15. december 2011

Artikel

Egedal har de mest jobklare ledige

I nogle kommuner er omkring halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne klar til job. I andre er det omkring hver femte.

Hvor klar til job er de danske kontanthjælpsmodtagere egentlig? Svaret på det spørgsmål er kommunerne meget uenige om. I nogle kommuners jobcentre er det halvdelen af kommunens kontanthjælpsmodtagere, der bliver vurderet som jobklare, også kaldet match 1, og som derfor efter jobcenterets mening kan gå direkte ud i arbejde. I andre jobcentre er det helt ned til kun hver 5. kontanthjælpsmodtager, der er jobklar.

Selv mellem kommuner, der er sammenlignelige, kan der være stor forskel på, hvordan man vurderer de ledige. I Egedal har de Danmarks mest jobklare kontanthjælpsmodtagere. Her er det 54,1 procent, der er i match 1. I den sammenlignelige nabokommune Allerød, er det kun 29,8 procent, der er klar til job.

 

 

Stor forskel mellem jobcentre

     
  Andel af kontanthjælpsmodtagere, der er i matchgruppe 1 i jobcentrene, antal personer, 3. kvartal 2011, pct.      
 
Egedal 54% Herning 26%
Tårnby/Dragør 50% Aalborg 26%
Stevns 46% Middelfart 26%
Halsnæs 46% Struer 26%
Lyngby-Taarbæk 45% Frederikshavn/Læsø 26%
Køge 45% Billund 25%
Hillerød 44% Skanderborg 25%
Odsherred 43% Vejle 25%
Vallensbæk/Ishøj 43% Viborg 25%
Gribskov 43% Kolding 23%
Gladsaxe 43% Holstebro 23%
Gentofte 42% Brønderslev 22%
Bornholm 42% Hedensted 21%
Furesø 42% Randers 20%
Høje-Tåstrup 42% Norddjurs 17%
     
         
  Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger      

 Teamleder i Egedals jobcenter, Sanja Saric, mener, forklaringen ligger i, at jobcenteret matcher med fokus på beskæftigelsespotentialet.

”Vi ser på den enkeltes muligheder i stedet for barriererne. Man kan godt arbejde, selv om man er alkoholiker. Vi forholder os lyttende men kritisk til, hvorvidt der reelt er tale om en barriere og prøver at finde frem til den rette foranstaltning for at overvinde de evt. barrierer. Vi tager hensyn til sygdom og misbrug, men selv om man f. eks. har misbrugsproblemer, betyder det ikke, at borgeren automatisk bliver placeret i match 2 eller 3. Jo tættere på arbejdsmar¬kedet vi kan placere den ledige, jo bedre for ham eller hende og samfundet,” siger hun.

 

Nyt matchsystem gør en forskel

Jobcenterchef Jane Gottlieb Svendsen fra Allerød kan godt se det bemærkelsesværdige i, at to ret ens nabokommuner som Egedal og Allerød kan have to ret forskellige andele af jobklare kontanthjælpsmodtagere.

”Og jeg har ikke den helt gode forklaring. Jeg må afvise, at vi matcher lavt. Jeg mener, at vi matcher helt efter reglerne. En del af forklaringen kan være, at vi har en relativ lav ledighed i kommunen, og vores kontanthjælpsmodtagere generelt derfor er svagere. Men jeg erkender, at det også burde gælde for Egedal,” siger hun.

De forskellige syn på match i kommunerne er ikke ny for hende, og med reformen af matchsystemet er det ikke blevet lettere, mener hun.

”Tidligere var de arbejdsmarkedsparate i tre matchgrupper. Nu er der kun én gruppe, der er arbejdsmarkedsparat. Og det øger risikoen for forskelligt match,” mener hun.

 

Lokale hensyn spiller ind

Idamarie Leth Svendsen er underviser på professionshøjskolen Metropol, der uddanner socialrådgivere, og hun skriver for tiden en ph.d. på Roskilde Universitet. Hun forklarer om forskellen:

”Det er mennesker, der sidder og skal udmønte et regelsæt. Derfor vil der være forskelle. Ikke fordi regelsættet er specielt svært at forstå, men der kan være lokale holdninger og incitamenter, der trækker i forskellig retning. F.eks. refusionsordninger eller hensynet til de ressourcer, der skal bruges til opfølgning. Men forskelle mellem kommunerne har konsekvenser for både borgerne og det offentlige, da en ledig får forskellige rettigheder og pligter afhængigt af, hvilken matchkategori han eller hun kommer i. Og det giver dermed naturligt anledning til at overveje, om der er behov for at ændre reglerne om matchkategorisering, overvågning af kommunernes praksis eller om klageadgang,” siger hun.

 

Nogle ledige gør sig for jobklare

Brønderslev har Danmarks 4. laveste andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere.

Afdelingsleder Kasper Christensen mener det skyldes, at jobcenteret får flere og flere tungere ledige ind.

”Vi har mange unge uden uddannelse, og med de jobmuligheder der er i landsdelen, så er situationen ikke så nem for tiden,” siger han.

Han medgiver, at der også er andre jobcentre i samme situation, men fastholder, at Brønderslev matcher realistisk.

”Vi oplever også, at nogle kontanthjælpsmodtagere gør sig selv raskere, end de reelt er. De vil gerne fremstå så jobklare som muligt uden at være det. Et overmatch her kan reelt fastholde den ledige endnu længere tid i systemet, end det ellers var nødvendigt. Men jeg er helt enig i, at vi så vidt muligt skal have fokus på den lediges styrker og ikke på hans eller hendes svagheder,” siger han.

I en endnu ikke offentliggjort rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen konkluderer styrelsen, at især jobcenterets fokus på den lediges styrker frem for svagheder og sygdomme er afgørende for, om andelen af match 1’ere er høj.

”De mest fremtrædende parametre med betydning for, om jobcentrene har en høj andel arbejdsmarkedsparate, er først og fremmest den grundantagelse og kultur, som jobcentrene møder borgerne med. Den er i høj grad bestemt af det ledelsesmæssige fokus i jobcenteret og kommer til udtryk ved, at medarbejderne i vid udstrækning tydeligt italesætter, at borgerne altid som udgangspunkt er arbejdsmarkedsparate, når de kommer ind i jobcenteret,” står der i rapporten.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.