27. februar 2013

Analyse

Gevinst på mindre end 10 kr. i timen ved at komme i job

Under 10 kr. i timen. Så lille er gevinsten ved at gå fra ledighed til job for de kontanthjælpsmodtagere, der får arbejde i den nedre del af lønfordelingen, f.eks. som kasseassistent.

Tilskyndelsen for kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde, der lønmæssigt ligger i den lave ende, er meget lille, viser en Agenda-analyse.

For en enlig forsørger på kontanthjælp og et kontanthjælpspar med børn kan gevinsten ved at komme i job være mindre end 10 kr. pr. arbejdstime. Hvis man tager højde for, at der med jobbet følger ekstra transportomkostninger, er der endda en risiko for, at gevinsten helt forsvinder. Høj kontanthjælp kan derfor være en barriere for, at ufaglærte og andre med løn i den lave ende udskifter kontanthjælpen med arbejde.

 

Lille jobgevinst ved lav løn

 
Rådighedsbeløb efter skat, overførsler, husleje,   daginstitution m.v. i kr., 2013-niveau Stigning i rådighedsbeløb
Pr.   måned Pr. arbejdstime
Enlig   kontanthjælpsmodtager med to børn
(a) Får job med løn på 108 kr. i timen 1.115 7
Kontanthjælpspar med to børn
(b) En ægtefælle på kontanthjælp og den   anden får job til 132 kr. i timen 1.342 8
(c) Begge ægtefæller i job til   henholdsvis 108 og 132 kr. i timen 3.210 10
 
Anm: Se faktaboks
Kilde: DA's strukturstatistik (3. kvt. 2012) og egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel

Den seneste skattereform øger jobgevinsten for især enlige forsørgere, hvor jobgevinsten på længere sigt vokser fra 7 til 12 kr. i timen. Som kontanthjælpsmodtager skal man dog væbne sig med en vis tålmodighed, da skattereformen først får fuld virkning fra 2022.

Blot 7 kr. ud af en times arbejde

For en enlig forsørger på kontanthjælp, der får et job som kasseassistent til 108 kr. i timen (ekskl. arbejdsgiverbidrag til pension), er det blot de 7 kr. af denne timeløn, som han eller hun selv får lov til at beholde. Resten af timelønnen bliver spist af skat, tab af kontanthjælp og lavere boligstøtte. Samlet set udgør stigningen i rådighedsbeløbet ca. 1.100 kr. pr. måned, hvis personen arbejder fuldtid.

I et kontanthjælpspar, hvor den ene ægtefælle får et lagerjob til 132 kr., vokser rådighedsbeløbet med 1.342 kr. svarende til 8 kr. pr. arbejdstime, og i parret, hvor begge kommer i job, er gevinsten 10 kr. pr. time ægteparret arbejder, jf. tabel 1.

 

Tab af overførsler spiser jobgevinst

Ændring i løn, kontanthjælp m.v. ved overgang til beskæftigelse, kr., 2013-niveau
 
Ændring i løn, kontanthjælp m.v. ved overgang til   beskæftigelse, kr., 2013-niveau (a) (b) (c)
 Enlig får job til 108 kr. i timen Par, hvor en får job til 132 kr.   i timen Par, hvor begge får job til 108   og 132 kr. i timen
Løn (ekskl.   bidrag til pension) 16.733 20.311 37.044
Kontanthjælp -13.952 -16.077 -27.904
Skat -1.508 -2.200 -4.505
Boligstøtte -157 -471 -909
Daginstitutionsbetaling  -    -221 -517
Stigning   i rådighedsbeløb 1.115 1.342 3.210
Arbejdstimer 160 160 320
Gevinst   pr. arbejdstime 7 8 10
Gevinst   pr. lønkrone 0,07 0,07 0,09
 
Anm. Se faktaboks for beregningsforudsætninger
Kilde: DA's strukturstatistik (3. kvt. 2012) og egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.
 

 

Lille gevinst skyldes høj kontanthjælp

En løn i den nedre del af lønskalaen gør det vanskeligt at matche de samlede udbetalinger fra det offentlige efter skat. Den enlige forsørger, der kommer i job til 108 kr. i timen, får en månedsløn på 16.733 kr., hvis personen arbejder 37 timer om ugen. Imidlertid betyder jobbet, at kontanthjælpen på 13.952 kr. falder fra samtidigt med, at skattebetalingen vokser og boligstøtten falder en smule, jf. tabel 2.

Hvis den ene ægtefælle begynder at arbejde i et kontanthjælpspar, har dennes månedsløn reelt lille betydning for familiens månedlige rådighedsbeløb. Selv om månedslønnen skulle vokse, f.eks. ved at ægtefællen tager overarbejde eller arbejder skæve timer, vil rådighedsbeløbet være stort set uændret, så længe månedslønnen er mindre end 33.000 kr.

