19. januar 2012

Artikel

Fejl i en tredjedel fleksjobsager

Beskæftigelsesankenævnene, der ellers skal overvåge om kommunerne gør tingene rigtigt, har i hver tredje fleksjobsag fejlagtigt ændret kommunens afslag og i stedet tilkendt fleksjob.

Når en borger er utilfreds med kommunens afgørelse, f.eks. et afslag på fleksjob, kan borgeren klage til beskæftigelsesankenævnet. Nævnet har så magt til at omgøre eller stadfæste kommunens afgørelse. Men i en ud af tre tilfælde har ankenævnene ikke haft styr på reglerne og har fejlagtigt ændret kommunens afslag på fleksjob, viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har gennemgået 39 sager, hvor beskæftigelsesankenævnene har tilkendt fleksjob imod kommunens ønske. I nogle af sagerne mangler der simpelthen dokumentation for, at man kan afgøre sagen. I andre sager vurderer Ankestyrelsen, at borgeren stadig har for megen arbejdsevne til at kunne få fleksjob.

Det får kommunernes brancheorganisation, KL, op af stolen.

”Der er en overraskende stor forskel på ankeinstansernes vurderinger. Det er uheldigt, og det gør det svært for kommunerne at lære af afgørelserne, hvis der er for forskellige vurderinger af sager om for eksempel fleksjob,” siger konsulent for arbejdsmarked, uddannelse og erhverv i KL, Inger Suppli.

”Kommunerne lægger sig jo tæt op af, hvad beskæftigelsesankenævnene afgør, og de bruger det til at vurdere, om det er den rigtige retning, de bevæger sig i,” siger hun.

Hun mener, at det viser hvor vigtige praksisundersøgelserne er som et redskab.

”Det er udmærket, at Ankestyrelsen laver de her praksisundersøgelser, så der ikke bliver for stor forskel regioner og kommuner imellem, når det gælder vurderingen af sager på beskæftigelsesområdet,” siger hun.

 

Om praksisundersøgelsen
Der indgår 85 sager i undersøgelsens stikprøve. Heraf omhandler 39 sager en ændring af kommunens afvisning, mens 46 sager omhandler hjemvisning af afslag fra kommunen til videre sagsbehandling.
Det vurderes, om afgørelserne har været juridisk og forvaltningsmæssigt korrekte. Altså om love og regler samt praksis på området er overholdt.
I 13 af de 39 sager, hvor beskæftigelsesankenævnene har ændret kommunens afslag på fleksjob, vurderer Ankestyrelsen, at de ikke skulle have været tilkendt fleksjob.

Ankestyrelsen peger på, at man i beskæftigelsesankenævnene har lagt for høj vægt på enkeltelementer i sagerne og derved ikke lavet en samlet vurdering af sagen. Derudover mener Ankestyrelsen, at man i nævnene har set for meget på begrænsninger i stedet for ressourcer hos borgeren, og at man derfor ikke har medtaget alle argumenter for og imod tilkendelse af fleksjob i afgørelsen.

Ankestyrelsen anbefaler derfor, at nævnene har opmærksomhed på netop at foretage en samlet vurdering af sagerne.

 

Stof til eftertanke

”Det giver anledning til at se på, om vi er kritiske nok i vores vurdering af sagerne, herunder vores bedømmelse af de rapporter, der er om arbejdsprøvning af borgeren, og det er noget, vi vil drøfte med nævnene,” siger direktør for Statsforvaltningen Sjælland, Helle Haxgart. Statsforvaltningerne sidder altid som formand i beskæftigelsesankenævnene.

”Det er sager, hvor der er en vis plads til skøn, og der må vi erkende, at Ankestyrelsen her har haft et andet skøn end nævnene. Det er nævnenes vurdering af, at den effektive arbejdstid, borgeren ville kunne opnå i et job, er tilstrækkeligt nedsat til at tilkende et fleksjob. Vi følger løbende med i afgørelser fra Ankestyrelsen for at sikre koordinering af praksis på landsplan, og der vil denne undersøgelse selvfølgelig indgå,” siger hun.

Der var 12.000 nytilkendelser af fleksjob i 2010 og i dag er der i alt cirka 60.000 på fleksjob.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.