24. april 2013

Artikel

Elever mangler flid, motivation og intelligens

De skoleelever, der har ambition om at starte på en erhvervsuddannelse, er ringere begavet, dårligere motiveret og mindre flittige end de elever, der ønsker at gå i gymnasiet, vurderer deres lærere ifølge en ny undersøgelse. Erhvervsuddannelsessystemet bør laves helt om, mener ekspert.

Unge, der står på spring til at blive fremtidens tømrere, murere, kokke og kontorassistenter er ringere begavet, mindre flittige og mindre motiverede end de, der gerne vil læse videre på gymnasiet.

Det vurderer deres folkeskolelærere, ifølge ny forskning. 

Center for Strategisk Uddannelse, Forskning og Kompetenceudvikling på Aarhus Universitet har i en ny undersøgelse bedt folkeskolelærere på 74 skoler om at vurdere i alt 4.785 elever i 9’ende og 10’ende klasse.

På en skala fra 1 til 5 - hvor 5 er bedst - scorer elever, der har udtrykt ønske om at gå videre på gymnasiet, 3,78 i intelligens. De, der har udtrykt ønske om en erhvervsuddannelse, scorer 2,85. Også på motivation og arbejdsindsats scorer de kommende erhvervsuddannelses-elever markant under de kommende gymnasieelever, når man beder deres lærere vurdere dem.

  

 

Vanskelig opgave for erhvervsskolerne

Manden bag undersøgelsen, Centerleder Niels Egelund fra Aarhus Universitet, mener, at de folkeskoleelever, der har planer om at søger EUD ikke blot slås med lave karakterer. De har også helt grundlæggende problemer, der gør det endnu sværere for dem at tage en uddannelse.

”Lærerne vurderer disse elever til generelt også at være mindre motiverede, ringere begavet og mindre flittige end dem, der søger gymnasiet. Det siger noget om de vanskeligheder, den gruppe der søger erhvervsuddannelserne har. Og ikke mindst de udfordringer erhvervsskolerne står over for, når de overtager eleverne. Selv hvis vi f.eks. satte ind med en masse ekstra undervisning til den gruppe, så er det ikke sikkert, at det er nok. De har også problemer med motivation, flid og intelligens,” siger han.  

 Han mener, at tallene er med til at vise, at EUD i helt urimeligt høj grad er blevet en – med hans egne ord - ”skraldespand” for dem, der ikke kan klare en gymnasial uddannelse.

”Her i år er det nu oppe på 73,6 pct., der har søgt gymnasiet og kun 18,8 pct. har søgt EUD. Vi har brug for nogle dygtige og motiverede unge på EUD. Jeg synes, at hele vort ungdomsuddannelsessystem er blevet sygt, og der er brug for en radikal ændring, hvor vi river det hele op med rod og genopbygger et nyt system, hvor der ikke er de oplevede statusforskelle. De kan i Tyskland og i Schweiz, og det må vi tage ved lære af,” siger han.

 

Erhvervsskolerne: Kæmpe problem

Lars Kunov er direktør for brancheforeningen Danske Erhvervsskoler – Lederne. Han mener, tallene vidner om et seriøst problem.

”Det er meget bekymrende, at de kommende EUD-elever scorer så markant meget lavere på færdigheder, der bør være høje, nemlig flid, motivation og intelligens. Billedet svarer meget godt til det, jeg hører fra folkeskolerne, nemlig at eleverne nærmest stempler ud, når de har besluttet sig til, at de ikke skal i gymnasiet. Det skyldes, at det ikke kræver hverken bestået eksamen eller et vist gennemsnit for at komme ind på en erhvervsskole. Godt nok har vi fået parathedsvurderingen, men kravene hertil er meget lave. Så det er et kæmpeproblem,” siger han.  

Han mener, at der blandt andet bør være et krav om, at potentielle EUD-elever mindst skal bestå de store eksaminer i folkeskolen, og at selve udskolingen fra folkeskolen ikke har så ensidigt et fokus på gymnasiet.  

”Erhvervsskolerne har de senere år mistet ca. 20 pct. af en ungdomsårgang til gymnasierne, og til gengæld har vi fået de 10 pct. ind, der tidligere slet ikke tog en uddannelse. Det viser, at vi samlet set har fået en markant svagere gruppe at arbejde med, og det kræver nye regler og en meget større indsats,” siger han.

I den netop aftalte kontanthjælpsreform bliver kontanthjælpen for unge under 30 år sat ned til niveauet for SU. Det ventes at få flere svage unge på kontanthjælp, der tidligere ville miste penge på at starte på en uddannelse, til at uddanne sig. 

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.