12. april 2012

Artikel

En mio. danskere er offentligt forsørget

To lovændringer har på papiret reduceret antallet af forsørgede i den arbejdsdygtige alder markant. Uden ændringerne, ville over en mio. mennesker i dag være offentligt forsørgede.

Det en ekspert kalder en ”kosmetisk skønhedsoperation”, har muligvis på papiret reddet Danmark fra at have en million mennesker i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. Officielt har vi nu ”kun” knap 850.000.

Men hvis ikke pensionsalderen i 2004, stik imod alle internationale tendenser, blev sat ned fra 67 til 65 år, og hvis ikke den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale løn under sygdom var øget markant, ville mange flere sandsynligvis være på offentlig forsørgelse i dag.

141.000 personer på 65 og 66 år er på folkepension. Regner vi dem med som arbejdsdygtige, har vi næsten en mio. mellem 16 og 66 år på offentlig forsørgelse.

 

Velfærdsforsker og professor Peder Pedersen fra Aarhus Universitet, mener, at det giver mening at inkludere de 65-66-årige i den erhvervsaktive alder.

”Det mener jeg er ok, når man ser på den politiske dagsorden og de reformer, der allerede er vedtaget, der om ikke så længe begynder at øge tilbagetrækningsalderen. De 65 år, der adskiller den arbejdsdygtige alder fra den ikke-arbejdsdygtige, er jo et resultat af, hvad jeg kalder en kosmetisk skønhedsoperation, hvor folkepensions-alderen blev sat ned fra 67 til 65 år. Hvis ikke det var sket, ville der i dag nok være endnu flere i den arbejdsdygtige alder, der ikke forsørger sig selv,” siger han.

Han understreger, at vi jo ikke ved, hvor mange af de 65-66-årige, der ville være i job, hvis de ikke var på folkepension.

”Men det vil nok ikke være mange, for man gjorde det jo for at spare penge, da næsten alle i den aldersgruppe alligevel var på efterløn, og efterlønssatsen var højere. Desuden har andelen af 60-66-årige, der er på efterløn eller folkepension, været konstant de seneste mange år,” siger han.

Også Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, mener det giver et mere retvisende billede at inddrage de ældre, når man ser på den reelle arbejdskraftreserve.

”En kvart million mennesker mellem 60 og 66 år er på efterløn eller folkepension, og efterlønsforliget aktiverer kun ca. 60.000 af dem. Vi har haft en stor stigning i leve-alderen, og det var rent fiktivt, at vi flyttede de ældste fra arbejdskraft reserven, da vi sænkede folkepensionsalderen,” siger han.

 

57.000 sygemeldte med løn

En anden lovændring har også barberet antallet af offentligt forsørgede ned. Siden 2007 er antallet af dage, hvor en sygemeldt i job skal have løn eller sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren, før han eller hun overgår til offentligt betalte sygedagpenge, øget fra 14 til 21. Fra 2012 bliver det 30 dage. I 2011 var hvad der svarer til 57.000 fuldtidspersoner sygemeldte og forsørget af arbejdspladsen.

Peder J. Pedersen kalder det en gråzone.

”Havde man ikke øget arbejdsgiverperioden, havde en del af dem været offentligt forsørgede i dag. Det er en lovændring, der på papiret mindsker antallet af offentligt forsørgede. I stedet er det andre, der forsørger de sygemeldte, mens de ikke bidrager til produktionen. Men det må man nok se som en del af ansættelsespakken,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.