5. november 2012

Artikel

Hvorfor står knap hver 3. kontanthjælps- modtager reelt ikke til rådighed?

En dansk kontanthjælpsmodtager får markant mere i støtte end en svensk kontanthjælpsmodtager. Den relativt høje kontanthjælp er én af mulige forklaringer på, hvorfor så mange reelt ikke står til rådighed.

Hvorfor står næsten én ud af tre jobklare kontanthjælpsmodtagere reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, når det nu er betingelsen for at få kontanthjælp? De, der ikke står til rådighed, svarer når man spørger dem, at de ikke har søgt job de seneste fire uger eller at de ikke mener, at de kan starte på et nyt job inden for to uger. En stor del af dem siger endda, at de slet ikke ønsker job.

Det gælder for 31 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtager, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og det kan ikke skyldes f.eks. barsel eller sygdom, for hvis det er årsagen, er de allerede pillet ud af undersøgelsen.

 

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS, mener at en vigtig forklaring er, at den danske kontanthjælp er for høj.

 ”Det er simpelthen ikke attraktivt nok for en kontanthjælpsmodtager at komme i job, hvis det er et ufaglært arbejde, han eller hun kan få. I Sverige får en enlig forsørger og par det halve i kontanthjælp, end de får i Danmark. Og man må sige, at Sverige er et sammenligneligt velfærdssamfund og ikke et fattigt 3. verdens land. På den anden side af sundet har de altså vurderet, at deres kontanthjælp har et passende niveau, selv om det kun er ca. det halve af i Danmark. Vores problem er nemlig, at det for nogle ret store grupper ikke er særligt økonomisk attraktivt at skifte kontanthjælp ud med lønindkomst. Og derfor er der mange, der ikke reelt er interesserede i job,” siger han.

Han mener, at det er et videnskabeligt dokumenteret faktum, at sænker man kompensationsgraden for sociale ydelser, så får det ledige til at søge job.

”Det vil være helt på sin plads at se på ydelsesniveauet, hvis kontanthjælpen bliver en del af finanslovsforhandlingerne. Vi kan sagtens kopiere Sverige,” siger Mads Lundby Hansen, der mener, at vi bør sigte efter, at der altid skal være en økonomisk gevinst på mindst 3.000 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælp ud med lønindkomst. En undersøgelse fra Nordisk Ministerråd viser, at en svensk kontanthjælpsmodtager har ned til under det halve af, hvad en dansk kontanthjælpsmodtager har til sig selv om måneden, når skat og husleje er trukket fra. 

Hvor meget mindre svenskeren har, afhænger af om han eller hun er gift eller har børn. Politisk beslutning Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet, mener også, at man kan øge rådigheden for kontanthjælpsmodtagere ved at gøre det mere økonomisk attraktivt at være på arbejdsmarkedet, men understreger, at en ændring af kontanthjælpen er en politisk beslutning.

”Men hvis man reducerer kontanthjælpsydelsen vil der alt andet lige være flere, der bliver villige til at tage et arbejde,” siger han. 

 

De bliver sanktioneret

Ifølge Ole Pass, formand for Socialcheferne i Danmark, er de kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed, enten dem, der har opgivet at få job, eller dem der tilhører en kultur, hvor det efter hans udsagn ”ikke er så indgroet, at man bør have et arbejde”.

”Men dem trækker vi også i kontanthjælp. Antallet af rådighedssanktioner er langt højere end for nogle år tilbage, og derfor mener jeg, at vi rammer dem, der ikke står til rådighed med sanktioner,” siger han. Han afviser ikke, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan flyve under jobcenterets radar, senest eksemplificeret ved Dovne Robert, men han mener, at det er et fåtal.

”Når en tredjedel alligevel ikke står til rådighed trods sanktioner, så må det skyldes, at de ikke er så bange for sanktioner. Vi har ellers gode erfaringer med sanktionsvåbnet, men nogen er åbenbart immune,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.