8. marts 2013

Artikel

OECD: Arbejde betaler sig dårligst i Danmark

Kontanthjælpsmodtagere i Danmark får mindre ud af at tage et lavtlønsarbejde, end man gør i de andre OECD lande. Det er et problem, mener OECD.

For kontanthjælpsmodtagere er den økonomiske gevinst ved at finde et arbejde meget lav i Danmark, viser en ny analyse fra OECD. Faktisk er gevinsten ved arbejde så beskeden, at der ikke i noget andet OECD-land er så lille en økonomisk incitament til at gå fra kontanthjælp til arbejde.

Det slår Stéphanie Jamet, leder af OECD’s afdeling for Danmark og Sverige, fast.

“Helt generelt er de økonomiske incitamenter til at tage et job i Danmark for mennesker på kontanthjælp, det laveste i OECD.  I nogle tilfælde er mennesker bedre stillet ved ikke at tage et lavtlønsjob. Det er et problem,” siger hun.

Analysen tager udgangspunkt i, at kontanthjælpsmodtagerne finder job til 137 kr. i timen. Til sammenligning tjener en kasseekspedient i et supermarked i omegnen af 115 kr. i timen og den overenskomstmæssige mindsteløn i Danmark ligger på ca. 110 kr. i timen,

”Årsagen til det lave økonomiske incitament, er delvis fordi du mister din kontanthjælp, når du får et job. Men det, at der skal betales skat af lønnen i det nye job og at boligunderstøttelse reduceres har også en betydelig effekt,” siger Stéphanie jamet.

 

Cepos: Sænk satsen

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS, mener at analysen slår fast, at vi i Danmark har et for højt kontanthjælpsniveau.

”Det høje danske kontanthjælpsniveau gør det simpelthen ikke økonomisk attraktivt nok at tage en lang række ufaglærte job . Tallene bør også gøre det klart, at når man i andre udviklede lande kan have lavere kontanthjælpsniveauer, så kan det også lade sig gøre at sænke satsen i Danmark uden at det er uforeneligt med at vi har et velfærdssamfund,” siger han.

Han mener, at ambitionsniveauet i de pågående forhandlinger om en kontanthjælpsreform bør øges.

”Regeringen har spillet ud med, at en reform skal bringe 3.900 kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det er alt for få, når man tænker på, at vi har over 100.000 personer på kontanthjælp. Især set i lyset af debatten som Robert og Carina har medført, så er jorden gødet til at sætte kraftigere ind nu,” siger han.

Den økonomiske gevinst kan være helt ned til kun 3,6 procent oveni den tidligere indtægt fra kontanthjælp ved at skifte kontanthjælpen ud med et 37 timers arbejde. Det er gevinsten for par på kontanthjælp, hvor den ene kommer i job.

 

Cevea: Økonomi er ikke alt

Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea, kan godt se problemet visse steder.

”Balancen mellem ydelsernes niveau og lønningerne på arbejdsmarkedet er grundlæggende rigtig. Men vi kan godt se, at der enkelte steder er samspilsproblemer, hvor det økonomiske incitament er for lille. Derfor er det fornuftigt med et ”serviceeftersyn” og det kan have sin berettigelse at foretage justeringer i ydelserne i systemet,”  siger han.

Han mener dog, at man ikke skal stirre sig blind på det økonomiske incitament alene.

”Selvfølgelig spiller økonomiske incitamenter en rolle. Men i debatten overvurderes de, og det er nærmest som om mange tror, at bare man presser folk nok, så finder de job. Man overser efter min mening konjunkturernes betydning, og det forhold, at der mangler job. Og man skal huske, at vi skal have et socialt sikkerhedsnet, så folk ikke må gå fra hus og hjem på grund af ledighed,” siger han.

 

OECD: Sænk skatterne

OECDs anbefaling er, at det økonomiske incitament ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse skal øges.

”Man kunne selvfølgelig sænke niveauet på kontanthjælpen, men det er vigtigt at bevare et økonomisk sikkerhedsnet for at undgå stigende indkomstulighed. Derfor skal den aktive arbejdsmarkedspolitik hjælpe med at sikre at mennesker på kontanthjælp flytter fra ledighed til job – også selvom lønnen skulle være lav. Desuden skal man arbejde for at få sænket indkomstskatterne,” siger Stéphanie Jamet.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.