20. oktober 2012

Artikel

Hver femte akutpakke-ledig i Ishøj og Vallensbæk takker nej til konkret job

20 ud af 100 akutpakke-ledige, der risikerer at miste dagpengeretten i løbet af 1. halvår 2013, har takket nej til et konkret job i Vallensbæk/Ishøj.

En ufaglært dagpengemodtager, der står til at miste dagpengeretten i løbet af 1. halvår 2013, fik et konkret jobtilbud i en pølsevogn. Hun takkede nej, da hun hellere ville på et kort enkeltfagskursus.

En langtidsledig tømrer, der også er omfattet af regeringens akutpakke, takkede nej til et job inden for sit fag.

En tredje ledig fik tilbudt flere forskellige job, senest et lagerjob. Alle blev afvist af den langtidsledige.

De sidste to uger har Jobcenter Vallensbæk/Ishøj som led i regeringens akutpakke haft 100 dagpengemodtagere til jobsamtale. Selv om de risikerer at miste dagpengeretten i løbet af 1. halvår 2013, så har 20 af de 100 akutpakke-ledige, der var til samtale, afvist et konkret job, som jobcenteret har tilbudt dem.

 

20 ud af 100 ledige har afvist et konkret jobtilbud

 
Jobcenter Vallensbæk/Ishøj har som led i akutpakken haft 100 dagpengemodtagere, der kan risikere at miste dagpengeretten i løbet af 1. halvår 2013, til samtale mellem den 1.-18. oktober 2012
 
100 langtidsledige dagpengemodtagere har været til samtale
         
70 personer er fortsat akutpakke-ledige   30 personer er p.t. ikke længere akutpakke-ledige
         
27 er i   gang med aktive tilbud. Heraf er 22 personer    i  løntilskud eller   virksomhedspraktik. Heraf har 5 fået lovning på fast job efterfølgende.       15 har: 15 har fået job 
         
3 er   under uddannelse     Muligvis fået job uden   jobcenterets hjælp  
      Muligvis meldt sig syge  
24 er på   vej i aktive tilbud.     Muligvis fået opdateret  beregning over dagpengeperiode og er   alligevel ikke akutpakke-ledige  
         
 16 har afvist tilbud om et konkret job   4 har afvist tilbud om et konkret job 
 
Kilde: Jobcenter Vallensbæk/Ishøj

Efterfølgende er fire af de 20 ikke længere akutpakke-ledige. De kan f.eks. være blevet sygemeldt eller have haft arbejde tidligere, som gør, at de alligevel ikke er i risiko for at miste dagpengeretten foreløbig. Alt imens er 16 af de 20, der takkede nej til job, stadig akutpakke-ledige.

”Vi har haft aftaler med arbejdsgivere om konkrete job, som har matchet de lediges kvalifikationer. Alt andet lige ville de ledige være sikre på at få jobbet, men 20 personer sagde nej til et reelt job,” forklarer Dan Nielsen, jobcenterchef i Vallensbæk/Ishøj.

Han mener, at jobcenteret nu har gjort, hvad de kunne.

”Hvis nogle vælger et job fra, så må det være et udtryk for, at de kan klare sig selv. Vi kan påvise, at vi har gjort alt det vi kunne og har tilbudt dem konkrete job, som de er kvalificeret til, men som de altså ikke vil tage imod,” siger han.

Han forklarer, at det primært har været ufaglærte job, bl.a. som køkken- og kantinemedarbejder, lagerarbejde, midlertidige stillinger i en stor produktionsvirksomhed, men at der også f.eks. har været tre job som faglært tømrer og nogle få job inden for kontor og administration.

”Jobbene er nu blevet besat af andre ledige, som gerne ville have de pågældende stillinger. Jobbene er typisk ledige i meget kort tid, så det er ikke sådan, at de pågældende virksomheder mangler arbejdskraft over en længere periode,” siger Dan Nielsen.

Han forklarer, at jobcenteret har et godt netværk blandt virksomhederne, og at mange af jobbene bliver besat igennem den direkte virksomhedskontakt. Det kan både ske ved, at virksomheden kontakter jobcenteret og efterspørger en bestemt profil, eller jobcenteret kan ringe rundt på baggrund af de kompetencer, som den ledige kommer ind med. Virksomheden og jobcenteret aftaler så, at jobcenteret kan tilbyde jobbet til en ledig, som matcher til jobbet. Når jobcenteret efterfølgende har tilbudt de konkrete job til de 20 ledige, har det altså været et ganske reelt jobtilbud, som de ledige stort set kunne være sikre på at få.

Da de ledige blev tilbudt stillingerne, var det således ikke opslåede stillinger, som øvrige ledige også havde søgt.

 

15 er kommet i job på 18 dage

Blandt de 100 akutpakke-ledige, som jobcenteret har haft til samtale siden 1. oktober, har 15 personer allerede fået job.

”Der er forskel på de lediges motivation. Vi har f.eks. haft en datamatiker og en folkeskolelærer, som gerne har taget ufaglært arbejde for ikke at miste dagpengene. Samtidig er der også ufaglærte, der siger nej til ufaglærte stillinger, som de er kvalificerede til,” siger Dan Nielsen.

Han forklarer, at de 20 personer, der har sagt nej til et job, har haft forskellige begrundelser:

”Der var for eksempel en, der ville holde ferie, inden han tog et job. Men personen står altså til at miste dagpengene, hvis ikke han kommer i job.”

Det er dog ikke alle, der fortæller deres begrundelser direkte til jobcenteret. Dan Nielsen tør derfor ikke give et bud på, om de akutpakke-ledige selv når at finde job før deres dagpengeret udløber.

”Nogle vil typisk lade dagpengeperioden køre helt ud, før de siger ja til et job, og nogle har formentlig tiltro til, at de selv finder job. Hvis de reelt ikke er interesseret, så kan der gå lang tid før de kommer i job,” siger han.

 

Det bliver noteret, når de siger nej

Når de pågældende dagpengemodtagere har afvist det konkrete job, som jobcenteret har tilbudt dem, tager jobcenteret efterfølgende kontakt til a-kassen.

”Vi skriver til a-kasserne, at personen har sagt nej til det konkrete job, vi har tilbudt dem. A-kassen skal så tage stilling til, hvorvidt den ledige er til rådighed. Det vi er mest optagede af er ikke, om de får en sanktion af a-kassen, men at vi får tilbudt dem nogle reelle job.” siger Dan Nielsen.

 

Status på de 100 samtaler

Jobcenteret har afholdt 100 samtaler med ledige fra den 1. til den 18. oktober 2012, som led i regeringens akutpakke.

Heraf er 30 personer ikke længere på listen over dem, der er i risiko for at miste retten til dagpenge, mens 70 fortsat er akutpakke-ledige.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.