16. februar 2012

Artikel

Offentligt overforbrug har kostet 100.000 private job

Stort set hvert eneste år siden 1993 er de offentlige budgetter blevet sprængt. Det har kostet job, vækst og privat forbrug.

Hvis staten, amterne og kommunerne siden 1993 ikke havde brugte flere penge end de rent faktisk havde planlagt, ville der i dag være 100.000 flere beskæftigede i den private sektor, en næsten syv procent højere eksport, og i gennemsnit 16-22.000 kr. mere til forbrug om året for en gennemsnitlig familie.

Det viser en analyse fra DA’s nye arbejdsmarkedsrapport, som er udført på samme model som regeringen anvender, ADAM.

Siden 1993 har det offentlige forbrug stort set hvert eneste år været større, end hvad politikerne havde planlagt på det lange sigt. Det offentlige overforbrug i den periode har således været på i alt 90 mia. kr. Merforbruget har ganske vist skabt offentlige job, men dermed er den private sektor blevet drænet for arbejdskraft, hvilket har presset de private lønninger op, og dermed forværret den danske konkurrenceevne.

Og hvis de 90 mia. kr. i stedet var brugt til skattelettelser, antager analysen at danskerne havde arbejdet mere, hvilket yderligere ville have øget væksten og givet stigende privat beskæftigelse og forbrugsmuligheder.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, mener at beregningen; ”med al tydelighed demonstrerer, hvor dyrt det har været for Danmark, at vi gennem to årtier har haft så ringe styr på budgetterne i verdens største offentlige sektor.”

”Prisen for en typisk familie er ganske betragtelig, og spørgsmålet er, hvad familien reelt har fået til gengæld. Hvis man ser på danskernes utilfredshed med den offentlige sektor, så tyder det ikke på, at budgetoverskridelserne har givet reel ekstra velfærd til borgerne. Pengene er i stedet gået til administration og andre ting i den offentlige sektor, der ikke giver en reel velfærdsgevinst for den enkelte,” siger han.

Han mener, at det understreger hvor vigtigt det er, at den nuværende regering begrænser væksten i den offentlige sektor.

”For vi har ikke råd til et årti med et skred på 35 mia. kr. i budgettet som under VK-regeringen. Det vil fortrænge private arbejdspladser og kræve mere i skat,” siger han.

 

Budgetkontrol giver råderum

Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, mener også, at den systematiske budgetoverskridelse over så lang en periode har giver Danmark et problem.

”Det viser, at der i de politiske beslutninger ikke har været en klar afvejning mellem ønsker og behov for serviceforbedringer, og så finansieringen af dem.  Hvis ikke vi har kontrol med budgetterne, kan konsekvenserne være katastrofale - også for velfærdstilbuddene. De lande med mindst styr på de offentlige finanser har været nødsaget til at skære mest i forskellige velfærdstilbud og ordninger i forbindelse med finanskrisen,” siger han

Omvendt mener han, at Sverige samtidig er et eksempel på, at budgetkontrol og disciplin har været med til at skabe et råderum til at føre en aktiv finanspolitik i finanskrisens tidlige fase.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.