2. februar 2012

Artikel

Mange undervurderer sociale ydelser

Over 65 pct. af danskerne undervurderer størrelsen på førtidspension, sygedagpenge og dagpenge, viser meningsmåling. 43 pct. undervurderer kontanthjælpen.

Da kontanthjælpsmodtageren ”Carina” i november sidste år fremviste sit budget, blev mange danskere overraskede over hendes indtægt. Men en meningsmåling foretaget før Carina-sagen viser, at danskerne generelt undervurderer størrelsen på de offentlige ydelser.

I oktober 2011 spurgte Wilke over 3.000 danskere om, hvad de troede, man modtog i kontanthjælp, førtidspension, dagpenge og sygedagpenge.

Sammenlagt troede 43 pct. at kontanthjælpen var på under 8.000 kr. om måneden, selv om satsen for personer over 25 år var på 10.044 kr. om måneden i 2011 og højere for forsørgere.

 

Knap hver anden tror således, at kontanthjælpen er mindst 2.000 kr. lavere end den er. Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, undervurderer endnu flere reelt kontanthjælpen, da satsen for enlige med børn er højere. Derudover erskatten på offentlige ydelser lavere, da der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

”Tallene er med til at forklare hvorfor vi fik Carina-diskussionen. Mange danskere ved ikke, hvor høje de offentlige ydelser er og de blev overraskede, da de blev konfronteret med Carina,” siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Kristian Weise, direktør i Cevea, har danskerne haft en tendens til at tro, at kontanthjælpen var lavere.

”Mange blev overraskede over Carinas budget, og jeg tror, at sagen har ændret rigtig meget i folks bevidsthed. I dag, tror jeg dog, at der omvendt vil være en tendens til at folk overvurderer kontanthjælpen. Under Carina-sagen blev det nævnt, at hendes indtægt var på omkring 15.000 kr., men det var inklusiv børnepenge og boligsikring,” siger Kristian Weise.

 

”Carina” har ændret billedet

Meningsmålingen viser, at danskerne også undervurderer andre offentlige ydelser. Endda i endnu højere grad.

Over 70 pct. af de adspurgte undervurderer størrelsen på førtidspension for en enlig og over 65 pct. undervurderer hhv. dagpenge- og sygedagpengesatsen.

”Det tegner et billede af, at vi ikke har en god fornemmelse for, hvad vi giver folk uden for arbejdsmarkedet,” siger Kristian Weise.

Han mener, at undervurderingen af de offentlige ydelser skyldes, at debatten i medierne handler om de allerlaveste ydelser: starthjælp og kontanthjælpsloft.

Mads Lundby Hansen er enig:

”Når befolkningen har et så skævt billede af størrelsen på de offentlige ydelser, så hænger det sammen med, at meningsdannere primært taler om ”fattigdomsydelser”. Det giver et indtryk af, at ydelserne generelt er lave,” siger han og påpeger, at vi har meget høje offentlige ydelser i Danmark og verdens højeste offentlige udgifter.

”Forhåbentlig har Carina-sagen bidraget til et mere realistisk billede af niveauet på de offentlige ydelser,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.