19. november 2012

Analyse

Danskerne fører reallønskapløbet

Stabile lønstigninger, lave prisstigninger og lønpres skabt af mangel på arbejdskraft har sendt danskernes realløn i vejret. Men de høje lønstigninger presser konkurrenceevnen.

Siden 1996, året hvor Bjarne Riis, på en blanding af doping og determination slutter øverst på podiet i Tour de France, er danskernes lønninger steget hurtigere end priserne år for år frem til 2010. Selv da IT-boblen brast i 2000, fik de danske lønmodtagere så høje lønstigninger, at reallønnen steg.

Stigningerne i reallønnen har været betydeligt højere end i mange af vores nabolande . Og selv om danskernes realløn de seneste to år har været faldende som følge af den økonomiske krise, så ligger vi stadig i en Europæisk førerposition, hvad angår reallønsfremgang.

Ser man på fremgangen siden årtusindeskiftet, så er danskernes reallønninger i gennemsnit vokset med knap 20 procent. Til sammenligning er reallønnen i Tyskland i samme periode vokset med mindre end 5 procent.

Det svarer til, at en dansk metalarbejder har ca. 45.000 kr. mere om året til reelt forbrug, end hvis vi havde haft en reallønsudvikling som i Tyskland.

Og selv om svenskerne faktisk har haft en betydeligt højere økonomisk vækst, så har deres reallønsfremgang været mindre end den danske nemlig ca. 16 pct. siden 1998. Kun englænderne har kunnet følge med danskerne.

Den høje danske reallønsfremgang skyldes, at lønudviklingen i Danmark i en lang årrække har ligget over lønudviklingen i vores konkurrent-lande, blandt andet på grund af mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen. De mange år med en højere lønudvikling rammer direkte danske virksomheders konkurrenceevne. Omkostningsniveauet i Danmark er således markant over det tyske, og de fleste andre af vores nærmeste konkurrentlande.

Prisstigningerne er i højere grad bestemt internationalt af råvarer importeret fra udlandet – det gælder bl.a. for fødevarer, hvor stigende verdensmarkedspriser på afgrøder smitter af på de danske dagligvarepriser. Derudover er olieprisen en væsentlig faktor - eksempelvis bidrog energiinflationen i 2010 og 2011 med knap 1 pct.point til forbrugerprisstigningen – svarende til omkring en tredjedel af den samlede inflation – selv om energi kun udgør omkring en tiendedel af forbrugerprisindekset. Endelig har afgiftsstigninger også påvirket den danske prisudvikling – sukker- og fedtafgiften vil således påvirke prisudviklingen i år.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.