8. april 2013

Artikel

Dagpengestop gav job for hver tiende

Umiddelbart efter tabet af dagpengeretten fandt hver tiende beskæftigelse. 40 procent kom på den særlige uddannelsesydelse.

Selv om de havde været ledige i 2, 3 og op til 4 år, så fandt 10 procent af de, der faldt ud af dagpengesystemet umiddelbart job, da dagpengene stoppede.

Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er første gang, man kan få et indblik i, hvad der umiddelbart sker med gruppen af dagpengemodtagere, der opbruger dagpengene.

Ud over de ti procent der kom i job, var der 41 procent, der overgik til den nye uddannelsesydelse på kontanthjælp.

Særligt de ældre gik direkte til job. I aldersgruppen 55-59 år fandt 20 procent ordinær beskæftigelse med det samme, og 21 pct. fik et seniorjob.

Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Århus Universitet, mener, at det er i god overensstemmelse med teorien, at så mange finder job, så snart deres dagpengeret er opbrugt.

”Der har været meget fokus på, hvor mange der mistede dagpengeretten, men ikke megen fokus på, hvad der så reelt skete med dem efterfølgende Nu kan vi se, at en del af dem med det samme finder beskæftigelse. Det er godt i tråd med, at der er styrkede økonomiske incitamenter til at finde beskæftigelse for gruppen, når dagpengene ophører. Selv om det økonomiske incitament til at finde beskæftigelse blev svækket med indførelsen af den særlige uddannelsesydelse, så er der stadig et incitament. Det bliver interessante tal at følge,” siger han.

 

Mange langtidsledige er jobklare

For Beskæftigelseschef i Kerteminde, Finn Udsen, er de ti procent, der kommer i job umiddelbart efter dagpengene er opbrugt, ikke et tal der overrasker ham.

”Det er ikke en entydigt tung gruppe, selv om mange har gået ledig i mere end to år. Mange er jobklare, men har måske drømt om bestemte job, som de forgæves har søgt efter. Når de så opbruger dagpengeretten, finder de et andet arbejde, end de egentlig havde tænkt sig. Den type ledige har vi stadig, selv efter flere års ledighed. Mange har også brugt tiden på dagpenge til at uddanne sig og opkvalificere sig målrettet mod job, evt. med et brancheskift. De kan også finde beskæftigelse,” siger han.

Han regner med, at når frosten går af jorden, så vil antallet af dagpengetruede, der finder job stige betragteligt.

”Vi er meget afhængige af sæsonen. Når det bliver varmere, vil det skabe mange flere job i bygge- og anlægsbranchen og i landbruget og gartneri. Det vil i høj grad komme dem, der står til at opbruge dagpengene til gode,” siger han.

 

Uddannelsesydelse måske skidt idé

Over 40 pct. af gruppen overgår ifølge AMS’ tal til den særlige uddannelsesydelse på kontanthjælp. Betingelsen er, at den langtidsledige starter på en uddannelse, der højst må vare 26 uger. Selv meget kortvarige uddannelser på få dage giver også adgang til den særlige ydelse.

Bo Sandemann Rasmussen er i tvivl om dét er en god idé.

”Jeg kan godt være bekymret for, om det er reelle kompetencegivende uddannelser, og om det vil virke bedre end andre former for aktivering. Vi ved jo, at uddannelsesaktivering rent faktisk virker negativt for de lediges chance for at finde beskæftigelse hurtigst muligt,” siger han.

 

Hver 5. mangler der oplysninger om

AMS’ tal viser hvad der skete med dem, der mistede dagpengeretten i januar. Det skete for 5.068 personer. Ti pct. fandt job lige efter, 41 pct. kom på den særlige uddannelsesydelse, og ti procent overgik til almindelige kontanthjælp.

Men ca. hver femte - 1.031 ud af de 5.068 – hvis dagpengeret udløb, har man aktuelt ingen ydelses- eller lønregistreringer på ugen efter udløbet af den aktuelle dagpengeperiode. De er således ikke registreret med offentlig ydelse eller lønnet job i uge 4. Der kan dog, ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen, være et registreringsefterslæb som kan betyde, at nogle af de 1.031 personer er i beskæftigelse, på vej til ansættelse i et seniorjob eller på en offentlig ydelse som sygedagpenge eller efterløn. Endelig kan der blandt de 1.031 være personer, der er startet som selvstændigt erhvervsdrivende eller som eventuelt er rejst til udlandet.

 

Gruppen bliver gradvis stærkere 

I januar og februar vidste man, at gruppen af ledige der risikerede at falde ud af dagpengesystemet ville være ekstraordinær stor. Det skyldes at reformen er gennemført således, at ledige med mere end 2 års ledighed, og derfor med op mod 4 års ledighed, mistede dagpengeretten på dette tidspunkt.

På sigt vil de ledige, som mister dagpengeretten i sagens natur maksimalt have to års ledighed bag sig.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.