26. april 2012

Artikel

Danske ældre blandt Europas sundeste

Danske mænd på 65 år kan forvente at leve næsten 12 raske år, før helbredet begynder at svigte. For kvinder er det næsten 13 år. Danske ældre er dermed blandt de mest sunde og raske i Europa.

I gennemsnit kan en tysk mand eller kvinde se frem til omkring syv sunde leveår, når han eller hun har rundet de 65 år. Ældre hollændere vil i snit være raske i yderligere 9,5 år. Men danske mænd og kvinder kan se frem til op mod 13 raske leveår til, når de er blevet 65 år. Dermed er Danmark i top-5 blandt 31 europæiske lande, når det gælder om at leve længst med et godt helbred.

Det viser en ny analyse fra Eurostat, EU-kommissionens analyseenhed.

Analysen tager dels udgangspunkt i den forventede restlevetid, men også i et spørgeskema, hvor man spørger til, i hvor høj grad ældre selv oplever, at deres helbred og funktionsevne er nedsat. Analysens resultat er, at danske mænd på 65 år i gennemsnit vil kunne forvente 11,8 sunde leveår og kvinderne 12,8 sunde leveår, før helbredet begynder at skrante.

 

Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener at de danske resultater er glædelige, og at de har en væsentlig betydning for, hvordan vi samfundsøkonomisk bør reagere på flere sunde ældre.

”De spændende spørgsmål i dette er, hvad gør vi allerede rigtigt, og hvad der yderligere skal til for, at vi lever sundere i længere tid i Danmark. Det kan have stor samfundsøkonomisk betydning. F.eks. for hvor længe vi skal og kan blive på arbejdsmarkedet og dermed fortsat bidrage til værdiskabelsen i samfundet, og f.eks. for hvor stor en belastning de ældre i fremtiden bliver på vores pleje- og sundhedssystem,” siger han.

 

Mange forklaringer

Han mener ikke, at der er en enkeltstående forklaring på Danmarks relativt gode placering, når det gælder forventede sunde leveår.

”Vi lever længere og har også en forbedring af kvaliteten af levetid i Danmark. Men det er ikke selvindlysende, at udviklingen fortsætter sådan, og det er ikke et generelt fænomen i andre europæiske lande. Vi er lidt ovre i spekulation, når vi skal forklare hvorfor, for der er ikke sikker videnskabelig viden, men et godt bud kunne være, at velfærdsstaten samler de svageste op, i højere grad end det sker i andre lande. Andre faktorer kunne være en bedre levestandard, et tilgængeligt sundhedssystem, godt arbejdsmiljø og bedre boliger,” siger han.

 

Lever ikke længe trods sundhed

Paradoksalt nok ligger Danmark - på trods af en god placering, når det gælder antallet af raske leveår – under gennemsnittet i Europa, når det gælder forventede leveår. Vi kan altså forvente at leve i kortere tid end i en række andre lande, men vi er til gengæld mere raske, mens vi lever.

Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, forklarer, at det efterslæb i forhold til andre lande, når det gælder danskernes restlevetid, opstod i 1960’erne og 1970’erne og varede frem til midten af 1990’erne.

”Siden da har vi haft samme stigning i levetid som andre lande og har også indhentet lidt af efterslæbet. Der er mange forklaringer på efterslæbet. Den vigtigste, men langt fra den eneste, er nok en meget høj rygefrekvens i den danske befolkning, samt et temmelig højt alkoholforbrug,” siger han.

 

Tager lidt af kommunernes pres

Eigil Boll Hansen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) har forsket i aldringens betydning for den offentlige økonomi.

 

Han betragter udviklingen som rigtig positiv og godt for samfundet og den enkelte.

”Siden slutningen af 90’erne har der været en tendens til, at danske ældre kunne se frem til flere og flere sunde leveår, når de rundede de 65 år. Det vil alt andet lige gøre det lettere for kommunerne og sundhedsvæsenet at løfte opgaven med at tage sig af det stigende antal ældre, og vil kræve færre ressourcer til behandling af og hjælp til ældre med nedsat funktionsniveau,” siger han.

Han understreger dog, at efter 2020 vil der kommer så mange flere ældre, at de flere sunde leveår ikke vil kunne modsvare den udvikling.

Henrik Brønnum-Hansen er skuffet over, at danske politikere ikke i højere grad interesserer sig for denne forskning.

”Visionen i dette er, at vi i Danmark i langt højere grad kunne sige noget om sund aldring i detaljen. Vi har nemlig meget bedre registre end i andre lande. Dermed kunne vi planlægge samfundsøkonomisk bedre, end jeg mener, at vi gør i dag,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.