17. januar 2013

Artikel

Langtidsledige er lige så uddannede som alle andre

Uddannelsesniveauet hos de ledige, der står til at opbruge dagpengene, er nogenlunde det samme som blandt resten af dagpengemodtagerne og arbejdsstyrken.

Økonomer, arkitekter, frisører og ufaglærte. Stort set alle typer af uddannelse er repræsenteret i gruppen af dagpengemodtagere, der står til at opbruge dagpengene i løbet af første halvår 2013, de såkaldte akutledige. Dermed ligner gruppen af dem med lang tids ledighed bag sig næsten fuldstændig både dem, der er i job og andre ledige, når man ser på, hvor lang deres uddannelse er.

Godt 7 procent af gruppen har en lang, videregående uddannelse. Det er en lidt højere andel end blandt den samlede gruppe af dagpengemodtagere. Blandt alle i arbejdsstyrken er det 9 procent, der har en lang videregående uddannelse.

Blandt dem der er i fare for at opbruge dagpengene er knap 35 procent uden anden uddannelse end folkeskolen eller gymnasiet. I hele arbejdsstyrken og blandt alle ledige dagpengemodtagere er den andel knap 32 procent.

Det viser en analyse Agenda har foretaget på tal fra Danmarks Statistik og de nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, oktober 2012.

 

Tegner et lysere billede

Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, mener, at den relativt lille udannelsesmæssige forskel på grupperne giver fornyet håb om, at de langtidsledige når at komme i job, inden dagpengene udløber.

”Det tegner bestemt et lysere billede, end hvad der tidligere er blevet fremhævet. Det gælder generelt og specifikt f.eks. i forhold til hvilke krav, der stilles i akutjob. Der er blevet malet et billede af, at akutjobbene rammer helt forkert, fordi nogle af dem er rettet mod specialister. Det afhænger selvfølgelig på, hvad vi mener med specialister, men da der ér veluddannede i akutgruppen, skal disse job selvfølgelig også være der,” siger han.

Han understreger dog kraftigt, at uddannelsesniveauet ikke ændrer det faktum, at lang tids ledighed i sig selv mindsker mulighederne for at få et job, f.eks. pga. mistede kompetencer og ringere motivation.

Den klart største forskel på hele arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og de langtidsledige, der står til at opbruge dagpengene i løbet af dette halvår, finder vi hos dem med en mellemlang, videregående uddannelse. I arbejdsstyrken er det 15 procent der har en mellemlang videregående uddannelse. Blandt de langtidsledige er det kun godt 9 procent og blandt alle dagpengemodtagere er det godt 10 procent.

 

Der er behov for alle typer akutjob

Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom i tænketanken KRAKA, mener de langtidslediges udannelsesniveau berettiger, at de søger en bred vifte af job.

”En betydelig del af akutgruppen har ikke særskilte problemer med de formelle kompetencer. Det tyder på, at der også er behov for f.eks. akademikerjob som akutjob,” siger han.

Han ser frem til at få en afklaring på, hvor mange af de akutledige, der ender på den nye kontanthjælpsordning, hvor alle uanset ægtefælles indkomst og formue kan få understøttelse.

”Der vil vi måske se, at flere ufaglærte ender. Dem med uddannelse vil nok have lettere ved at finde job i sidste øjeblik, lige inden dagpengene løber ud,” siger han.

Michael Rosholm, professor på Aarhus Universitet, mener at når man ser på uddannelsesniveauer, så ser det ikke ud som om, at dem der er i risiko for at miste dagpengene er en særskilt svag gruppe.

”Derfor kan risikogruppen jo sagtens være en svag gruppe alligevel, måske med relativt svage kvalifikationer i en række andre dimensioner,” siger han.

Analysen bygger som fortalt på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register baseret på oplysninger til og med oktober 2012. Gruppens uddannelsessammensætning kan have ændret sig siden.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.