fald i anerkendelsesprocenten fra 7,2 til 5,3 pct. fra 2011 til 2012. Det viser nødvendigheden af at fokusere på anerkendelser frem for anmeldelser.

 

Offentlig debat øger omfanget

Enkeltsager om udvikling af psykiske sygdomme i forbindelse med arbejde kan fylde meget i den offentlige debat. Derfor bliver antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenten for psykiske erhvervssygdomme meget væsentlig, når man vurderer udviklingen på erhvervssygdomsområdet: I 2012 var det kun en ud af 20 sager om psykiske erhvervssygdomme, som blev anerkendt.

Udviklingen i antallet af anmeldte og anerkendte psykiske sygdomme viser, at der er sket en kraftig stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme siden arbejdsskadereformen i 2004, men at antallet af anerkendte erhvervssygdomme har ligget mere stabilt og endda er faldet i de senere år, jf. figur 3.

Som det fremgår af figur 3, er der ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af anmeldte erhvervssygdomme og antallet af anerkendte erhvervssygdomme.

Det viser med tydelighed, at afsættet for vurdering af erhvervssygdommenes omfang skal være anerkendte arbejdsskader og ikke det samlede antal anmeldelser, hvor hovedparten af tilfældene skyldes forhold, der ligger uden for arbejdet.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.