10. december 2012

Artikel

Stort sygefraværsprojekt glemte virksomhederne

Et stort projekt til over 320 mio. kr. har undersøgt hvordan sygefraværet kan nedbringes. Men kun i 13 pct. af sagerne har kommunerne holdt møder med de sygemeldtes arbejdspladser for at få de sygemeldte tilbage til arbejde.

Selv om en tæt involvering af virksomhederne i sygedagpengesager har stor betydning for, om sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet, så lykkedes det ikke i danmarkshistoriens største sygefraværsprojekt.

Kun i 13 procent af sagerne, hvor den sygemeldte havde en arbejdsplads på tidspunktet for sygemeldingen, blev der i ”Det store TTA-projekt” (Tilbage Til Arbejde) afholdt møder mellem jobcenter, arbejdsplads og den sygemeldte. I de andre sager var fokus på, at den sygemeldte kom i kontakt med sagsbehandlere, sundhedsvæsen og andre myndigheder.

Det var ellers planen, at der i det store projekt skulle være en større inddragelse af virksomhederne. Men som det fremgår af evalueringen af projektet, så mistede mange sygemeldte jobbet under lavkonjunkturen, andre ønskede ikke, at deres arbejdsgiver skulle involveres og så var der jobcentre, som nedprioriterede kontakten. I projektet skulle kommunerne lave en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats for at nedbringe sygefraværet blandt sygemeldte borgere med komplekse helbredsproblemer (matchkategori 2).

Birgit Aust, seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er en af forskerne bag undersøgelsen af Det store TTA-projekt. Hun forklarer, at det har været et klart fokus i projektet, at jobcentrene skulle samarbejde mere med arbejdspladserne om at få de syge tilbage til arbejdet. Den aktive kontakt og møder på virksomheden er en vigtig faktor i at få sygemeldte tilbage i job.

”Det var selvfølgelig et formål med hele projektet at samarbejdet med virksomhederne skulle prioriteres. Vi har haft stor opmærksomhed på kontakten til arbejdspladserne i hele projektet, og har spurgt os selv om, hvorfor det kun er i 13 pct. af sagerne, at der har været møder mellem virksomhederne og jobcenteret,” siger Birgit Aust.

 

Jobcentre har nedprioriteret samarbejdet

Hun peger på, at projektet er blevet gennemført i en lavkonjunktur, hvor mange af de sygemeldte er blevet afskediget undervejs i deres sygdomsforløb. Hun forklarer, at selv om det i vidt omfang er lykkes at få de sygemeldte med i TTA-projektet inden 8. sygefraværsuge, så har man i nogle tilfælde ikke nået at holde møde med virksomheden inden afskedigelsen.

Der er også nogle sygemeldte, der ikke har ønsket kontakt til arbejdspladsen, selv om en del koordinatorer har forsøgt at forklare den sygemeldte om hvilket udbytte, der kunne være af samtalen, ifølge rapporten.

I andre tilfælde holdt jobcenteret ikke møde med virksomheden, fordi arbejdsgiveren allerede havde taget hånd om situationen og havde udarbejdet en plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet.

Ifølge rapporten er der også ”nogle jobcentre, der ikke har prioriteret samarbejdet særligt højt.” Ressourcemangel i form af tid er dermed også en årsag til, at der ikke har været flere arbejdspladsbesøg.

”Der er også tegn på, at nogle af koordinatorerne havde svært ved at finde sig selv i den nye rolle, hvor de skulle være meget aktive i at etablere et tæt samarbejde med arbejdspladserne,” siger Birgit Aust.

 

Afholdte møder har været en succes

Selv om der har været færre arbejdspladsbesøg end forventet, så har det været en succes i de 13 pct. af sagerne, hvor der har været afholdt møder mellem jobcentre, arbejdsplads og den sygemeldte.

Næsten 92 pct. af TTA-aktørerne tilkendegiver, at rundbordssamtalerne med arbejdspladserne i meget høj grad (25,3 pct.) eller i nogen grad (66,3 pct.) har bidraget til at få den sygemeldte tilbage til arbejde.

”Der har i de fleste tilfælde været stor tilfredshed fra alle sider med møderne og den tværfaglige indsats, ” siger Birgit Aust.

 

Store kommunale forskelle

22 kommuner har medvirket i TTA-projektet. I tre kommuner er det muligt at lave præcise mål af effekterne. Det er erfaringer fra disse tre kommuner, som viser, at man har afholdt møder med virksomhederne i 13 pct. af sagerne. Tallene understøttes af opgørelser foretaget i de øvrige kommuner.

Når man ser på hvor vidt det er lykkes de tre kommuner at nedbringe sygefraværet, er der imidlertid store forskelle: to kommuner har en positiv effekt med nedbringelse af sygefraværet på hhv. 5,4 uger og 1,4 uge. I den tredje kommune er sygefraværet blevet forlænget med 2,7 uger.

I de øvrige kommuner er der ligeledes meget forskellige resultater.

Det lykkedes for 60 pct. af kommunerne at gennemføre en god implementering. De resterende kommuner har gennemført en ”mindre god implementering”, ifølge rapporten.

Birgit Aust forklarer, at det har haft betydning for resultaterne, at der er så stor variation mellem kommunerne.

”Når man blander positive og negative effekter, så får man en gennemsnitseffekt, som ikke er så stor,” siger hun og tilføjer, at man ikke kan forvente at få samme effekt i andre kommuner:

”Det er svært at overføre effekten til andre kommuner. Hvis man laver en god implementering, er der god chance for, at man får en positiv effekt, men det er svært at forudsige præcist, hvor mange uger kommunen kan nedbringe fraværet med.”

 

Varighedsbegrænsningen skal fastholdes

Ulla Tørnæs, beskæftigelsesordfører for Venstre, har haft store forventninger til TTA-projektet.

”Når der er så store forskelle i kommunernes resultater, tyder det på, at noget er gået galt undervejs. Et eller andet sted er kæden hoppet af.”

Hun mener ikke, at man har opnået det man havde håbet på med projektet, når det kun er i 13 pct. af sagerne, at der er holdt møder med virksomhederne.

”Det overrasker mig meget, at man ikke har formået at få holdt flere møder med virksomhederne i TTA-projektet. Hele pointen var en tættere inddragelse af arbejdspladsen, og derfor er det overraskende og dårligt, at der har været så ringe kontakt til virksomhederne”, siger hun.

Set i lyset af TTA-projektets resultater mener Ulla Tørnæs, at det er vigtigt at fastholde varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, som regeringen ellers har ønsket at fjerne.

”Det er meget risikabelt, hvis man bruger resultaterne fra TTA-projektet som baggrund for at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Vi ønsker at fastholde varighedsbegrænsningen, for vi tror, at det har en effekt til at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen,” siger hun.

Forebyggelsesfonden har afsat i alt 290 millioner kroner til at støtte de 22 kommuner, der har medvirket i projektet. Derudover har Beskæftigelsesministeriet afsat 32,5 millioner kroner til projektet.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.