10. maj 2012

Artikel

Kommuner takler nyledige forskelligt

I nogle kommuner bliver jobklare kontanthjælpsmodtagere kaldt ind til samtale på jobcenteret flere gange i den første ledighedstid. I andre kommuner sker det langt sjældnere.

Den demografiske bombe, det vil sige færre arbejdsdygtige til at brødføde flere ældre, er blevet lidt større på langt sigt.

En opdateret befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser, at vi fra 2020 til 2040 skal regne med at blive knap 40.000 færre danskere mellem 16 og 64 år, end de hidtidige prognoser har vist. Desuden får vi flere ældre end beregnet. Der bliver knap 22.000 flere over 70 år, heraf godt 16.000 over 80 år, end vi tidligere har troet.

På det lidt kortere sigt ser den nye prognose til gengæld lidt lysere på tingene. Frem til 2020 kommer der næsten 20.000 flere mellem 16 og 64 år end vi tidligere havde regnet med og til gengæld kun knap 10.000 flere over 70 år.

Peder J. Pedersen, professor ved Aarhus Universitet, mener samlet set, at den nye prognose ikke på nogen måde kan bruges til at svække de reformtiltag, der allerede er i gang for at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen.

 

”Der er en svag potentiel forbedring af den demografiske udfordring, i og med det ser ud som om, at vi netto bliver lidt flere i den arbejdsdygtige alder end ventet, på den helt korte bane. Men det er slet ikke nok til, at forholdene reelt er ændret. Og på længere sigt frem til 2040 sker der desuden en markant forringelse af situationen med langt færre i den arbejdsduelige alder og flere over 65 år,” siger han.

Øger ikke arbejdsstyrken af sig selv

Han hæfter sig desuden ved, at den demografiske udvikling kun giver en potentiel forbedring og ikke nødvendigvis en reel.

”Fordi der kommer flere i den arbejdsdygtige alder bliver de jo ikke nødvendigvis en del af arbejdsstyrken. Og vi har hidtil set et kraftigt fald i den danske arbejdsstyrke. Altså ikke mennesker der kommer i venteposition som ledige, men derimod mennesker, der helt har forladt arbejdsstyrken, og næppe kommer tilbage. Svenskerne oplevede det samme under deres kraftige lavkonjunktur for 20 år siden, og der faldt erhvervsfrekvensen med fem procentpoint. Det tog en lang årrække at rette op på det,” siger han.

Han mener desuden, at væksten i antallet af personer over 80 år yderligere øger presset på de offentlige udgifter, da dem over 80 år er mere plejekrævende.

Den tidligere formand for Velfærdskommissionen, adm. direktør på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Jørgen Søndergaard, mener heller ikke den nye prognose reelt ændrer så meget.

”Den nye prognose indebærer en svag forøgelse af det langsigtede holdbarhedsproblem for den offentlige økonomi frem til 2020. Men selvom den nye prognose regner med lidt flere i de erhvervsaktive aldre i de nærmeste år, kan det ikke finansiere den øgede vækst i befolkningen over 80 år på lidt længere sigt. Det er i øvrigt en tendens i de senere års befolkningsprognoser at der næsten hvert år sker en opjustering i forventningerne til antallet af ældre i fremtiden,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.