19. januar 2012

Artikel

Kontanthjælpsmodtagere vil have en mærkbar gevinst for at tage et arbejde

Hver tredje af de kontanthjælpsmodtagere, der er klar til job, vil have en løn, der giver mindst 3.000 kr. mere efter skat, end det kontanthjælp giver. Ellers siger de ikke ja til jobbet, viser meningsmåling.

Det skal kunne mærkes markant på forbrugsmulighederne, hvis man går fra kontanthjælp til job, mener mange kontanthjælpsmodtagere. 37 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der er klar til job, vil have mindst 3.000 kr. ekstra i hånden om måneden, end det de får på kontanthjælp, hvis de skal tage et job. Næsten hver anden vil have mindst 2.000 kr.

Det viser en meningsmåling som Wilke har udført for Agenda.

 

Wilke har stillet 100 repræsentative kontanthjælpsmodtagere, der enten er erklæret jobklar af jobcenteret, eller selv mener, at de er klar til at starte i job med det samme, følgende spørgsmål: ”Hvor stor skal den økonomiske gevinst være, før at du vil sige ja til et job frem for at være på kontanthjælp.” Mere end hver tredje, eller 37 af de 100, svarer at de vil have mere end 3.000 kr. ud af det efter skat. 22 af kontanthjælpsmodtagerne vil have mere end 4.000 kr.

 

Urealistiske krav for nogen

Adm. direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Jørgen Søndergaard, stiller spørgsmålstegn ved, om der i alle tilfælde er realistiske gevinster ved at komme i arbejde.

”For store grupper af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er det ikke helt urealistisk at regne med, at de kan få 3.000 kr. eller mere ud af det ved at komme i arbejde end ved at være på kontanthjælp. Men for andre, er det ikke realistisk. Problemet ligger især hos kontanthjælpsmodtagere med forsørgerforpligtelse. Her har politikerne af hensyn til børnene valgt, at de skal have en højere ydelse, der gør, at afstanden mellem kontanthjælp og lønarbejde reelt bliver meget lille. Især hvis man har flere børn og får boligydelse af en vis størrelse. Og i nogle tilfælde kan gevinsten endda blive negativ, altså at man får en mindre indtægt af at gå på arbejde sammenlignet med, hvis man var blevet på kontanthjælp,” siger han.

Han mener, at man for forsørgernes vedkommende kunne overveje, at nedtrappe ydelserne gradvist i stedet for at standse alle ydelser, når de fik arbejde.

”Vi har reelt gjort det sværere for forsørgere på kontanthjælp at komme i arbejde ved at have de høje satser på grund af børnene. Det har været det politiske valg, og jeg tror, at det er sket med åbne øjne fra politikernes side. Men derfor er det stadig et problem, og der er ingen nemme løsninger,” siger han.

 

Ikke stor nok gevinst

Wilke har også spurgt de 100 kontanthjælpsmodtagere, om de mener den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde i Danmark i forhold til at modtage kontanthjælp er stor nok, som det er i dag. 45 siger ja, 29 siger nej og 26 svarer ”ved ikke”.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS, mener, at undersøgelsen viser, at vi har et reelt rådighedsproblem i Danmark.

”Danmarks Statistik har dokumenteret, at godt hver tredje arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager efter eget udsagn ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse indikerer hvad forklaringen kan være. Den jobgevinst som kontanthjælpsmodtagerne forlanger, den findes ofte ikke ude i virkeligheden. Mange af kontanthjælpsmodtagerne har ikke uddannelse og ikke så megen joberfaring. Derfor er alternativet tit ufaglært arbejde til ca. 110 kr. i timen. Og det giver ikke meget mere i løn, end hvad kontanthjælpen er på. En enlig mor med ufaglært arbejde har i gennemsnit 1.000 kr. ekstra om måneden ved fuldtidsjob. Uden børn er gevinsten lidt højrere, nemlig 2.400 kr. og det er altså ikke en stor gulerod for at stå op hver morgen og tage på arbejde,” siger han.

Ifølge Mads Lundby Hansen er det videnskabeligt underbygget, at hvis kompensationen til ledige falder, så stiger beskæftigelsen.

”Derfor bør vi også nedsætte kontanthjælpen for en række persontyper,” mener han.

 

Fakta om undersøgelsen
Analyseinstituttet Wilke har for Agenda i december 2011 stillet 100 repræsentative kontanthjælpsmodtagere følgende to spørgsmål: ”Hvor stor skal den økonomiske gevinst være, for at du vil sige ja til et job frem for at være på kontanthjælp?” og ”Synes du, at den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde i Danmark i forhold til at modtage kontanthjælp er stor nok, som det er i dag?”
Wilke har kun spurgt kontanthjælpsmodtagere, der enten selv tilkendegiver at jobcenteret har erklæret dem arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 1), eller kontanthjælpsmodtagere der selv svarer at de umiddelbart er i stand til at starte i job.
48 procent af de adspurgte svarer, at de skal have mindst 2.000 kr. mere i hånden efter skat, end hvad kontanthjælpen giver, for at sige ja til et job. Den statistiske usikker på det svar er +/- 9,8 har Wilke beregnet. Det vil sige, at det er 95 procent sandsynligt, at mellem 38 og 58 procent af alle arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil have mindst 2.000 kr. mere for at sige ja til et job.
Yderligere oplysninger om stikprøveusikkerhed kan findes i bilaget.

Bettina Post er formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun mener ikke, at socialrådgiverne generelt har en massiv diskussion med kontanthjælpsmodtagerne om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde.

”På nær når debatten raser i medierne. Den debat når jo også frem til kontanthjælpsmodtagerne. Den er de generelt ret kede af, da den mere end antyder, at de ikke gider arbejde. Det er ikke tilfældet. Også kontanthjælpsmodtagere, ikke mindst dem, som er arbejdsmarkedsparate, vil gerne ud af offentlig forsørgelse og dermed også væk fra den kontrol og disciplinering der følger med, når man er på overførselsindkomst,” siger hun.

Hun er dog enig med Jørgen Søndergaard i, at nettogevinsten for enlige forsørgere udebliver.

”Men alene det at blive selvforsørgende er en kæmpe lettelse for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De enlige forsørgere kan dog have andre overvejelser i forhold til at arbejde, som handler om, at de har svært ved at overskue både at være eneforsørgere og have et fuldtidsjob. Dette er jo helt reelt. Jeg tror de fleste forældre kan genkende, at årene med små børn, aflevering i institution, job, indkøb, afhentning, madlavning med mere er temmelig krævende, men det betyder ikke, at vi fritager dem fra at skulle stå til rådighed,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.