Dette skyldes, at arbejdsindtægter fradrages i både ens egen og ægtefællens kontanthjælp. Der bliver dog set bort fra omkring 15 kr. af timelønnen (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) indtil man har arbejdet 160 timer om måneden.

 

Skat på mere end 90 pct.

Den begrænsede jobgevinst betyder, at den enlige og ægteparret reelt kun har mellem 7 og 9 øre ud af hver krone, som de tjener ved at arbejde. Med andre ord møder de en effektiv beskatning af deres arbejdsindtægter på 91-93 pct.

 

Ekstra hjælp øger gevinst en smule

Hvis den enlige forsørger, der kommer i job, fortsat vælger at stå til rådighed for kontanthjælpssystemet, og dermed kan opsige sit job med en dags varsel, kan vedkommende have mulighed for at modtage supplerende hjælp. Med en timeløn på 108 kr. vil han eller hun være berettiget til knap 1.000 kr. kontanthjælp før skat pr. måned. Dette øger jobgevinsten fra 1.100 kr. til 1.600 kr. I dette tilfælde er en del af denne jobgevinst dermed båret af en skattefinansieret kontanthjælpsoverførsel.

Analysen tager udgangspunkt i kontanthjælpsfamilier, der har været ledige i mindst 6 måneder, og den potentielle timeløn i beregningerne skal ses i dette lys. Valget af timeløn afspejler en forventning om, at langtidsledige kontanthjælpsmodtagere vil få en løn i den nedre del af lønskalaen, hvis de kommer i arbejde.

Hvordan har vi beregnet?
Beregningerne tager udgangspunkt i 2013-regler og -satser. Der er forudsat en månedlig husleje på 5.500 kr. for parret og på 5.000 kr. for den enlige, samt en bolig på 70 m2. Dette svarer omtrent til det, der normalt anvendes i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Personerne har i udgangspunktet modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder. De to børn går i henholdsvis børnehave og SFO. Det er antaget, at familien ikke er berettiget til særlig støtte.
Lønningerne stammer fra DA’s Strukturstatistik fra 3. kvartal 2012. I beregningerne er den nederste kvartil inden for de respektive jobfunktioner anvendt. Dette giver en timeløn (ekskl. arbejdsgiverbidrag til pension, genetillæg m.v.) på 108 kr. og 132 kr. for henholdsvis kasseassistenten og lagerarbejderen. Mindstesatsen for overenskomsten for kasseassistenter er 106 kr. pr. 1 marts 2013, mens lagerarbejdere er ansat inden for et område uden sats.
Rådighedsbeløbet indeholder ikke den fremtidige gevinst af bidragene til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Kilde: DA.

 

Skattereformen flytter ikke meget

Med den seneste skattereform er der bl.a. indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og afdæmpet regulering af overførslerne, herunder kontanthjælp. Det ekstra beskæftigelsesfradrag indfases fra 2014 og den afdæmpede regulering fra 2016.

Begge dele har betydning, men den fulde effekt optræder imidlertid først i 2022.
Som det fremgår af figur 1 er det fortrinsvist de enlige forsørgere, hvor
jobgevinsten vokser.

Der er dog fortsat tale om en forholdsvis begrænset stigning i rådighedsbeløbet pr. arbejdstime. Den reelle beskatning for de tre familier ligger da også fortsat på omkring 90 pct. på dette tidspunkt.

 

Transportomkostninger er ikke med

Beregningerne tager ikke højde for, at visse udgifter typisk vil stige ved overgangen til beskæftigelse. Det gælder ikke mindst transportomkostninger. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet vokser transportomkostninger m.v. i gennemsnit med 900 kr. ved overgangen til beskæftigelse. Med jobbet kan der også følge faglige kontingenter og a-kassebidrag, som ligeledes reducerer det månedlige rådighedsbeløb. Medlemskab af a-kasse og fagforening, hos f.eks. 3F, koster 895 kr. før skat om måneden. Dertil kan der komme udgifter til tøj m.v.

 Kontanthjælpsmodtagere kan få hjælp i særlige tilfælde til bl.a. enkeltudgifter, sygebehandling og medicin. Blandt kontanthjælpsmodtagere, der modtager denne særlige støtte, udgør beløbet omkring 900 kr. pr. måned. Udbetalingen er skattefri. Denne særlige støtte er ikke medtaget i beregningerne.

Når kasseassistenten og lagerarbejderen engang går på pension, har de glæde af den pension, som deres arbejdsgiver har indbetalt til. Da denne gevinst dog først optræder på langt sigt, er værdien af pensionsopsparingen ikke medtaget i beregningerne af jobgevinsten.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.