15. oktober 2012

Artikel

Ringe rum for ledelse fører til lavere karakterer og højere sygefravær

Svensk studie viser, at en dygtig skoleleder kan øge elevernes karakterer og forbedre arbejdsmiljøet på en skole. Men danske skoleledere har for lidt frihed til at udøve den rette ledelse, og derfor halter vi efter svenskerne, mener forsker og skoleleder.

Danske skoleledere er bundet af så stramme regler og mangel på ledelsesrum, at det går ud over børnenes karakterer og giver lærerne længere sygefravær. Det mener professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, på baggrund af et nyt svensk studie, der viser, at skolelederen har direkte indflydelse på f.eks. elevernes resultat i de nationale test, på elevernes resultat i afgangseksamen, på personaleomsætningen i lærerstaben og antallet af langtidssygemeldinger.

Den svenske rapport har målt, hvad der sker, når en skoleleder skifter skole. Hovedresultatet er, at når en skoleleder fra en af de 30 procent bedste skoler, målt på elevernes karakterer, skifter til en af de 30 procent dårligste skoler, så stiger elevernes afgangskarakterer med i snit 3,5 procent, og langtidssygefraværet falder.


Niels Egelund er ikke i tvivl om, at mekanismerne også findes i Danmark, hvis ellers ledelsesrummet var det samme, som i de svenske folkeskoler.

”Lederen går forrest, sætter standarden og skaber sammenholdet på en skole. Jeg er sikker på, at vi har samme sammenhæng i Danmark som i Sverige,” siger han.

Men en skoleleder i Danmark har ikke lige så stor mulighed for at gøre en forskel som en svensk skoleleder, og udøve sin ledergerning, mener Niels Egelund og det koster.


”Danske skoleledere er låst fast af regler og overenskomster, når det gælder friheden til at disponere over lærernes arbejdstid. Det er et stort problem, for dermed kan en dansk skoleleder ikke tilpasse lærerindsatsen efter lokale forhold, eller efter om lærerstaben f.eks. har nogle uerfarne lærere, der skal bruge ekstra forberedelsestid. Og tilsvarende nogle erfarne, der ikke har brug for så megen forberedelse. Derfor er det ærgerligt, når vi nu kan se, at lederen har betydning, at han eller hun ikke får lov at lede optimalt i Danmark,” siger han.

 

Svenske ledere har mere frihed

Ud over udviklingen i skolernes resultater og sygefraværet i perioden1996-2008, ser analysen også på udviklingen i lønspredningen på skolen, andelen af mandlige lærere og udskiftningen i lærerstaben. Skolelederne har skullet arbejde mindst to år på mindst to forskellige skoler. Det havde 670 skoleledere.

Peter Wahlström har været skoleleder i Sverige i 15 år og er i dag chef for skoleområdet i Malmö kommune. Han fortæller, at svenske lærere arbejder 45 timer om ugen, da de pga. lange ferier skal indhente ”tabet” fra de mange fridage.

”Af disse 45 timer har skolelederen kontrol over de 35 timer. De 10 resterende timer kan læreren selv disponere over til f.eks. forberedelse. Hvordan de 35 timer skal bruges og fordeles mellem f.eks. undervisning og forberedelse, bestemmer skolelederen,” siger han.

Han understreger, at selv om loven er på skolelederen side i Sverige, så kan det alligevel være lidt besværligt i praksis at styre lærernes tid.

”Lærerne vil helst undervise så lidt som muligt,” siger han.

Svenske skoleledere har desuden den frihed, i modsætning til danske, at det som udgangspunkt er dem, der bestemmer den enkelte lærers løn.

 

Ledere efterlyser mere frihed

Anders Balle, formand for Skolelederne i Danmark, er enig i, at danske skoleledere har sværere end de svenske ved at bestemme over lærernes tid.

”Vi er bundet af centrale og lokale aftaler og vi ser bestemt gerne et større ledelsesrum,” siger han.

Han mener, at forholdene skyldes en blanding af aftalesystemet og en gammeldags, traditionel skolekultur.

”Oprindeligt skulle lederne bare inspicere om tingene fungerede, og lærerne havde meget stor autonomi. Den kultur hersker stadig i høj grad i dag, selv om der dog er sket meget de seneste år,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.