16. februar 2012

Artikel

Skoler optager elever, selv om de er erklæret ikke-parate

Sidste år optog gymnasierne og erhvervsskolerne godt 1.400 elever, der ellers var erklæret ikke-parat til at læse videre. På nogle skoler er andelen meget høj.

Vejen til f.eks. gymnasiet er ikke lukket, selv hvis éns vejleder mener, at man ikke er parat til at starte.

Nogle steder omgør gymnasiet eller erhvervsskolen nemlig ofte vejledernes vurdering og optager den unge på trods af stemplet ”ikke-parat”.

Det viser en særkørsel Ministeriet for Børn og Undervisning har foretaget for Agenda.

Alle skoleelever skal i 9. eller 10. klasse erklæres enten parat eller ikke-parat til at læse videre på f.eks. gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Det tager Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) sig af.

Men f.eks. Slagelse Gymnasium omgjorde sidste år næsten 9 ud af 10 såkaldte ikke-parathedsvuderinger og optog 26 af de 30 ikke-parate elever, der havde søgt om optagelse på gymnasiet. Det skete efter en særlig prøve, som alle uddannelsesstederne skal tilbyde til de ikke-parate.

 

       
 

Nogle skoler omgør UPV'en

   
       
  Ungdomsuddannelsesinstitutioner der har omgjort mindst 20 UddannelsesParathedsVurderinger, 2011    
       
 
Skole   Antal omgjorte UPV Pct omgjorte Samlet ansøgertal
CPH Vest   39 51,3 791
Tårnby   Gymnasium 32 64,0 290
TEC   27 60,0 1032
Nørresundby   Gym. 26 59,1 329
Slagelse   Gym. 26 86,7 481
Campus Vejle 24 70,6 398
Niels Brock 23 57,5 704
Køge Gym. 22 50,0 349
Aalborg   Handelsskole 20 48,8 513
Kongsholm   Gym. og hf 20 32,3 183
Køge   Handelsskole 20 69,0 322
   
       
  Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning    

Rektor Iver Grunnet fra Slagelse Gymnasium forklarer, at der sidste år var nogle formelle grunde til, at omgørelses-procenten var så høj, men erkender, at gymnasiet typisk omgør mellem hver fjerde og hver anden parathedsvurdering.

”Årsagen til det er, at UU vurderer på tre parametre, nemlig faglige, sociale og personlige kompetencer, men når vi tester eleven, så ser vi primært på de faglige. Vi har ikke ressourcer til at gå så meget i dybden på de sociale og personlige kompetencer, selv om vi prøver,” siger han.

Han understreger, at de elever Slagelse Gymnasium optager trods den manglende parathed, klarer sig godt på uddannelsen.

”Der sker tit det, at eleven ændrer adfærd, når han starter i det helt anderledes miljø, som gymnasiet er,” siger han.

Iver Grunnet så gerne, at det ikke var nødvendigt at teste de ikke-parate, for det kræver mange ressourcer for skolen.

”Vi bør måske have en tættere dialog med UU om hvad vi lægger vægt på, og så bør UU i højere grad vægte det faglige, ligesom vi gør,” siger han.

 

Omgør 1400 på landsplan

Sidste år blev godt 1.400 ikke-parathedsvurderinger omgjort af skolerne. Det giver et gennemsnit på knap seks omgjorte vurderinger pr. Danmarks ca. 250 gymnasier og erhvervsuddannelser.

Allan Jørgensen er centerleder på UU-center Syd. Han ser det ikke som en underkendelse af UU’s arbejde, at skolerne optager ikke-parate.

”Det er en naturlig del af vejledningsprocessen, at en gruppe af de ikke-parate kommer ind, for eleverne får et spark bagi ved i god tid at blive erklæret ikke-parat, og måske øger deres arbejdsindsats og kvitter måske klovnerollen. I nogle tilfælde er der måske også tale om elever, der klarer sig bedre, når de går til prøver, og skoler der har lavet prøverne sådan, at de passer denne type elever bedre, f.eks. med mundtlige prøver. Det der er vigtigt for mig er, at alle dem, der ikke er blevet erklæret parate, de har fået en klar idé om hvorfor, og hvad de kan gøre for at ændre det,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.