1. september 2012

Artikel

Højere løn førte til lavere beskæftigelse

De lande i Europa der holdt lønfest i første halvdel af 00’erne, er også de lande, der hårdest har mærket krisen i form af faldende beskæftigelse.

Hvad har Grækenland, Irland, Island og Danmark til fælles?

Det er alle lande, der har nydt godt af buldrende lønstigninger i årene op til, at finanskrisen ramte, men som derefter har måttet slås med store fald i beskæftigelsen. Danmark har således mistet omkring 170.000 private job siden 2008.

Omvendt har lande som Tyskland, Polen, Østrig og Sverige haft en ret beskeden vækst i lønnen – Tyskland har endda haft et fald i lønnen – men har til gengæld i årene efter krisens start fået flere og flere i job.

Det viser en analyse som Agenda har foretaget.

Analysen viser, at jo kraftigere lønudvikling et europæiske land oplevede i årene 2000 til 2007, jo større var faldet i beskæftigelsen i årene 2008 til 2011.

Jan Rose Skaksen, professor på CBS, mener at analysen tydeligt viser omkostningen ved overophedning.

”En overophedet økonomi med høje lønstigninger og dermed faldende konkurrenceevne, giver efterfølgende tømmermænd i form af voksende ledighed,” siger han.

Han betoner, at der er mange forhold, der har spillet ind på beskæftigelsesudviklingen i forskellige lande efter krisen.

”Men generelt har lønudviklingen haft stor betydning for landenes evne – eller mangel på samme - til at fremme beskæftigelsen,” siger han.

Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er enig.

”Analysen illustrerer den klare pointe, at en periode med overophedning og høje lønstigninger, senere "skal betales tilbage" i form af en lang tilpasningsperiode med højere ledighed og lønstigninger under niveauet hos konkurrent-landene,” siger han.

 

Sværere at rette op på nu

Han ærgrer sig over, at trods der fra flere sider i perioden lige inden finanskrisen blev advaret om problemerne med overophedning, blev der ikke taget politisk handling.

”Timingen er ekstra problematisk nu, da vi skal rette op på lønkonkurrenceevnen i en periode hvor alle andre også er i krise, og derfor er det sværere, og det kommer sandsynligvis til at tage længere tid,” siger han.

Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Aarhus Universitet, mener at den faldende danske beskæftigelse ikke udelukkende kan forklares ud fra konkurrenceevneforringelsen i årene inden.

”Men en vis forklaringsgrad er der givetvis. Man kan sige, at det op til finanskrisen var lidt af en gåde, at både den danske beskæftigelse og betalingsbalance kunne udvikle sig så gunstigt, når konkurrenceevnen faldt så meget, men måske kan man konkludere, at konkurrenceevne ikke betyder helt så meget i opgangstider, mens da krisen tog om sig, blev det meget svært at genvinde eller opretholde markedsandelene med den meget svækkede konkurrenceevne. Det kunne tallene tyde på,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.