21. april 2013

Artikel

Beskæftigelsen af udlændinge stiger

Danskerne taber til østeuropæerne på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne har problemer med at finde kvalificeret dansk arbejdskraft, siger en forsker.

Mens beskæftigelsen samlet set faldt med 17.000 personer  i 2012 – heraf de 12.000 i den private sektor – så steg antallet af udlændinge med lønindkomst i Danmark med 5.000.

Samlet var der i 4. kvartal 2012 114.000 udlændinge med lønindkomst i Danmark, heraf 32.000 fra de nye EU-lande som Polen, Rumænien og Bulgarien.

Det viser tal fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik målt i fuldtidspersoner.

Andelen af udlændinge i lønmodtagerbeskæftigelsen har nu nået rekordhøje 5,3 procent. Og arbejdsgiverne er meget glade for de udenlandske medarbejdere, der, ifølge Henrik Thorlacius-Ussing, adm. direktør for Lindenborg Gods, er stabil arbejdskraft. 

”Vi gør det ikke for at spare penge. Medarbejderne modtager overenskomstmæssig løn. Men de er bedre arbejdskraft. De er dygtige, de har næsten intet sygefravær og de møder hver dag på arbejde. Selv om det er administrativt bøvlet at ansætte udenlandsk arbejdskraft, så mere end opvejes det af deres høje arbejdsmoral,” siger han. 

For ti år siden havde Lindenborg Gods A/S kun danskere ansat i selskabets planteskole. I dag er der, på nær én dansk arbejdsleder, kun litauere ansat på overenskomstmæssig løn i sæsonarbejde.

”Løbet er kørt. Vi kan ikke længere bruge dansk arbejdskraft. Vi har prøvet, men måtte opgive under højkonjunkturen, hvor det var umuligt at tiltrække dansk arbejdskraft til vores skovselskab. Vi løste det ved at tiltrække medarbejdere fra de nye EU-lande, og det er vi fortsat med,” siger Henrik Thorlacius-Ussing.

 

Det handler om engagement

Søren Kaj Andersen, centerleder og lektor på FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, forklarer, at stigningen i udenlandsk arbejdskraft skyldes, at arbejdsgiverne har problemer med at finde kvalificeret dansk arbejdskraft bl.a. inden for rengøringsbranchen, hotel- og restauration samt landbrug.

”Selv om det er lavt kvalificeret arbejde, så har arbejdsgiverne problemer med at finde kvalificeret dansk arbejdskraft. Det skyldes sandsynligvis ikke, at danskerne mangler de formelle kompetencer, for det er job, som de fleste kan bestride. I stedet handler det nok snarere om de uformelle kvalifikationer, dvs. de helt fundamentale ting så som engagement og villighed til at påtage sig arbejdet,” siger Søren Kaj Andersen.

Han forklarer, at de store grupper af udenlandsk arbejdskraft, særligt fra Østeuropa, gerne tager job inden for de områder, hvor den danske arbejdskraft er mindre tilgængelig. 

”Østeuropæerne bliver af arbejdsgiverne oplevet som engagerede, mødestabile og har et beskedent fravær,” siger Søren Kaj Andersen og forklarer, at kvalifikationsbegrebet skal forstås bredt.

 

Fejl at fjerne kontanthjælpsloft

Venstres finansordfører Peter Christensen mener, at det er påfaldende, at der kommer flere udenlandske arbejdere til Danmark, når der samtidig er mange ledige danskere.

”Vi har set flere eksempler på arbejdsgivere, som ikke kunne besætte ledige stillinger, selv om de var på overenskomstniveau. En del af løsningen vil være at sikre, at det kan betale sig at arbejde i Danmark,” siger han.

Ifølge Peter Christensen er det et stort problem, at nogle kontanthjælpsmodtagere har et meget lille økonomisk incitament til at tage et arbejde, når man samtidig kan se, at flere job bliver besat af udenlandsk arbejdskraft.

