1. december 2011

Artikel

Ingen lønfest for lederne

Lederne spurter ikke fra de andre ansatte, når det gælder lønstigninger. Set over en årrække har alle grupper fået tæt på samme lønstigning.

Kontoransatte, håndværkere og funktionærer har i gennemsnit oplevet lidt større lønstig­ninger over de seneste fem år end lederne i de danske private virksomheder.

Det viser tal fra DA’s konjunkturstati­stik.

Mens lederne i gennemsnit årligt fra 2005 til 3. kvartal 2011 har fået 2,9 pct. i lønstigning, så har f.eks. kontoransatte fået 3,4 pct., håndværkere 3,5 pct. og medarbej­dere på højt kvalifikationsniveau fået 3,1 pct.

Leder er i statistikken defineret som en leder, der som minimum har linjeansvar, dvs. f.eks. IT-chef eller produktions-chef og op til og med den adm. direktør.

Niels Westergård-Nielsen, professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og lønforsker, kan godt forstå, hvis det er overraskende for nogen, at lederne i Danmark altså ikke får tårnhøje lønstigninger.

”De ledere, der typisk får al den offentlige opmærksomhed, når det gælder deres løn og lønstigninger, det er lederne i de helt store virksomheder i Danmark. Og de ledere tegner ikke det generelle billede. Der er en verden til forskel, om du er adm. direktør i Novo Nordisk eller Danfoss, eller om du er underdirek­tør i en mellemstor jysk industrivirksom­hed. Den forskel gælder generelt, men især nu, hvor der er krise, er de mindre og mel­lem­store virksomheder hårdere ramt, og det smitter selvfølgelig også af på lønnen,” siger han.

 

 

 

1-års lønstatistik er misvisende

Han mener, at beregninger af lønstigninger over en kortere periode, f.eks. et år, ikke giver den store mening.

”Lønnen kan på den korte bane svinge rigtigt meget for nogle grupper, afhængigt af f.eks. konjunkturerne. Derfor bør man se på lønudviklingen over en længere periode, hvis man vil have et reelt billede af, om nogen personalegrupper får mere end andre. Hvis man har fået en lille lønstigning et år, så er der en tendens til, at man prøver at gen­vinde det tabte i det efterfølgende år, og omvendt er der pres på lønnen, hvis man før har fået store lønstigninger,” siger han.

Professor Ken Bechmann fra Handelshøjskolen i København mener, at Agendas analyse stemmer overens med forskellige andre undersøgelser.

”Typisk følger udviklingen i chef-lønningen over længere perioder nogenlunde udviklingen i aflønningen til andre lønmodtagergrupper. De forskellige eksempler på meget høje aflønninger, som med mellemrum ses i pressen, er bestemt ikke det typiske billede af aflønningen af ledelser,” siger han.

Statistikken er ikke inklusive bonus og andre såkaldt uregelmæssige betalinger, f.eks. betaling for akkord. Men en bereg­ning, Agenda har foretaget, viser, at selv hvis man medregner de særlige over­førsler, rykker billedet sig kun lidt. På trods af en stigning i bonussen, der er større end andre gruppers, er lederne stadig én af de grupper, der i gennemsnit har fået den laveste lønstigning de seneste fem år.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.