26. april 2012

Artikel

Gymnasielærere underviser mindst

Lærere på handelsskolerne, tekniske skoler og erhvervsuddannelserne underviser mere end lærerne på de almene gymnasier.

Eleverne på de almene gymnasier kunne få hvad der svarer til 1.000 ekstra gymnasielærere, hvis blot deres lærere underviste lige så meget som kollegaerne på erhvervsgymnasierne. Det ville betyde knap 12 procent mere undervisningstid eller ca. 44 flere undervisningstimer pr. elev om året. Alternativt ville den offentlige kasse kunne spare 500 mio. kr. årligt.

Det viser en ny rapport fra Rigsrevisionen, der har set gymnasielærernes arbejdstid efter i sømmene.

 

Gymnasielærerne på de almene gymnasier bruger nemlig kun ca. 23 procent af deres arbejdstid på decideret undervisning. På erhvervsgymnasierne, som HHX (Højere Handelseksamen) og HTX (Højere Teknisk Eksamen), bruger lærerne ca. 25 procent af tiden på undervisning.

Søren Hoppe Christensen, formand for Handelsskolernes Lærerforening, der organiserer lærerne på erhvervsgymnasierne, forklarer at det primært er arbejdstidsaftalen, der er forskellig på de to områder.

”Lærerne på erhvervsgymnasierne har en arbejdstidsaftale, der gør det muligt at aftale arbejdstid, og hvordan man i det hele taget prioriterer undervisningen, lokalt på de enkelte skoler. På den måde kan man tilpasse undervisningsformen efter de lokale forhold. Den arbejdstidsaftale har betydet en øget undervisningsforpligtelse for lærerne på erhvervsgymnasierne,” siger han.

 

EUD-lærere er i top

Ser man på erhvervsuddannelserne (EUD) underviser lærerne væsentligt mere end lærerne på det almene gymnasium. En analyse udført af Rambøll i 2007 viste, at underviserne på erhvervsuddannelserne bruger i gennemsnit over 29 procent af tiden på at stå i klasselokalet.

CPH West tilbyder både alment gymnasium, HTX, HHX og EUD og direktør Eva Hofman-Bang skal derfor jonglere med alle typer af lærere, når skemaet skal fastlægges. Hun kan godt genkende billedet.

”Lærerne på erhvervsgymnasiet og EUD har en mere fleksibel arbejdstidsaftale og overenskomst, og det er lettere at planlægge for de grupper. Især når vi bruger lærerne på tværs af linjer. Jeg kunne godt ønske mig mere fleksibilitet i aftalerne med de almene gymnasielærere. Det ville bestemt frigøre nogle ressourcer,” siger hun.

Hun forklarer, at lærerne på det almene gymnasium modsætter sig mere undervisningstid, fordi de mener, at det vil gå ud over forberedelsestid, tid til opgaveretning og andet.

Hun mener, at tiden generelt er løbet fra timetælling.

”Vi bruger enormt mange ressourcer på at aftale arbejdsplaner med lærerne, også på de erhvervsgymnasiale linjer. På enhver anden vidensarbejdsplads i dagens Danmark, tænker man i opgaver, der skal løses, ikke i timetal. Det er en meget umoderne tankegang, der står i vejen for nye undervisningsformer,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.