10. marts 2013

Artikel

Hver tredje raske kontanthjælps-modtager er reelt ikke til rådighed for et job

Selv om det er betingelsen for at modtage kontanthjælp står 32 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet I mange tilfælde ønsker kontanthjælpsmodtagerne efter eget udsagn slet ikke et job.

Trods den debat som fattig-Carina og dovne-Robert har skabt i medierne, har det ikke haft nogen effekt på kontanthjælpsmodtagernes reelle rådighed.

32 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere har ikke søgt job inden for de seneste fire uger eller kan ikke tiltræde et nyt job inden for to uger. En meget stor del af dem siger endda, at de slet ikke ønsker job. Jobklare kontanthjælpsmodtagere, tidligere kaldet match-1’ere, er ellers raske og burde umiddelbart være klar til job.

Det viser en analyse Agenda har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU).

Jobcenterchef i Odsherred, Jens Højlund, synes hver tredje er et trist tal.

”Nogle gange møder vi personer, der nærmest møder op til samtaler i jobcenteret med frisk maling på deres arbejdsbukser. Dem sætter vi naturligvis ind over for, men det administrative system er indrettet sådan, at selv hvis vi fratager dem kontanthjælpen , så kan de møde op og erklære sig til rådighed, og så får de måske kun en sanktion på 2-3 dage, hvor vi kan trække deres kontanthjælp. Derefter kan vi så begynde forfra. De ressourcer vi bruger på at indberette dem, er ganske mange og står ikke mål med effekten, sådan som reglerne er,” siger han.

Han har svært ved at vurdere, om det lige er hver tredje jobklar kontanthjælpsmodtager hos ham, der reelt er uvillig til at komme i job, og ikke vil tage hvad der er.

”Men vi har ganske mange, hvor meldingen fra sagsbehandlerne er, at de er svære at få til at samarbejde,” siger han.

 

Gevaldige incitamentsproblemer

De senere år har Arbejdskraftundersøgelsen vist det samme billede: Ca. hver tredje jobklar kontanthjælpsmodtager står ikke reelt til rådig for arbejdsmarkedet.

AKU’en underdriver måske endda den manglende rådighed. For at være til rådighed skal en ledig nemlig efter reglerne være klar til at tage job med én dags varsel. Men i AKU’en bliver der spurgt, om man er klar til at tage et job inden for 14 dage. Altså en langt lempeligere definition af rådighed, end hvad lovgivningen rent faktisk siger.

Arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, er ikke overrasket over, at det stadig er hver tredje, der ikke står til rådighed. Heller ikke selv om kontanthjælps-debatten om har raset det seneste år.

”Mennesker lader sig ikke rykke af en debat. Mennesker reagerer på, hvad der er i deres egen interesse. Det er bestemt ikke godt, at så mange ikke står til rådighed, men det er sådan set naturligt, for vi har et gevaldigt incitamentsproblem med kontanthjælpen i Danmark.” siger han.

Han mener, at problemet er strukturelt.

”Vores kontanthjælp i Danmark er for høj. Der er derfor et meget lille økonomisk incitament for mange kontanthjælpsmodtagere til at gå fra kontanthjælp til et arbejde,” siger han.

Hans forslag til en løsning lyder:

”Vi skal sænke ydelserne og samtidigt øge beskæftigelsesfradraget. Så bliver den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at være på kontanthjælp større, og incitamentet til at søge arbejde og være mindre kræsen bliver dermed også større,” siger han.

 

Mange ønsker slet ikke job

Kriterierne for, om man er til rådighed eller ej, er en international definition på ledighed udarbejdet af den internationale arbejdsorganisation ILO.

Halvdelen af de 32 procent, der ikke står til rådighed, nærmere bestemt 16 procent af alle jobklare kontanthjælpsmodtagere, svarer at de faktisk slet ikke ønsker job. Det tal er dog behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, oplyser Danmarks Statistik. Agendas beregninger viser, at det rigtige tal kan svinge, så det er mellem 12 og 20 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der efter eget udsagn slet ikke ønsker et job.

Langt de fleste af de 32 procent der ikke står til rådighed (28 procentpoint), har ikke søgt job inden for de seneste fire uger. Den lille resterende gruppe har søgt job, men kan til gengæld ikke starte inden for to uger.

De fleste vil gerne, men Jane Gottlieb Svendsen, jobcenterchef i Allerød, har den oplevelse, at langt de fleste jobklare kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt gerne vil have et arbejde og også arbejder på at få det.

”Men der kan opstå en uoverensstemmelse mellem, hvad vi i jobcenteret synes de skal, og hvad de selv mener de skal. Det er svært at rykke nogen, der mentalt set har en plan om f.eks. uddannelse, som de skal starte på inden for noget tid, eller har nogle ønsker og krav til arbejdet. Desuden kan der opstå tvivl om, hvad den enkelte kan klare fysisk. Vi er generelt ret optimistiske på de lediges vegne, og der kan vi være uenige,” siger hun.

Hvornår er man ikke til rådighed?
Danmarks Statistik gennemfører hvert kvartal 22.000 interviews med den danske befolkning i alderen 15-74 år. For at afgøre om en person er AKU-ledig Danmarks Statistik en række spørgs mål til ledige personer. Ud fra de spørgsmål er det muligt at vurdere, hvilke ledige, der reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Agenda afgrænser disse personer på følgende måde:

Første spørgsmål er, om man har søgt arbejde inden for de seneste fire uger. Svarer man ja, spørger intervieweren, om man kan starte på et eventuelt nyt job indenfor 2 uger. Svarer man nej, er man ikke at regne som reelt til rådighed.

Har man svaret nej til, om man har søgt arbejde de seneste fire uger, og det ikke er fordi, at man har et job på hånden, bliver man spurgt, om man gerne vil have et arbejde. Svarer man nej, er man ikke at regne som reelt til rådighed.

Han man ikke søgt et arbejde inden for fire uger og svarer man ja til, at man godt vil have et arbejde, bliver man spurgt om man kan starte på et eventuelt nyt job indenfor 2 uger. Svarer man nej, er man ikke at regne som reelt til rådighed.

Hun mener, at den lediges holdning er ret afgørende.

”Som regel nytter det jo ikke noget at sende en uvillig kontanthjælpsmodtager ud til en arbejdsgiver. Det er ikke nyttigt for nogen af parterne,” siger hun.

De jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget fra at stå til rådighed f.eks. pga. barsel eller sygdom er ikke medtaget i undersøgelsen. Desuden er der tale om nettoledige, det vil sige, at kontanthjælpsmodtagere i aktivering, heller ikke er en del af analysen.

Andelen, der ikke står til rådighed, er et gennemsnit for hele landet og kan variere fra kommune til kommune.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.