23. oktober 2012

Analyse

Virksomhederne får ny milliardregning for regeringens uddannelsesønsker

I forhandlingerne om næste års finanslov er regeringen nu parat til at udskrive en milliardregning til virksomhederne. Regningen fremgår dog ikke, af regeringens egne beregninger.

Selv om de reelle udgifter til regeringens store plan om et stort uddannelsesløft ikke er kendte, har regeringen besluttet, at regningen skal betales af virksomhederne.

Første del af regningen kan allerede opgøres til godt én milliard kroner, som skal betales allerede til næste år. Men i de kommende år vil et øget pres på uddannelsessystemet føre til, at virksomhederne får en ny årlig omkostning på knap 2,5 milliarder kroner i 2016 – et beløb som til sammenligning vil være en milliard kroner større end fedtafgiften.

Det viser en ny analyse fra DA, hvor der er regnet på konsekvenserne af den nye finansieringsmodel af erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne, som regeringen vil gennemføre med den nye finanslov.

Analysen viser samtidig, at regeringen ikke selv har taget højde for de ekstraomkostninger, som virksomhederne pålægges med den planlagte omlægning, både som følge af allerede vedtagne aktiviteter og politiske mål om et stort uddannelsesløft og en reform af kontanthjælpen. Ifølge regeringens egne beregninger er der nærmest ingen aktivitetsændring i erhvervsuddannelsessystemet eller i voksenog efteruddannelsessystemet (VEU), hvilket ikke er i overensstemmelse med de politiske mål, som regeringen selv har fastsat.

 

Fra refusion til skat

Finansieringsmodellen som regeringen ønsker at indføre, er en omlægning af den såkaldte AER-model – Arbejdsgivernes ElevRefusion. AER-bidraget som virksomheder betaler, bruges i dag blandt andet til at præmiere de virksomheder, der ansætter elever i praktik. Pengene stammer fra indbetalte beløb fra arbejdsgivere, og derfor er der tale om et lukket kredsløb.

Men Arbejdsgiverne overtager pr. 1. januar det fulde finansieringsansvar for skole-praktikydelsen på erhvervsuddannelserne. Pengene skal betales via AER-ordningen, der skifter navn til AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
AUB-ordningen skal samtidig finansiere al fremtidig VEU-godtgørelse fra 2014. Samlet får AUB-ordningen således karakter af at være en ren skat.

 

Skjulte udgifter

Ifølge regeringens egne beregninger, vil omlægningen betyde, at det kommende AUB-bidrag pr. medarbejder i 2013 vil være på 2.972 kroner, faldende til 2.600 kroner i 2016. Dermed adskiller AUB-bidraget sig på papiret ikke markant fra det nuværende AER-bidrag.

Men beregningerne tager ikke højde for en række fordyrende forhold, og beregningerne siger heller ikke noget om det forhold, at ordningen går fra at være omfordelende til at være en ren skat. En skat, som regeringen fremover kan anvendetil finansiering af nye udgifter i forhold til f.eks. en udvidet skolepraktikbaseret uddannelsesgaranti i EUD eller overførsel af ledige til erhvervsuddannelsessystemet eller til voksen- og efteruddannelsessystemet.

I strid med den faktuelle udvikling, regner regeringen med, at den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne vil falde år for år efter 2012. Beregningerne fra regeringen tager desuden heller ikke højde for, at der i regeringens udspil er en bred garanti for skolepraktik til flere unge på flere uddannelser. Og selv om reformen er præsenteret som en løsning på hele praktikpladsudfordringen, så forudsætter regeringen i beregningerne, at kun 500 kommer i skolepraktik i 2013 finansieret af AUB-bidraget. Faktum er bare, at der lige nu er 5.000 praktikpladssøgende med mulighed for at vælge skolepraktik.

 

Ufaglærte skal i uddannelse

Helt afgørende for finansieringsomlægningens betydning for virksomhedernes udgifter er de ønsker, regeringen har til, at ufaglærte får taget en kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), lagde i et interview i Politiken i januar ikke skjul på, at det var en prioriteret opgave.

”Jeg tør ikke sætte et tal på, men det er klart, at de 50.000 unge på kontanthjælp ikke skal være på kontanthjælp - de skal i gang med en uddannelse.”

Ministerens ambitioner fremgår ikke af regeringens beregninger. Det er bare forudsat, at virksomhederne skal betale regningen, for dette uddannelsesløft, såfremt det skal foregå i erhvervsuddannelsessystemet eller i voksen- og efteruddannelsessystemet. DA’s beregninger viser, at selv hvis man nedtoner ministerens målsætning markant, så vil det koste virksomhederne halvanden milliard kroner ekstra om året. Nye udgifter for 2,5 mia. kroner Samlet set forventer regeringen i sine beregninger, at omlægningen vil koste arbejdsgiverne 160 millioner kroner i 2014, faldende til en gevinst på 930 millioner kroner i 2016, fordi præmieringsordningen afvikles, og de penge som virksomhederne tidligere indbetalte til ordningen for herefter at hive dem ud igen, ikke længere indbetales.

Finansieringsomlæningen
Regeringen har i finanslovsforhandlingerne lagt op til en finansieringsomlægningen af Arbejdsgivernes Elevrefusion(AER), som for virksomhederne indebærer:


Arbejdsgiverne overtager det fulde
finansieringsansvar for skole-praktikydelsen
på erhvervsuddannelserne pr. 1. januar 2013.
Ydelsen har hidtil været finansieret af staten
og udgør i 2012 ca. 355 mio. kr.


Den nuværende præmie- og bonusordning
på op til 70.000,- kr. pr. praktikelev afløses af
en ny midlertidig ordning i 2013, der udgør
25.000-35.000,- kr. pr. elev svarende til en
udgift for AER på knap 700 mio. kr.


For at holde AER på knap 3.000 kr. pr.
fuldtidsmedarbejder i 2013 inddrager
regeringen arbejdsgivernes opsparing af
VEU-midler (500 mio. kr.), der er opstået på
baggrund af et mindreforbrug af
VEU-godtgørelse til efteruddannelse af
beskæftigede medarbejdere.


Arbejdsgiverne overtager finansieringen af
al VEU-godtgørelse pr. 1. januar 2014, dvs.
også differencen mellem faktisk aktivitet og
virksomhedernes andel af godtgørelse, som
staten tidligere har finansieret.


AER-bidraget omlægges til et nyt
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
og den nuværende adskillelse af bidraget til
VEU-godtgørelse og lønrefusion ophæves.


Fra at AER-bidraget tidligere var en
omfordeling mellem virksomheder vil
finansieringsomlægningen indebære, at
bidraget nu bliver en ren skat.

Kilde: DA

Men ifølge DA’s analyse undervurderes tallene med flere milliarder kroner, fordi regeringen overser aktiviteternes reelle omfang, samt tilsidesætter ministerens uddannelsesplaner for de mange ufaglærte unge. DA’s bud er derfor, at de reelle omkostninger for virksomhederne beløber sig til 1,2 milliarder kroner i 2014, stigende til knap 2,5 milliarder kroner.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.