23. august 2012

Artikel

Tyskland banker Danmark

Det er betydeligt dyrere at have en dansk medarbejder ansat, end det er at have en tysk. Og det gælder i alle brancher. Tyskerne har på 10 år forbedret deres konkurrenceevne voldsomt via reformer. Resultatet er tabte danske arbejdspladser.

På to år har industrivirksomheden IQ Metal i Hasselager syd for Aarhus mangedoblet antallet af ansatte i udlandet. I samme periode har antallet af firmaets danske arbejdspladser stort set ikke rykket sig, selv om omsætningen er steget kraftigt.

”Og om to år har vi reduceret markant i antallet af danske arbejdspladser, mens vi fortsat vokser i udlandet,” spår IQ Metals adm. direktør, Bo Fischer Larsen.

Det, der får IQ Metal til at ansætte i udlandet og afskedige i Danmark er medarbejderomkostningerne. De er betragteligt højere i Danmark end i andre lande.

Og det er ikke kun fjerne asiatiske lande, der har et omkostningsniveau, danskerne har svært ved at konkurrere med. Vores nærmeste nabo i syd, og samtidig vores største samhandelspartner, kan nu præstere medarbejderomkostninger, der inden for alle brancher er lavere end de danske.

Det viser en analyse Agenda har foretaget.

I industrien var det i 2011 11 procent dyrere at have en dansker ansat end en tysker. Inden for bygge- og anlæg var det 29 procent dyrere, inden for transport 31 procent dyrere, indenfor hotel- og restauration 43 procent, og inden for videnservice var det 23 procent dyrere.

”Der hvor vi mærker konkurrencen stærkest er fra de lande, der ligger tæt på os, det vil sige Tyskland, men også især de østeuropæiske lande,” siger Bo Fischer Larsen.

Agenda’s analyse ser på alle medarbejderomkostninger, dvs. det er ikke blot løn, men alle udgifter i forbindelse med at have en person ansat, f.eks. pension, social sikring, uddannelsesudgifter og lignende.

 

Danmark har et problem

IQ Metal er ikke en stor virksomhed. Den har 60 ansatte i Danmark og er vokset fra 8 til 51 ansatte i udlandet på to år. Men Jan Rose Skaksen, professor på CBS og medlem af regeringens produktivitetskommission, mener, at IQ Metals situation langt fra er enestående.

”Det er et generelt problem for danske virksomheder, at vores omkostningsniveau nu er markant højere end tyskernes. Det koster arbejdspladser,” siger han.

Han mener, at netop Tyskland er det vigtigste land for Danmark at sammenligne sig med, fordi landet er så afgørende for dansk økonomi.

”Men tyskerne har også vist, at det kan lade sig gøre at rette op på en dårlig konkurrenceevne, for det havde de tidligere. Det er afgørende, at danskerne gør det samme nu,” siger han.

 

 

Markant ændring på ti år

For ti år siden så det anderledes ud end det gør i dag. Der var de tyske medarbejderomkostninger på niveau med de danske. Siden er de danske omkostninger steget med ca. 40 procent, mens de tyske kun er steget med det halve, viser analysen.

Bo Sandemann Rasmussen, professor på Aarhus Universitet, forklarer at tyskerne, i

modsætning til danskerne, har været i stand til at holde lønstigningerne gennem 00’erne på et meget lavt niveau.

”I starten af 00’erne havde tyskerne en relativt høj ledighed, og når der er mange, der søger jobbene, kan man bedre holde lønnen i ro. Og den løntilbageholdenhed nyder tyskerne godt af i dag med en meget robust konkurrenceevne og en sund økonomi,” siger han.

 

Reformer har banet vejen

Men konkurrenceevnen er ikke kommet af sig selv. De lave lønstigninger er et resultat af drastiske tyske reformer, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

”De tyske reformer, kaldet Hartz-reformerne, har været meget omfattende. Blandt andet har tyskerne afkortet dagpengeperioden og generelt reduceret satserne på de offentlige overførsler. Samtidigt har de øget rådighedsforpligtelsen og effektiviseret arbejdsformidlingen.  Det har dæmpet lønpresset især på lavtlønsjobbene, da flere ledige har følt sig tilskyndet til at søge disse job,” siger han.

Tyskerne har også kombineret Hartz-reformerne med en skattereform, der lettede skatten.

”Det har også ført til et mindre pres på bruttolønnen, da nettolønnen, altså lønnen efter skat, blev højere,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Reformer i Tyskland
Hartz-reformerne, der blev indført gradvist fra 2003, var et vigtigt element i den tyske regerings 2010-plan, der skulle rette op på landets skrantende økonomi. 2010-planen indeholdt foruden Hartz-reformerne en sundhedsreform og en skattereform.
Hartz-reformerne var meget omfattende arbejdsmarkedsreformer, der skulle gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og dermed føre til øget beskæftigelse.

Hovedelementerne er:
- Reduceret understøttelse, kortere dagpengeperiode og behovsbestemte ydelser
- Styrket rådighedsforpligtelse for ledige og mere målrettet aktivering
- Større effektivitet i arbejdsformidlingen og beskæftigelsespolitikken via målstyring, evaluering og benchmarking
- Aktivt opsøgende virksomhedsservicering som en integreret del af jobcentrenes virke
- Mere fleksible ansættelsesregler for midlertidig ansættelse
- Indførelse af skatte- og afgiftsfri Mini-Jobs, hvor de administrative byrder placeres i arbejdsformidlingen

Hvad der ifølge ham er endnu mere problematisk ved udviklingen er, at den danske produktivitet samtidigt har udviklet sig svagere end i Tyskland, så den samlede konkurrenceevne er forværret endnu mere.

Han mener, at hvis den danske konkurrenceevne skal genoprettes, er det nødvendigt over en længere periode, at de danske lønstigninger ligger under de tyske.

”Nu er den tyske ledighed noget lavere, end den var i begyndelsen af 00’erne, så der er håb om, at deres lønstigningstakt bliver lidt højere end i 00’erne, så det bliver mere realistisk, at vi kan holde de danske lønstigninger i underkanten af de tyske,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.