19. februar 2013

Artikel

Næsten 6.000 indvandrerkvinder på kontanthjælp i årevis

Blandt 24.000 danskere, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år ud af de seneste 15 år, er næsten hver fjerde en ikke-vestlig indvandrerkvinde.

Mens ”Dovne Robert” i danskernes bevidsthed er blevet eksemplet på den langvarige kontanthjælpsmodtager, der – ifølge eget udsagn – har været på kontanthjælp i næsten 11 år, så er det faktisk kvinderne, der udgør størstedelen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenteret og udgør næsten hver fjerde af de kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år ud af de seneste 15 år.

 

Det viser en ny analyse, som Agenda har lavet på tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, som ser nærmere på de 24.000 danskere, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år ud af de seneste 15 år. Blandt de 24.000 langvarige kontanthjælpsmodtagere er knap 6.000 indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande. Knap 2.500 er mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens godt 8.000 er kvinder med dansk oprindelse og knap 6.900 er mænd med dansk oprindelse.

Mens de ikke-vestlige indvandrerkvinder altså tegner sig for knap 25 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, så udgør de 12 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og 3,4 pct. af den samlede befolkning mellem 16 og 64 år, ifølge tal fra oktober 2012.

Tallene kommer ikke bag på Hans Lassen, integrationskonsulent og direktør i Sisyfos, men han er dog overrasket over, at overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrerkvinder er så markant.

”Den voldsomme overrepræsentation af indvandrerkvinder kan dels skyldes, at kvinderne dybest set har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet, hvilket jeg mener er den primære grund, og dels at gruppen har nogle generelle barrierer i forhold til sproglige kompetencer, uddannelse og netværk, der kan gøre det svært at komme ind på arbejdsmarkedet ,” siger Hans Lassen.

 

Rollemodeller for næste generation 

Jon Kvist, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, forklarer, at meningen med kontanthjælpen er, at det skal være en midlertidig håndsrækning til personer, der i en periode ikke kan forsørge sig selv og ikke kan forsøges af egen familie.

”Det er ikke meningen, at man skal være i ordningen i årevis, og derfor er det tegn på, at der er noget galt med systemet. Det er ikke så meget et problem, at ”fattig-Carina” modtager mange penge. Hovedproblemet er, at hun gør det i mange år,” siger han.

Jon Kvist forklarer, at kontanthjælpsmodtagerne i dag er en sammensat gruppe. Det er ikke som førhen den ufaglærte mand, der midlertidigt står uden arbejde. I dag er det indvandrere, enlige forsørgere, unge og andre samfundsgrupper.

”Det er en indbygget del af systemet, at vi aldrig må give op over for denne gruppe. Det er meget væsentligt med en indsats, så de mennesker kan blive bedre rollemodeller for deres børn. Derfor er det afgørende at holde fast i målsætningen om, at kontanthjælpen er midlertidig og at man skal ud på et arbejdsmarked. Det gælder også indvandrerkvinderne, hvor vi bør sikre en aktiv indsats for at undgå, at den sociale arv videregives til børnene. Det er vigtigt, vi får sikret, at der ikke bliver fremtidige generationer, der sidder fast i kontanthjælpssystemet,” siger Jon Kvist.

Ifølge Jon Kvist er det sjældent kun et økonomisk spørgsmål, men der skal meget stærke økonomiske incitamenter til, hvis man skal flytte mange i denne gruppe ind på arbejdsmarkedet. Han forklarer, at mange har så svag en produktivitet, at de vanskeligt kan finde arbejde til selv en mindsteløn.

”Et af de redskaber man har, er at støtte deres eventuelle beskæftigelse gennem løntilskud. Man kan også sænke ydelsernes niveau, for derigennem at sænke mindstelønnen på sigt. Uddannelsesaktivering har vi derimod ikke god erfaring med. Det hjælper ikke folk i beskæftigelse. Vigtigst af alt vil det givet være med en meget håndholdt aktiveringsindsats over for denne gruppe,” siger Jon Kvist.

”Politisk korrekthed har spærret for, at vi fik gjort det rigtige”

Karen Jespersen (V) har været socialminister i både Nyrup-regeringen og Fogh-regeringen og ifølge hende burde kontanthjælpen ikke være blevet til en permanent forsørgelsesindkomst for så mange mennesker.

”Der er gået det galt, at politisk korrekthed har spærret for, at vi fik gjort det rigtige. Ydelserne er for høje. Jeg forsøgte selv mange gange at rejse diskussionen internt i Socialdemokratiet, men uden held,” siger Karen Jespersen.

Hun mener ikke, at man kan kontrollere sig ud af det.

”Man er nødt til at have de rette økonomiske incitamenter, hvis man skal få flere kontanthjælpsmodtagere tilbage i job. Og så skal der langt mere straksaktivering til,” siger hun og tilføjer, at man kunne komme ud over mange kontrolforanstaltninger, hvis man straksaktiverede nye kontanthjælpsmodtagere.

 

Ingen skal blive hængende på kontanthjælp

Ifølge Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, harmonerer det ikke med lovens formål om, at kontanthjælpen skal gøre borgeren i stand til at klare sig selv, når 24.000 personer har modtaget kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år.

”Tallene viser, at systemet ikke har fungeret optimalt for denne gruppe borgere. Formålet med kontanthjælpen er at afklare, hvordan man får borgeren videre. Det er ikke hensigtsmæssigt, når så mange tusinde personer bliver hængende på ydelsen i over 10 år. Det forekommer oplagt, at de burde have været afklaret tidligere enten i forhold til at komme i beskæftigelse eller på en permanent ydelse. Det afgørende er imidlertid, at vi finder ud af hvordan systemet har svigtet,” siger Michael Rosholm.

 

Kvinderne skal selv tage ansvar

Hvis de knap 6.000 ikke-vestlige indvandrerkvinder skal tilbage på arbejdsmarkedet, kræver det ifølge Hans Lassen, at jobcentrene og virksomhederne udvikler et strategisk fællesskab, hvor begge parter er parat til at yde den ekstraordinære indsats, som det kræver at få dem i arbejde.

”Jobcentrene skal stå for driften af strategiske virksomhedsnetværk, der skal gøre dem i stand til løbende at have fingeren på pulsen, således at de hele tiden konkret har fat i både de aktuelle og fremtidige jobåbninger på det lokale og regionale arbejdsmarked. Og så skal man "begynde bagfra", det vil sige man starter først med at finde de job, der skal besættes,” mener Hans Lassen.

Dernæst skal man havde et præcist overblik over de kompetencer, som jobbene kræver. Endelig skal der gennemføres et opkvalificeringsforløb, som udstyrer kvinderne med disse kompetencer, forklarer han.

”Det vigtigste er, at kvinderne selv tager ansvar - for det kan ingen andre gøre for dem. Velfærdssystemet kan hjælpe kvinderne med at overkomme de generelle barrierer, men det nytter kun, hvis kvinderne også selv tager aktive jobskridt og kan se dem selv på arbejdsmarkedet,” siger Hans Lassen.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.