26. april 2012

Analyse

AK-Samvirke ville ikke vælge en anden nordisk dagpengemodel

Selv om AK-Samvirke mener, at alle de andre nordiske dagpengesystemer er bedre end det danske, så vil de ikke bytte.

”Vi ligger langt under de lande, vi kan sammenligne os med,” lød budskabet fra A-kassernes forening AK-Samvirke, da de i en ny forårsanalyse sammenlignede de nordiske landes dagpengesystemer.

I analysen peger AK-Samvirke på, at selv om den danske dagpengeperiode efter reformen stadig er den længste i Norden (samme længde som i Norge), så har stramningerne i genoptjeningskravene for retten til en ny dagpengeperiode så store, at det danske dagpengesystem nu er det dårligste i Norden.

 

  Dagpengekravene   i nordiske lande

                 
    Sverige     Finland      
    Ledige skal   have haft erhvervsarbejde eller været selvstændig i mindst seks måneder med   mindst 80 timers arbejde pr. måned. Alternativt skal man have været ansat   eller været selvstændig i mindst 480 timer på hinanden følgende seks måneder   og desuden have arbejdet min. 50 timer hver måned     Ledige skal have været aflønnet i 34   uger, af minimum 18 timer om ugen, inden for 48 uger. Perioden kan forlænges,   hvis man fx. har haft værnepligt, sygdom, barsel m.m. Selvstændige skal have   arbejdet i 18 måneder inden for de sidste 28 måneder. 
                 
    Danmark     Norge      
    I Danmark   skal man have arbejdet i 1924 timer inden for tre år for at genoptjene retten   til dagpenge. Det er kun ordinært arbejde, som tæller med, når man skal   genoptjene ret til dagpenge. Det vil sige, at job med løntilskud, praktik og   anden aktivering ikke tæller med.      Afbrud i støtteperioden på 52 uger   samt en indkomst i afbrudsperioden på 1,5 gange grundbeløbet.
                 
   KILDE:   AK-Samvirke: Dagpenge og sociale ydelser i Norden 2012

Som reglerne er nu, skal man i Danmark inden for en 3-årig periode arbejde 1 år på fuld tid, før man har genoptjent retten til dagpenge på ny.

”Analysen er et afsæt til at sige, at begrundelsen for at indføre stramningerne i dagpengesystemet – som var, at vi nu kom på niveau med de andre nordiske lande – er smækforkert. Reelt er det danske dagpengesystem milevidt under i niveau i forhold til de andre nordiske lande,” siger Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke.

Hvis du nu – på vegne af a-kassemedlemmerne – frit kunne vælge,hvilket lands dagpengesystem ville du så have i stedet for det danske?

”Så ville jeg have det danske. Det er nogenlunde på niveau. Dagpengesystemerne er svære at sammenligne. Ideen med rapporten har været, at belyse de aspekter, som findes i de nordiske dagpengesystemer. Det er svært at sige, at der er ét, som er særlig godt. Det væsentlige er, at den mængde arbejde, som man skal levere for at kunne få dagpenge, er steget voldsomt i Danmark. Men der er mange finurligheder i systemerne.”

Blandt andet det forhold, at i Sverige skal genoptjeningen ske inden for et halvt år, med krav om, at man minimum arbejder halvdelen af tiden, og hver eneste måned har mindst 50 timers arbejde. Ville du hellere have det svenske dagpengesystem?

”Det tror jeg ikke. Jo, hvis det var for folk med risiko for langvarig ledighed. Hér er det svenske dagpengesystem bedre. Men det svarer lidt til at spørge, hvilke af ens børn man bedst kan lide.”

Nu er det jo lidt det, som I har kommunikeret. Så hvis man lægger alle lodder i skålen, hvilket system er så det bedste?

”Det har jeg ikke nærstuderet, men det norske er mere tiltalende.”

Men de har en statslig A-kasse?

”Jo, men uden statslig a-kasse ville det norske system være attraktivt.”

Hvis I mener, at alle de andre systemer er bedre end det danske, må jeg jo forstå det på den måde, at det i jeres øjne ville være en fordel, hvis vi fik det svenske system, det norske system eller det finske system?

”Jeg vil ikke anbefale, at vi tager et af de andre systemer som fuldpakkemodel, men blot sige, at uden ændringer i genoptjeningen er de faktisk bedre og mere generøse samlet set. Ellers skal jeg jo til at redegøre for den samlede afvejning af alle delelementerne i de andre systemer, hvor noget er bedre og noget er dårligere. F.eks det med at svenskere samtidig med at de har et langt lavere arbejdskrav til gengæld skal levere det i en kortere referenceperiode. Det betyder selvfølgelig noget, men typisk optjener folk deres dagpengeret over en relativ kort periode.”

Det er vel hypotetisk, om genoptjeningskravet ændres?

”Jeg er overbevist om, at det ender med at det dobbelte optjeningskrav kommer væk,” siger Verner Sand Kirk, der tilføjer:

”Når fordoblingen af genoptjeningskravet forhåbentligt bliver rullet tilbage vil jeg dog stadig foretrække det danske. Men det betyder ikke, at der ikke er rum til forbedringer i vores system.”

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.