23. august 2012

Artikel

95 pct. kan færdiggøre deres erhvervsuddannelse i skolepraktik

Næsten alle praktikpladssøgende kan færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik, viser nye tal. Det overrasker en forsker.

95 pct. af de godt 11.000 elever, der ikke kan finde en praktikplads er ikke låst fast på et sidespor. De går nemlig på en uddannelse, hvor de har mulighed for at fortsætte i skolepraktik. Hvis f.eks. en murer ikke kan få praktikplads, kan han eller hun gennemføre uddannelsen i skolepraktik. Blot 599 af de godt 11.000 praktikpladssøgende, har pga. deres uddannelsesvalg ikke mulighed for skolepraktik. Det viser Agendas analyse af de nyeste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning for juni 2012.

Tallene kommer bag på Christian Helms Jørgensen, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, der bl.a. har forsket i skolepraktik.

”Det er overraskende, at så mange elever har mulighed for at fortsætte i skolepraktik. Det viser, at skolepraktikken er et alment og tilgængeligt tilbud,” siger han.

Direktør på uddannelsescenter CPH WEST, Eva Hofman-Bang, mener, at det er positivt, at så mange af de praktikpladssøgende har mulighed for skolepraktik, selv om en praktikplads på en virksomhed altid vil være at foretrække.

”På CPH WEST har vi en velfungerende skolepraktik, hvor mange af de unge kommer ud i delforløb på virksomhederne. Trafikken ind og ud af skolepraktikken gør, at eleverne får tæt kontakt til virksomhederne,” siger hun.

Ifølge Christian Helms Jørgensen er det en generel tendens, at de fleste elever kommer ud på en virksomhed i løbet af uddannelsen.

”Vores undersøgelser viser klart, at det kun er en ganske lille del, der gennemfører hele uddannelsen i skolepraktik,” siger han.

 

Skolepraktikken har dårligt ry

For at komme i skolepraktik skal eleverne opfylde nogle kriterier om f.eks. at være fagligt og geografisk mobile. Hvis det er opfyldt, kan 95 pct. færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik.

Selv om langt størstedelen går på en uddannelse med skolepraktik, er 3.734 af de 11.121 praktikpladssøgende ikke i skolepraktik. 4.616 har taget imod tilbuddet om skolepraktik, mens 2.771 elever har været praktikpladssøgende i under to måneder. De kan først begynde i skolepraktik, hvis de stadig mangler praktikplads efter de 2 måneder.

Blandt de 3.734 praktikpladssøgende, der aktuelt ikke er i skolepraktik, går 425 på en uddannelse uden skolepraktik. De øvrige 3.309 har derimod fravalgt skolepraktikken af forskellige årsager. Det kan enten være fordi de ikke lever op til kriterierne om at være mobile, eller fordi de bare ikke ønsker at være i skolepraktik.

Når 3.309 af de praktikpladssøgende ikke er i skolepraktik, selv om de har muligheden, skyldes det bl.a., at skolepraktikken har et dårligt ry, mener Christian Helms Jørgensen.

”I dag bliver skolepraktikken opfattet som en nødforanstaltning fra politisk side. Det har en negativ konsekvens for alle parter. Når opbakningen fra politikerne er usikker, medfører det, at skolerne er tilbageholdende med at investere i skolepraktikken og bruge ressourcer på gode skolepraktikmiljøer. Og det dårlige omdømme medfører også, at de unge fravælger skolepraktikken, fordi de ikke tillægger den nok betydning,” forklarer han.

Eva Hofman-Bang er enig i, at en del af fravalget af skolepraktik kan skyldes dårligt omdømme. Men hun mener også, at de unge bør være mere villige til at skifte til uddannelser med bedre mulighed for at få en praktikplads.

”Nogle af eleverne er for kræsne. De vil ikke have relevante, ledige praktikpladser f.eks. inden for detailområdet. I stedet vil de kun i tøjbutik eller på kontor, selv om de hverken kan læse eller skrive tilstrækkeligt” siger hun og tilføjer, at ca. hver femte ikke har de basale kompetencer med fra folkeskolen.

Hvad er skolepraktik?
Skolepraktik gennemføres på en erhvervsskole og træder i stedet for den praktiske oplæring i en praktikvirksomhed. Elever i skolepraktik lærer det samme fagligt som elever i virksomhedspraktik. Forskellen er, at eleverne i skolepraktik ikke er i et ansættelsesforhold med en mester.

For at komme i skolepraktik skal eleven opfylde de såkaldte EMMA-kriterier. Eleven skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende.

EMMA-kriterierne betyder, at hvis en elev i skolepraktik får tilbudt en praktikplads skal eleven være villig til at flytte eller skifte uddannelsesretning, hvis det er nødvendigt.

Christian Helms Jørgensen mener, at skolepraktikken kan forbedres ved at blive kombineret med mere virksomhedspraktik og bedre muligheder for at opnå adgang til videregående uddannelser. Det har man gode erfaringer med i f.eks. Holland og Schweiz.

”Skolepraktikken skal have en højere og mere permanent status. Vi ved, at der bliver brug for faglærte i fremtiden, så derfor er det uheldigt, når de unge fravælger skolepraktikken, ” siger han.

Der er adgangsbegrænsning på 11 af de erhvervsuddannelser, der udbydes med skolepraktik. Men de sidste to år har de afsatte kvoter været tilstrækkelige til at afdække behovet for skolepraktik.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.