29. marts 2012

Artikel

Politikere klar til indgreb: Kommuner gør for mange ledige passive

Mens kommunerne rykker stadig flere kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet, er S og R nu klar til at gribe ind og ændre refusionsreglerne.

Selv om det ikke var intentionen, førte en ændring af matchsystemet for kontanthjælpsmodtagere og nye refusionsregler til, at kommunerne placerede en stigende andel kontanthjælpsmodtagere som midlertidigt passive, også kaldet match 3.

Fra april 2010 til januar 2012 steg andelen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne ikke har pligt til at give aktive tilbud, således fra 14 til 23 pct.

Udviklingen, som blev beskrevet i seneste nummer af Agenda, får nu politikerne på banen med krav om lovændringer.

”Det er helt galt, og vi skal gøre noget ved det. Hele kontanthjælpssystemet skal kigges efter i den kommende kontanthjælpsreform og her må vi også gøre noget ved den stigende andel midlertidigt passive,” siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører for de Radikale er enig:

”Det er bestemt ikke en optimal udvikling og vi gør de her kontanthjælpsmodtagere en bjørnetjeneste. Vi er nødt til at se på udviklingen, når vi går i gang med de kommende kontanthjælpsreformer,” siger han.

I Venstre ærgrer udviklingen også beskæftigelsesordfører Ulla Tørnæs:

”Det var ikke intentionen med ændringerne af matchsystemet og refusionsreglerne, at kommunerne skulle springe over hvor gærdet er lavest og matche flere som midlertidigt passive. Det er dybt bekymrende, at kommunerne tænker i økonomi og refusioner, frem for på den ledige.”

 

Strid om refusionsregler

Socialdemokraterne og de Radikale er klar til at ændre refusionsmodellen, så kommunerne får økonomiske incitamenter til at få de midlertidigt passive tættere på arbejdsmarkedet.

”Den tidligere VK-regering har lavet en forkert refusionsmodel. Som en del af kontanthjælpsreformen vil vi se på en ny model, der skal give kommunerne større metodefrihed og udsætte dem for mindre kontrol. Kommunerne skal stadig have økonomiske incitamenter, men det skal være en refusionsmodel, der belønner efter de resultater, kommunen opnår for hver enkelt ledig. Det skal kunne svare sig, at kommunerne gør noget for match 3’erne,” siger Leif Lahn Jensen.

Nadeem Farooq vil også ændre refusionsmodellen. Han mener, at det er vigtigt med en kortlægning af årsagerne til stigningen i midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere.

”Refusionsreglerne skal ændres, og hvis kortlægningen viser, at de nye matchkategorier er skyld i stigningen, så er jeg villig til også at ændre det,” siger han.

Ulla Tørnæs mener imidlertid, at refusionsomlægningen var den rigtige vej at gå.

”Det var rigtigt, at opfordre kommunerne til at bruge de aktiveringsredskaber, der virker bedst. Men det har aldrig været meningen, at kommunerne skulle omplacere de ledige til matchgruppe 3 for at slippe for at aktivere dem,” siger hun.

Ulla Tørnæs ønsker ikke at ændre lovgivningen. Hun mener, at kommunerne må ændre praksis.

”Det er tænkningen hos kommunerne, der er forkert. Det er ufatteligt snæversynet, at kommunerne matcher lavere. Kommunerne har en interesse i, at de ledige kommer i job, og derfor skal der matches rigtigt,” siger hun.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil komme med et udspil til en kontanthjælpsreform her i foråret.

”Hvis der er elementer af indsatsen, der ikke fungerer, så skal vi selvfølgelig se på det,” siger Mette Frederiksen.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.