24. maj 2012

Artikel

Eksperter advarer mod at genoplive uddannelsesorlov

Forskere mener ikke det er en god idé, hvis man genopliver uddannelsesorloven fra 1990’erne, som 3F og HK ellers har foreslået.

HK og 3F kunne godt tænke sig, at danskere i job kunne tage orlov for at videreuddanne sig. Tanken er, at en ledig i mellemtiden skal ind og virke som vikar, for den der tager orlov.

”I stedet for bare at have den her tåbelige aktivering, vil vi gerne have noget uddannelse ind i aktiveringen, og en af måderne at gøre det på er at benytte sig af uddannelsesorlov og jobrotation. Det er en ren win-win-situation for både den i arbejde og den ledige,” sagde formand i HK, Kim Simonsen, til DR Nyheder for nyligt.

HK meddeler, at de ikke ønsker at detaljere deres forslag endnu, men i 1994 blev der indført en uddannelsesorlov, hvor beskæftigede fik mulighed for at gå på fulde dagpenge, mens de videreuddannede sig.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet fraråder på det kraftigste forslaget fra 3F og HK.

”Det er en rigtig, rigtig dårlig idé. Man prøvede med forskellige typer af orlov tilbage i 1994, hvor ordningerne var et omfattende forsøg på at knække en langvarig ledighedskurve. Dengang var ledighedsniveauet på omkring 12 pct., dvs. meget højere end i dag. Jeg mener ikke erfaringerne fra 1990’erne taler for at gennemføre orlovsordningerne i dag, hvor ledigheden trods alt er meget lavere.

Hovedproblemet er, at når man trækker folk ud af arbejdsstyrken for at de kan gå på orlov, så falder arbejdsudbuddet og på længere sigt bliver der færre job på arbejdsmarkedet. Det er et veldokumenteret fænomen, som vi har set mange gange, både i Danmark og internationalt,” siger hun.

Hun mener, at selv om man prøver at besætte stillingerne med ledige i en periode, som det er idéen med uddannelsesorloven, så opvejer de negative ting de positive.

”Selvom uddannelsesorlov også kan have positive elementer af opkvalificering, modsat sabbatorlov og forældreorlov, så er det politisk set meget svært at tage den slags rettigheder fra folk igen. Og vi har en langt lavere ledighed i dag, end vi havde i midt-90’erne, så der skal ikke så meget til, før vi er i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft igen, og så bliver det et problem med en uddannelsesorlov,” siger hun.

Hun understreger, at der klart er et behov for hele tiden at efteruddanne arbejdsstyrken, men at der er brug for meget fokuserede krav til, at uddannelsen skal give efterspurgte kvalifikationer.

”Uddannelse er jo ikke gratis for samfundet, heller ikke selvom det pakkes ind i en uddannelsesorlovs-ordning,” siger Nina Smith.

 

Hammerdyrt for skatteyderne

Lars Skipper, lektor ved Handelshøjskolen i Aarhus, anbefaler heller ikke ordningen og peger ligesom Nina Smith på, at det er dyrt at videreuddanne folk.

”Problemet i Danmark er ikke en ukvalificeret arbejdsstyrke eller manglende muligheder for opkvalificering og omskoling. Vi er i forvejen et af de lande, der bruger allerflest penge på det her område, og de dokumenterede effekter af den indsats er meget magre. Så yderligere milliardtilførsel til området vil bare lede til spild,” siger han

Han mener, at vi allerede bruger så meget på videreuddannelse, at flere penge slet ikke vil stå mål med omkostningerne.

”Uddannelse er hammerdyrt for skatteyderne,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.