12. oktober 2012

Artikel

Hul i statskassen efter 2020

Mens al fokus er på regeringens økonomiske 2020-plan, viser finansministeriets egne tal, at underskuddet vokser i årene efter 2020.

Presset på de offentlige kasser stiger voldsomt, så snart regeringens økonomiske 2020-plan når sidste holdbarhedsdato.

 Efter 2020 er der massive underskud, der frem mod 2030 vokser til omkring én procent af bruttonationalproduktet, viser Finansministeriets egne opgørelser. I 2012-kroner svarer det til et årligt minus på op mod 19 mia. kroner.

”Politikkerne har i debatten omkring 2020 planerne givet det indtryk at med de gennemførte reformer, velfærdsforlig og tilbagetrækningsreform samt balance på de offentlige finanser i 2020, så vil de finansieringsmæssige problemer for velfærdssamfundet være løst. Desværre er det ikke tilfælde for os, og der ligger en ubehagelig profil forude,” siger Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidl. overvismand.

 

”Underskuddene er systematiske og vil vare 30 til 40 år ud i fremtiden. Men selv om underskuddene herefter vil vende til overskud, så er det problematisk,” vurderer Torben M. Andersen.

”Den lange periode med systematiske underskud vil betyde, at vi får en betydelig gældsopbygning, og derfor vil vi komme i en meget sårbar situation såfremt vi bliver ramt af en dybere krise. En stigende gæld vil også betyde at den samlede budgetsaldo vil komme tæt på, og nogle år formodentligt over, 3 procents grænsen. Det er en anden måde at understrege, at forløbet er et problem,” siger Torben M. Andersen.

 

OECD peger på muligheder


I en OECD-rapport fra foråret, der netop handlede om, hvordan OECD-landene kunne sikre de offentlige kasser og minimere den offentlige gæld helt frem til 2050, påpeges det at Danmark har problemer med underskuddet. Selv om Danmark klart ligger i den bedre ende når det gælder underskud, kun overgået af Sverige, er der stadig ting der kan forbedres.

OECD kom med en række konkrete forslag til Danmark om hvordan vi kunne sikre den finanspolitiske holdbarhed fremover. OECD pegede på, at større effektivitet i sundhedsvæsenet alene kunne sænke udgifterne med 2,8 procent af bruttonationalproduktet.

Danmark er et af de lande i undersøgelsen, der scorer højest i besparingspotentiale på sundhedsvæsenet En besparelse der blandt andet kan opnås ved at tage mere ved lære af ”best practice”, uden at det behøver gå ud over den behandling man får på hospitalet. En mere effektiv uddannelsessektor burde ligeledes føre til en varig forbedring af statens budgetter. OECD anslår i rapporten, at Danmark kunne effektivisere sig til besparelser på 0,6 procent af BNP i uddannelsessektoren.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.