14. marts 2013

Analyse

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige så meget i kontanthjælp og tilskud, som det giver at have et job til mindstelønnen. 500 kontanthjælpsmodtagere får endda i snit over 21.000 kr. om måneden.

Den faste kontanthjælpssats viser ikke hele billedet, når man prøver at få et overblik over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager i Danmark reelt får udbetalt fra de offentlige kasser.

Individuelle tilskud til f.eks. tandlægebesøg, sygebehandling og uforudsete udgifter samt boligstøtte løfter kontanthjælpen så meget, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere med børn i gennemsnit får udbetalt godt 15.000 kr. om måneden før skat i samlet kontanthjælp og tilskud.

Læs også: DA’s analyser giver anledning til misforståelser

Heraf udgør individuelle tilskud og boligstøtte 12 pct.

Nogle får endda væsentligt mere. De 500 kontanthjælpsmodtagere i Danmark, der får mest udbetalt, modtager i gennemsnit over 21.000 kr. om måneden før skat.

Det viser en Agenda-analyse.

Næsten hver tredje forsørger på kontanthjælp, mere præcist 31,4 procent, får udbetalt lige så meget eller mere i kontanthjælp og boligstøtte tilsammen, som de kunne tjene i et job på den overenskomstfastsatte mindsteløn.

Kontanthjælpsmodtagere uden børn over 25 år får i gennemsnit udbetalt godt 12.000 kr. om måneden før skat i samlet kontanthjælp. Heraf udgør individuelle tilskud og boligstøtte otte procent. Kun tre pct. i denne gruppe får udbetalt mere end, hvad der svarer til mindstelønnen alene.

Omkring halvdelen får udbetalt mere end 12.000 kr. om måneden i samlet kontanthjælp og boligtilskud.

 

 Forsørgere får 2.700 kr. mere pr. måned

 
     
  Gennemsnitligt beløb i 2013, kr./mdr.  
     
 
  Ikke-forsørgere Forsørgere
18-24 år 25 år+  
Faste satser 7.370 11.380 13.530
Individuelle tilskud 300 710 230
Boligstøtte 230 350 1.560
       
I alt 7.900 12.440 15.330
 
     
 

Anm.: Individuelle tilskud og boligstøtte er skattefri i modsætning til de faste satser. De er derfor bruttoficeret. Forsørger status og alder er opgjort 1. januar 2011. Beløbene er opregnet fra 2011 til 2013-niveau. De gennemsnitlige faste satser for kontanthjælpsmodtagere uden børn i denne tabel er 600-900 kr. højere end satserne ifølge lovgivningen. Det kan skyldes, at personerne fylder 25 år i løbet af året, eller får børn. Begge dele udløser en højere sats. Se i øvrigt boks.

 
 

Kilde: Egne beregninger på specialkørsel fra Danmarks Statistik

 
     

 

Fast sats udgør klart mest

Kontanthjælp består af to komponenter: Faste satser og individuelle tilskud. Hertil kommer tilskud til boligudgifter. Det er de samlede udbetalinger, som skal vejes op imod en eventuel arbejdsindkomst, for at se på gevinsten ved at komme i arbejde.

Kontanthjælpsmodtagere, der ikke har børn, men er ældre end 24 år, får i gennemsnit udbetalt 12.440 kr. om måneden. Ikke-forsørgere under 25 år får udbetalt 7.900 kr., da de omfattet af de lavere ungeydelser. For disse grupper udgør de individuelle tilskud og boligtilskud 7-8 pct. af de samlede udbetalinger, jf. tabel 1.

Kontanthjælpsmodtagere med børn får i gennemsnit udbetalt 15.330 kr. om måneden før skat i samlet forsørgelse. De faste satser er langt den største post. I gennemsnit får denne gruppe knap 1.800 kr. om måneden i individuelle tilskud og boligtilskud. Det svarer til 12 pct. af de samlede udbetalinger, jf. tabel 1.

  

Ikke alle tilskud er med i analysen

Hertil kommer eventuelle tilskud til børn, som ikke indgår i opgørelsen. Hvis man har et børnehavebarn og et skolebarn og er enlig, kan man få op til 3.300 kr. om måneden til hjælp til børnene skattefrit. Dette beløb er uafhængigt af indkomst, og det får man uanset, om man modtager kontanthjælp eller har arbejdsindkomst. Økonomisk tilskud til børnepasning - friplads - indgår heller ikke i opgørelsen.

