15. december 2011

Artikel

Danskerne vil ikke være selvstændige

Danskerne er det folkefærd i det vestlige EU, hvor flest lønmodtagere afviser tanken om at blive selvstændig.

Tre ud af fire beskæftigede lønmodtagere i Danmark svarer nej til spørgsmålet, om de vil overveje at blive selvstændige, hvis de skulle miste jobbet. Det er den højeste andel nej-sigere blandt de 15 vestlige EU-lande.

Det viser en undersøgelse fra Eurobarometer, der er EU-Kommissionens analyseorgan. I Danmark har Eurobarometer spurgt 552 beskæftigede danskere om deres syn på bl.a. iværksætteri.

I den anden ende af skalaen ligger Italien i bund med kun 52 pct. af lønmodtagerne, der ikke ville overveje at starte egen virksomhed, hvis de skulle miste jobbet. Men også svenskerne demonstrerer et højere ønske om selvstændighed end danskerne. På den anden side af Øresund er det 56 pct. af svenskerne, der er afvisende over for tanken om egen virksomhed.

Adm. direktør Jesper Bøge fra a-kassen ASE, der har små 90.000 selvstændige medlemmer, mener, at på trods af at Danmark er et af de lande, hvor det rent faktisk er lettest at starte sin egen virksomhed, så er der en udbredt og fastgroet lønmodtagerkultur i landet.

”Vi mangler en kultur for at ”turde”. Vi har meget fokus på tryghed, og derfor foretrækker mange deres lønmodtagerjob.

Med til billedet hører også, at vi har en relativ stor offentlig sektor i Danmark og for offentligt ansatte er det et endnu større spring at blive selvstændig. Jeg kan ikke præcist forklare, hvorfor det er sådan, men det kan vi se,” siger han.

Thomas Schøtt er professor ved Syddansk Universitet og forsker i entreprenørskab. Han mener, at der er en god forklaring på Danmarks placering.

”Når man først er kørt ind i et karrierespor i Danmark, så forlader man det ikke så gerne. I modsætning til italienerne, der flyder mere rundt karrieremæssigt. Vi er oftere lønmodtager på livstid i Danmark,” siger han.

Han mener, at det også er et udtryk for lønmodtagertilfredshed.

”Vores arbejdspladser er godt indrettet, der gøres meget for medarbejderne, de ansatte bliver taget mere med på råd og tager del i beslutninger, så de føler ikke samme trang til frihed og at kunne bestemme selv, som i andre lande,” siger han.

Thomas Schøtt mener, at man som nyledig begrænser sine chancer for hurtigt at komme i beskæftigelse igen, hvis man på forhånd er meget afvisende over for muligheden for at starte på egen hånd.

”Men som samfund har vi ikke så meget brug for dem, der bliver selvstændige af en slags nød. Dem vi skal satse på, det er det vi kalder vækstiværksætterne. De er typisk højtuddannede og har en god idé, der kan udvikles og skabe flere arbejdspladser,” siger han. Og det er et problem hvis vi mister dem på grund af en manglende iværksætterkultur,” siger han.

Jesper Bøge mener også, at iværksætteri skal stamme – og stammer - fra dyb passion og virkelyst og ikke fra ønsket om at få større økonomisk fundament. Han vil især sætte ind på uddannelsesstederne.

”Der er mange gode initiativer til at øge iværksætterlysten, men det er et langt sejt træk. Det er en kulturændring, der skal til, og vi skal især få iværksætteri på skoleskemaet i folkeskolen og de videregående uddannelser,” siger han.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.