”Regeringen har blandt andet ved at fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen gjort det mindre attraktivt at tage et arbejde. Vi synes, at det er en stor fejl, at regeringen rev kontanthjælpsloftet ned, så det for mange samboende kontanthjælpsmodtagere forholder sig sådan, at man skal tjene 30.000 kroner om måneden, før det kan betale sig at arbejde. Det er helt afgørende, at vi ikke lader mennesker gå passivt omkring på offentlig forsørgelse, fordi vi ved, at det fører til, at de blot kommer længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger han.

 

Dansk løn er op til 5-6 gange højere

Ifølge Søren Kaj Andersen har lønnen også betydning når beskæftigelsen blandt udenlandske lønmodtagere stiger.

”De tal vi kender, peger på, at østeuropæerne er villige til at arbejde til en lavere løn end danskere. Der har været arbejdsgivere fremme og sige, at lønniveauet er et udtryk for, at hvis denne type arbejde skal blive i Danmark fremover, så kan der ikke gives mere i løn. Og det kan give plads til østeuropæerne, hvis danskerne ikke tager arbejdet til en lavere løn,” siger han.

Søren Kaj Andersen forklarer, at f.eks. en polak, der kommer til Danmark og arbejder, kan få en lønindtægt der er op til 5-6 gange højere end det, han kan få i Polen:

”Derfor er det et gevaldigt indtægtsløft for østeuropæerne, også selv om de typisk arbejder til lidt lavere lønninger end danskerne arbejder for. Det danske lønniveau er en ualmindelig stor motivation for østeuropæernes engagement, hvorimod danskerne kommer fra et helt andet udgangspunkt,” siger han. 

 

 Flere udenlandske lønmodtagere

   
     
Lønmodtagere i fuldtidspersoner, tusinder, 4. kvartal
     
  2009 2010 2011 2012
Lønmodtagere i alt 2.189 2.181 2.175 2.158
- heraf private 1.334 1.331 1.342 1.330
Udenlandske   lønmodtagere i alt 102 104 109 114
- Sverige 13 12 12 11
- Tyskland 13 13 13 13
- Nye EU-lande (EU12) 22 24 28 32
- Andre europæiske lande 17 18 19 20
- Øvrige lande 36 36 38 38
         
   
     
ANM.: Ikke-sæsonkorrigeret. Udenlandsk arbejdskraft er udenlandske statsborgere med lønindtægt i Danmark. Udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registret for udenlandske tjenesteydere (RUT) er ikke medtaget i opgørelsen.    
     
KILDE: Danmarks Statistik (beskæftigelse for lønmodtagere) og Jobindsats.dk

 

Jobbene burde være attraktive for ledige danskere

Sanne Rubinke, midlertidig arbejdsmarkedsordfører fra SF, hæfter sig ved, om de udenlandske lønmodtagere arbejder på overenskomstmæssige vilkår:

”Overordnet set har vi ikke noget imod arbejdskraftens frie bevægelighed, men det kan være problematisk i en tid med høj ledighed, hvis de udenlandske lønmodtagere arbejder til dårligere forhold end danske lønmodtagere. Hvis arbejdet foregår efter danske overenskomstforhold, kan jeg ikke se problemer med det,” siger hun.

Ifølge Sanne Rubinke er det vigtigt, at jobbene bliver synliggjort over for ledige danskere og derfor, mener hun, at både jobcentre og a-kasser skal involveres i jobformidlingen.

”Vi skal udnytte de jobåbninger der er på overenskomstmæssige vilkår. De burde være attraktive for ledige danskere,” siger hun.

Sanne Rubinke mener dog ikke, at incitamentsproblemer afholder størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne fra at tage et af de job, der nu i stedet er blevet besat af udenlandsk arbejdskraft. 

”Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde i forhold til at modtage kontanthjælp, men jeg tror ikke, at det har den store betydning i den her sammenhæng,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.