 

Store forskelle i udbetalinger

Tilskuddenes størrelse afhænger af den enkeltes situation og vil derfor variere mellem kontanthjælpsmodtagere. Godt tre ud af ti kontanthjælpsmodtagere med børn modtager samlet hjælp fra kontanthjælp og boligstøtte på over 17.000 kr. om måneden før skat, jf. figur 1. Til sammenligning er mindstelønnen for f.eks. en kasseassistent er på ca. 17.200 kr. om måneden før skat.

Seks ud af ti kontanthjælpsmodtagere med børn får mere end 14.000 kr. i samlede udbetalinger før skat, og dermed mere end 80

pct. af mindstelønnen, jf. figur 1. Blandt kontanthjælpsmodtagere med børn er der en gruppe på 3 pct., der modtager mindre end 10.000 kr. om måneden i kontanthjælp, individuelle tilskud og boligstøtte. Det kan være personer, der arbejder deltid og får modregnet arbejdsindkomst i kontanthjælpen. Det kan være personer, der er gift, og hvor der bliver modregnet i kontanthjælpen pga. gensidige forsørgerpligt.

Blandt ikke-forsørgere over 25 år er det knap hver fjerde, der får samlede kontanthjælpsudbetalinger og boligstøtte på mere end 14.000 kr. om måneden før skat, og dermed får mere end 80 pct. af mindstelønnen. Kun tre pct. får mere udbetalt i samlet kontanthjælp og boligstøtte end niveauet for mindstelønnen, jf. figur 2.

Hvordan har vi lavet analyserne?
Opgørelsen omfatter udbetalinger af faste satser, individuelle tilskud samt boligstøtte for den gruppe af personer, der har modtaget kontanthjælp hele året i 2011, og som er i alderen 18-64 år. Det drejer sig om 61.202 personer fra Kontanthjælpsregistret.

Der ses bort fra personer, der modtager mere end 15.000 kr. om måneden i faste satser. Det giver en population på 61.073 personer. I denne population er personer, der er registreret som starthjælpsmodtagere i DREAM-registret, samt personer, der ikke optræder i befolkningsregistret pr. 1. januar 2011, fjernet. Hjemmeboende børn over 18 år indgår som enlige uden børn i analysen.

Alder samt forsørgerstatus er opgjort pr. 1. januar 2011 og kan derfor ændre sig i løbet af året. Boligstøtte er opgjort december 2011 og antages at være den samme resten af året.

Tilskud og boligstøtte er skattefrie, mens den faste sats er skattepligtig. For at kunne sammenligne, bruttoficeres tilskud og boligstøtte med en skattesats på 26 pct., hvilket svarer til gennemsnitsskatten for en kontanthjælpsmodtager i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.

Data er opregnet fra 2011-niveau til 2013-niveau med satsreguleringsprocenten, hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. fra 2011 til 2013.

I de faste satser indgår kontanthjælp til følgende grupper: forsørgere og ikke-forsørgere, enlige, samlevende og gifte, unge, personer der er visiteret til fleksjob, personer uden rettidigt aktiveringstilbud, sygemeldte personer og personer uden ret til social pension. Derudover indgår aktiveringsgodtgørelse, forsørgelse under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik samt løntilskud til personer i tilbud.

Tilskud omfatter særlig støtte og hjælp i særlige tilfælde ifølge lov om aktiv socialpolitik. Dog indgår tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne ikke. Særlig støtte kan kun kontanthjælpsmodtagere få, mens alle i princippet kan ansøge om hjælp i særlige tilfælde.

Der indgår ikke ydelser til børn i analysen, dvs. børne- og ungeydelse og børnetilskud. Disse tilskud er skattefrie og indkomstuafhængige. Dermed vil de have samme størrelse uanset om man er på kontanthjælp eller i job.

Børne- og ungeydelsen er inddelt i satser, som afhænger af barnets alder. Satserne for 2013 er: 0-2-årige: 4.299 kr. per kvartal, 3-6-årige: 3.402 kr. per kvartal, 7-14-årige: 2.679 kr. per kvartal, 15-17-årige: 893 kr. per måned.

Det ordinære børnetilskud er på 1.296 kr. i kvartalet for hvert barn. Det ekstra børnetilskud er på 1.321 kr. i kvartalet, uanset antallet af børn. Både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrit.

Tilskud til friplads indgår heller ikke i opgørelsen, men man skal i 2013 have en indkomst på ca. 550.000 kr. som enlig forsørger med et barn, før tilskuddet er fuldt aftrappet, og en samlet indkomst på ca. 490.000 kr. for par med 1 barn.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.