20. september 2012

Artikel

Tre udlændinge blev diskrimineret på arbejdspladsen sidste år

Ligebehandlingsnævnet var i tre tilfælde enige med en klager om, at han eller hun sidste år blev forskelsbehandlet på arbejdspladsen på grund af etnicitet.

Racediskrimination på arbejdspladsen er et forsvindende lille problem. Sidste år var der således tre personer der fik medhold i, at de blev udsat for ”forskelsbehandling på baggrund af etnicitet”.

Det viser en optælling Agenda har foretaget ud fra Ligebehandlingsnævnets årsrapport.

Ligebehandlingsnævnet er det klageorgan, man kan henvende sig til, hvis man føler sig forskelsbehandlet pga. f.eks. sit køn, etnicitet, alder eller seksualitet.

Nævnet behandlede i alt 43 sager om forskelsbehandlings på grund af etnicitet sidste år. 16 af sagerne drejede sig om mulig forskelsbehandling på arbejdspladsen. Men kun i tre af de 16 tilfælde var der reelt sket forskelsbehandling, mente nævnet.

Lektor på Syddansk Universitet, Mehmet Ümit Necef, forsker i diskrimination. Han mener, at det lave tal er et reelt udtryk for, at diskrimination på danske arbejdspladser er et lille problem.

”Ud fra de påstande om, at vi har et problem med racisme i Danmark, så burde der være mange flere, der klager. Men det der sker er, at når en indvandrer bliver ansat, så går de danske kollegaer fra at have en forestilling og nogle fordomme til at få konkrete erfaringer, og så viser det sig som regel, at indvandreren er god nok og en god kollega. Man begynder at forholde sig til, hvordan han eller hun reelt er, og så bliver det irrelevant, at han er f.eks. iraner,” siger Mehmet Ümit Necef.

Han mener ikke, at det lave antal klager skyldes tilbageholdenhed.

”Jeg kan ikke afvise, at der kan være indvandrere, der ikke klager, fordi de føler, at det ikke nytter noget. Men ser man på medieomtalen og reklamearbejdet fra Ligebehandlingsnævnets side, så burde det være få, der har det sådan,” siger han.

Torben Møller Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at få indvandrere og efterkommere ud på danske arbejdspladser.

Han er glad for, at omfanget af sager om racediskrimination er småt, men det overrasker ham ikke

”Det danske arbejdsmarked er de seneste ti år blevet langt mere åbent og favner stort set alle kulturer, selv om vi har set et tilbageslag på det område efter krisen satte ind. Jeg vil næsten sige, at på det danske arbejdsmarked er man blandt de bedste i verden til at overkomme kulturelle forskelle mellem medarbejderne. Når en indvandrer bliver ansat på en virksomhed, så bliver eventuelle problemer, som den kulturelle forskel kan give, løst på en meget lavpraktisk måde. Så er der fremover generelt ingen problemer. Selv de kulturforskelle, som medierne har fået til at være store uoverstigelige problemer, som f.eks. behovet for at bede, det bliver hurtigt og ret nemt løst på virksomhederne,” siger han.

Han understreger, at der kan være situationer, hvor det er meget svært at vurdere, om forskelsbehandling reelt har fundet sted, f.eks. ved en forfremmelse.

”Men langt størsteparten af de danske virksomheder er meget professionelle og går efter de rette kvalifikationer,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.