5. november 2012

Artikel

Næsten hver tredje på kontanthjælp er reelt ikke til rådighed for job

Nye tal slår fast, at 31 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. I mange tilfælde ønsker kontanthjælpsmodtagerne efter eget udsagn slet ikke et job.

Trods den debat som fattig-Carina og dovne-Robert har skabt i medierne, har det ikke haft nogen effekt på kontanthjælpsmodtagernes reelle rådighed.

31 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere har ikke søgt job inden for de seneste fire uger eller kan ikke tiltræde et nyt job inden for to uger. En meget stor del af dem siger endda, at de slet ikke ønsker job. Jobklare kontanthjælpsmodtagere, tidligere kaldet match-1’ere, er ellers raske og umiddelbart klar til job.

Det viser en analyse Agenda har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse.

Jobcenterchef i Vallensbæk/Ishøj, Dan Nielsen, forklarer, at de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed fylder meget i jobcenterets daglige arbejde.

”Jeg ville have troet, at der var flere end 31 pct., der ikke stod til rådighed, fordi de fylder så meget. På den måde ser det flot ud når tallene viser, at det ”kun” er 31 pct. der ikke reelt er til rådighed, men det kedelige

er, at de 31 pct., der ikke er til rådighed fylder 80 pct. af vores arbejde,” siger Dan Nielsen.

Han forklarer, at jobcenteret bruger lang tid på at administrere jobklare kontanthjælpsmodtagere, der ikke vil have et job og ikke møder op til samtaler og aktiveringstilbud.

”Al den tid vi bruger på at sagsbehandle over for de, der ikke er til rådighed, kunne bruges langt bedre på dem, der gerne vil i job,” siger han.

Det svækker også den opsøgende kontakt over for virksomhederne, fordi jobcenteret bruger tiden på dem, der ikke vil i job, forklarer Dan Nielsen.

”Det er klart et problem. Det går ud over de personer, der gerne vil i job, når vi bruger så lang tid på administration og sagsbehandling af de kontanthjælpsmodtagere, der ikke er til rådighed. Det er utroligt, at de 31 pct. kan fylde så meget i vores daglige arbejde,” siger han.

De senere år har Arbejdskraftundersøgelsen vist det samme billede: Ca. hver tredje jobklar kontanthjælpsmodtager står ikke reelt til rådig for arbejdsmarkedet.

Mange ønsker slet ikke job

Kriterierne for, om man er til rådighed eller ej, er en international definition på ledighed udarbejdet af den internationale arbejdsorganisation ILO.

Næsten halvdelen af de 31 procent, der ikke står til rådighed, nærmere bestemt 15 procent af alle jobklare kontanthjælpsmodtagere, svarer at de faktisk slet ikke ønsker job. Det tal er dog behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, oplyser Danmarks Statistik. Det rigtige tal kan svinge, så det er mellem 10 og 20 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der efter eget udsagn slet ikke ønsker et job.

Langt de fleste af de 31 procent der ikke står til rådighed (28 procent), har ikke søgt job inden for de seneste fire uger. Den lille resterende gruppe har søgt job, men kan til gengæld ikke starte inden for to uger.

Sanktioner har god effekt

Professor Michael Svarer fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet forklarer, at forudsætningen for at man får kontanthjælp er, at man står fuldt ud til rådighed, hvis man umiddelbart kan varetage et job.

”Alle jobklare kontanthjælpsmodtagere burde stå til rådighed. Der er allerede et stort fokus på rådighedsafprøvning og kommunerne har en række af muligheder for at give sanktioner, men det er altså stadig knap hver tredje, der ikke står til rådighed,” siger Michael Svarer.

Ifølge Michael Svarer fungerer rådighedsafprøvningen og sanktionerne godt, så han kan ikke umiddelbart pege på andre redskaber kommunerne kan anvende, for at øge rådigheden blandt kontanthjælpsmodtagere.

”De bløde sanktioner, hvor kontanthjælpsmodtageren mister ydelsen i 1-3 dage, udgør langt de fleste sanktioner. Og selv om det er en kort økonomisk sanktion, så har det en god effekt,” siger han.

Dan Nielsen forklarer, at der er store dokumentationskrav før jobcenteret kan sanktionere en kontanthjælpsmodtager for manglende rådighed.

”Vi kan ikke indstille til en sanktion på baggrund af fornemmelser. Der er en tidskrævende sagsbehandling før vi kan udstede en sanktion for manglende rådighed,” siger han.

Dan Nielsen forklarer, at hvis jobcenteret har store tvivl til om en person reelt er interesseret i et job, prøver de typisk at afprøve personens rådighed i egne rækker.

”Vi sender ikke en person ud til virksomhederne, hvis den ledige reelt ikke vil og ikke er motiveret. For så kan det ende med, at personen ikke møder op og det er dels til ulejelighed for virksomheden og dels tager det muligheden fra anden ledig, der er mere motiveret,” siger han og uddyber:

”De fleste siger, at de er klar til at tage et arbejde, men når der så kommer et konkret jobtilbud, så er der nogle, der ikke vil have det, fordi det ikke lige var det, de havde forestillet sig.”

 

Hvornår er man til rådighed?
Danmarks Statistik gennemfører hvert kvartal 40.000 interviews med beskæftigede og ledige danskere. For at afgøre om en ledig reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, stiller Danmarks Statistik en række spørgsmål til den ledige.

Første spørgsmål er, om man har søgt arbejde inden for de sidste fire uger. Svarer man ja, spørger intervieweren, om man kan starte på et eventuelt nyt job inden for 2 uger. Svarer man nej, er man ikke at regne som reelt til rådighed.

Har man svaret nej til, om man har søgt arbejde de seneste fire uger, og er det ikke fordi, at man har et job på hånden, bliver man spurgt, om man gerne vil have et arbejde. Svarer man nej, er man ikke at regne som reelt til rådighed.

Har man ikke søgt arbejde inden for fire uger, og svarer man ja til, at man godt vil have et arbejde, bliver man spurgt om, man kan starte på et eventuelt nyt job inden for 2 uger. Svarer man nej, er man ikke at regne som reelt til rådighed.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.