3. december 2012

Artikel

Eksperter efterlyser præcise mål og test af elever i ny folkeskolereform

Hvis en folkeskolereform skal løfte elevernes faglige niveau, skal der sættes præcise mål for hvad eleverne skal kunne og det skal følges op med test. Så kontant lyder kravene fra flere eksperter.

Mens regeringens folkeskolereform er lige på trapperne, peger flere eksperter på, at reformen bør følge de canadiske og tyske erfaringer, hvis danske elever ikke skal sakke yderligere bagud i uddannelseskapløbet.

Mere end hver femte danske elev har ikke de helt basale kompetencer til at læse og regne, når de forlader folkeskolen og i internationale PISA-undersøgelser ligger Danmark langt nede af ranglisten.

”Folkeskolens største udfordring er, at der er for mange svage elever og for få, der er rigtig dygtige,” siger Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Han peger på, at det vigtigste element i en kommende folkeskolereform bør være, at der kommer enklere og klarere målsætninger for undervisningen.

”Der skal være centralt fastsatte krav til, hvad eleverne skal kunne på hvert klassetrin. Det er vigtigt, at eleverne følges løbende og at man tester deres faglige niveau, så man kan sætte ind med massiv støtte, hvis eleverne ikke når målene,” siger Niels Egelund. Han forklarer, at man bør indføre test, f.eks. efter 2., 6., og 9. klasse.

Jørgen Søndergaard, direktør i SFI og formand for Skolerådet, anbefaler også, at man indfører præcise mål for eleverne, hvis en reform skal kunne løfte det faglige niveau i folkeskolen.

”Vi bør lære af andre lande, der er meget præcise med at sætte ambitiøse mål og derudover har praktiske prøveformer, der undersøger om eleverne når målene. Målene skal være centralt fastsat af dygtige lærere ud fra hvor langt man kan nå med rigtig god undervisning,” siger Jørgen Søndergaard.

Han forklarer, at man bør indføre to niveauer for hvad de danske elever skal kunne: Et niveau med mål for gennemsnittet og et minimumsniveau for den svageste fjerdedel af eleverne.

”I Danmark klarer hver fjerde elev sig så dårligt, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi har i årevis knoklet for at få den svageste fjerdedel med, uden at der rigtig er sket noget. Men det ville lykkes, hvis der blev sat klare og præcise mål,” siger Jørgen Søndergaard.

Erfaringerne fra Tyskland og Canada taler deres tydelige sprog. Her har man defineret præcise mål for eleverne og indført test. Samtidig har de hævet ambitionsniveauet for hvert klassetrin. Det har gjort, at eleverne har forbedret sig med et halvt års læring, når de forlader folkeskolen. Derudover er den svageste del af eleverne også blevet bedre, forklarer Jørgen Søndergaard.

 

Lærerkorps skal hjælpe skolerne

Et andet centralt element i en folkeskolereform bør, ifølge Niels Egelund og Jørgen Søndergaard, være eksterne teams af dygtigere lærere, der kan hjælpe skolerne, hvis eleverne ikke når målene eller hvis skolens resultater er for dårlige.

”I Tyskland og Canada har man gode erfaringer med, at et korps af dygtige og særdeles erfarne lærere rejser rundt til skolerne og hjælper dem med at forbedre indsatsen,” siger Niels Egelund.

Det eksterne lærerkorps skal være på skolen en uges tid, hvor de observerer, taler med lærerne og giver anbefalinger.

Ifølge Jørgen Søndergaard kan evalueringskorpsene også hjælpe med at forklare skolerne, hvad de faglige mål indebærer og gennemgå hvert enkelt mål med lærerne.

”Det er vigtigt at få forklaret målene til lærerne. Men der er ikke tale om en ensretning af undervisningen. Der er stadig frihedsgrader for lærerne,” siger Jørgen Søndergaard.

Samtidig kan de eksterne lærerkorps formidle kontakt mellem skolerne, så de kan lære af hinanden.

”I Danmark er skolerne ikke gode til at lære af hinanden. Der er brug for bedre kontakt, og den formidling kan de eksterne evalueringsteams hjælpe med,” siger Jørgen Søndergaard.

 

Mere undervisningstid til eleverne

En folkeskolereform bør også sikre, at eleverne får mere undervisningstid, ifølge eksperterne.

”Det har betydning for det faglige niveau, at danske elever får mindre undervisningstid end i Canada og Tyskland,” siger Jørgen Søndergaard.

Han forklarer, at den egentlige undervisning begynder et år tidligere i Tyskland, hvor det sidste år i børnehaven svarer til det eleverne lærer i 0. klasse i Danmark. Også i Canada foregår tilvænningen til at gå i skole tidligere, så undervisningen kan blive mere faglig, når eleverne begynder.

Ifølge Niels Egelund har det stor betydning, at lærerne underviser mere i andre lande.

”I Tyskland underviser lærerne 28 timer om ugen. I Danmark er der et maksimum på 25 timer, men det er der ikke mange lærerne, der når op på. En hævelse af lærernes undervisningstid til 28 timer om ugen er ikke uoverkommeligt,” siger Niels Egelund.

Han mener, at lærerne skal undervise mere og bruge mindre tid på forberedelse.

”I dag forbereder lærerne en stor del af undervisningen selv, men de bør i stedet i lang højere grad samarbejde om forberedelsen. Der er ingen grund til at de hver især bruger forberedelsestiden på at opfinde den dybe tallerken,” siger Niels Egelund.

I Tyskland og Canada har man klare standarder for hvad der skal undervises i og nogle andre normer for forberedelsen. På den måde bliver der bedre tid til at følge den enkelte elevs udvikling, forklarer han.

 

Opgør med central undervisningstid

Ifølge Niels Egelund er der brug for et opgør med den centrale styring af lærernes undervisningstid.

”Det skal være op til skolelederen at bestemme lærernes undervisningstid. Det kan ikke være rigtigt, at vi har et så centralt fastsat system, så lederne ikke kan fordele ressourcerne bedst muligt,” siger han.

Niels Egelund mener, at planlægningen af tidsforbruget bør variere afhængig af klassetrin, fag og erfaring, og derfor må det være op til den enkelte leder at kunne tilrettelægge, hvordan lærerne skal bruge tiden.

”Sådan er det også i alle andre brancher. Det er kun i undervisningssektoren, hvor det er bundet op i overenskomsterne,” siger han og tilføjer, at noget af lærernes forberedelsestid med fordel kan bruges på efteruddannelse.

 

Læreruddannelsen skal laves om

Niels Egelund mener, at læreruddannelsen bør laves til en 5-årig uddannelse på kandidatniveau, som er forskningsbaseret og integreret med universiteterne.

”Der bør gøres op med læreruddannelsens seminariekultur. De seneste ændringer af læreruddannelsen har været som at lappe på en gammel bil. Man har stillet nogle større krav, men det har stadig været inden for seminariestrukturen,” siger han.

 

Større fleksibilitet

Anders Balle, der er formand for Skolelederforeningen, siger, at der er brug for større fleksibilitet til at kunne planlægge undervisningen. Han så gerne, at lærerne for yderligere at styrke samarbejdet, brugte mere tid på skolen.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.