15. december 2011

Artikel

Jobcentre bruger ikke nyt redskab

Højst 262 personer er for tiden i såkaldte opkvalificeringsjob og næsten halvdelen af landets kommuner bruger ikke ordningen.

Ansæt en ledig og få en pose penge med til hans eller hendes efteruddannelse. Det er essensen af et relativt nyt tilbud til virksomhederne, som jobcentrene kan bruge til at skaffe ledige i job. Normalt skal efteruddannelsen nemlig være afsluttet, inden den ledige starter i nyt job, men med ordningen kan den ledige starte i virksom­heden, blive kørt ind og efterfølgende gennemføre sin uddannelse.

Ordningen, der kaldes opkvalificering­s­job, har kørt som forsøg siden starten af 2009, og brede forlig i Folketinget har løbende forbedret ordningen eller udvidet forsøgsperioden.

Men jobcentrene bruger kun i meget begrænset omfang ordningen. Ifølge de seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er der på nuværende tidspunkt højst 262 personer, der er omfattet af ordningen. Tallet er endda nok lidt overvurderet, da det på grund af vanskeligheder med data også indeholder et par andre ordninger.

 

Skuffende lavt

Det lave antal skuffer arbejdsmarkeds­ordfører Bent Bøgsted (DF), der var med til at sætte ordningen i stand.

”Jeg mener, at det er en rigtig god ordning for alle. Den bliver bare brugt for lidt. Jeg så gerne, at hele arbejdsmarkedsud­dan­nelses­systemet blev lavet om, så der ikke var begrænsning på uddannelse, når den ledige er blevet garanteret et job i en virksomhed. Og at man så afskaffede retten til de seks ugers selvvalgt efteruddannelse, som desværre alt for ofte er spildkurser,” siger han.

I næsten halvdelen af landets kommuner bliver ordningen ifølge statistikken fra Arbejdsmarkedsstyrelsen slet ikke brugt.

En af de kommuner, der har anvendt ordningen i et relativt stort omfang, er Herning. Afsnitsleder på Jobcenter Herning, Bent Larsen, mener, at det er en god løsning, som jobcenteret er opmærksom på at bruge, når det giver mening.

”Det giver mere fleksibilitet for alle parter. Arbejdsgiveren kan ansætte medarbejderen, når det passer for virksomheden, den ledige får job tidligere, og for os som jobcenter giver det sikkerhed for, at pengene til uddannelse er godt givet ud. Vi har ikke ubegrænsede midler til opkvalificering, så det er vigtigt for os at være sikker på, at det er uddannelse, der fører til konkret job,” siger han.

Han fortæller, at det ofte er ledige, der har en erhvervsuddannelse i forvejen, men som har brug for nye redskaber i det nye job.

”Det kan være bestemte fagspecifikke kurser, som for eksempel et CNC-kursus, der er påkrævet for at kunne bestride jobbet. I det tilfælde kan arbejdsgiveren ansætte den ledige og starte på indkøringen i virksomheden. Og så vente med uddannelsen til senere i forløbet,” siger han.

 

Hensigtserklæringer kan være nok

Oprindeligt var ordningen tiltænkt faglærte og ufaglærte og personer med såkaldt forældet uddannelse, men er siden blevet udvidet til at gælde alle uanset tidligere uddannelse. Uddannelsesforløbet skal købes af en ekstern udbyder, så der må ikke være tale om et uddannelsesforløb, som virksomheden selv står for og får betaling for.

Bent Larsen forklarer det lave antal opkvalificeringsjob med, at jobcentrene som regel kan få den ledige på kursus ret hurtigt, og det derfor ifølge Bent Larsen er tilstrækkeligt, at virksomheden underskriver en hensigtserklæring om, at man vil ansætte den ledige, når hans eller hendes kursus er afsluttet.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.