1. december 2011

Artikel

Andio, adiós og arrividerci til tidlig pension og udstrakt jobsikkerhed

Krisen har fået Spanien, Italien og Grækenland til at gå i gang med vigtige arbejdsmarkedsreformer. Men der er kun taget små skridt, siger økonomer.

Mens ungdomsarbejdsløsheden kravler over 40 procent i Spanien og Grækenland, og statsgælden nærmer sig de 120 procent af BNP i Italien, begynder de sydeuropæiske kriseøkonomier at bløde op for de stive strukturer på arbejdsmarkedet.

Nu – efter årtiers opfordringer fra OECD, EU og økonomiske eksperter - hæves pensionsalderen i Italien, Grækenland og Spanien. Nu øges fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, så det bliver nemmere at ansætte og afskedige i Spanien og Grækenland. Og nu, i tolvte time, åbner Spanien for, at arbejdstiden kan tilrettelægges lidt mere fleksibelt i virksomheden.

Men det er små skridt, som for få år siden ikke så sandsynlige ud. Og selv om det er markedet for statsobligationer, som er i brand, så bekymrer det eksperterne i OECD, at reformskridtene i Sydeuropa ikke er større.

”Der har været en del panik over de kortsigtede gældsproblemer og meget lidt tanke for det langsigtede behov for strukturelle reformer,” siger David Grubb, arbejdsmarkedspolitisk chef i OECD’s beskæftigelsesdirektorat, der peger på, at en manglende reformlyst i konkurrencesvage økonomier er problematisk, fordi det betyder, at genopretningen så vil ske i form af faldende lønniveau og faldende velstand i stedet for øget produktivitet og produktion.

Anders Matzen, chefanalytiker i Nordea, er enig i, at selv om reformarbejdet er sat i gang, så sker der stadig for lidt.

”De sydeuropæiske lande er på vej, men er ikke i mål. Spanien, Italien og Grækenland er alle gået i gang med nogle store arbejdsmarkedsreformer, men det skal ses i forhold til, hvor lidt der er sket i mange år. De er langt fra ved vejs ende endnu,” siger han.

Italien, Spanien og Grækenland er ved at gennemføre pensionsreformer, der øger tilbagetrækningsalderen. Og i Italien og Grækenland skal pensionsalderen fremover indekseres med den forventede levetid. For Italien betyder det, ifølge Anders Matzen, at pensionsudgifterne vil være faldende frem mod 2030 og 2060.

”Pensionsproblemet i Italien er ved at være løst – det tilbageværende problem er muligheden for førtidspension, hvor den ny regering vil forsøge at begrænse adgangen,” siger Anders Matzen. Han forklarer, at Italien gennem flere år har fokuseret på pensionsområdet, men at det er en langvarig proces at få ændret.

 

Opgør med stive arbejdsmarkeder

Et andet gennemgående reformelement er forsøget på at indføre større fleksibilitet på de sydeuropæiske arbejdsmarkeder for at øge beskæftigelsen.

”De sydeuropæiske arbejdsmarkeder er meget segmenterede mellem de unge og de ældre. Der er skabt en reel underklasse baseret på aldersskel,” siger Frank Øland Hansen, seniorøkonom i Danske Bank.

Han forklarer, at det er svært at afskedige ansatte, og det gør, at de unge har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet – på trods af, at de unge oftest er mere veluddannede.

Ifølge Anders Matzen arbejder de nye regeringer på at indføre større fleksibilitet på arbejdsmarkederne. I Italien vil premierminister Mario Monti indføre en større ensartethed i ansættelseskontrakterne mellem de midlertidige ansatte og de fastansatte. Og i Spanien vil den nye konservative regering halvere opsigelsesgodtgørelserne fra 45 dage til 20 dage pr. år.

”Et andet vigtigt element i de spanske reformer er, at overenskomsterne bliver mere decentrale. Der har før været stive og centralistiske regler, hvor det nu er muligt at forhandle mere fleksible kontrakter decentralt. Før måtte virksomheder gå konkurs, fordi de ikke kunne afskedige folk,” siger Anders Matzen.  

 

Markedspres kickstarter reformkurs

Ifølge bankøkonomerne er det krisen og markedets manglende tillid til, at krisen kan løses, der har udløst reformkursen i de sydeuropæiske lande:

”Markedspresset har afgjort, hvornår landene er gået i gang med reformer. Reformerne er upopulære i befolkningen, så politikerne skal være presset af de finansielle markeder for at gå i gang,” siger Anders Matzen.   

Ifølge Frank Øland Hansen har de nye regeringer i Italien, Spanien og Grækenland erkendt presset:

”Højkonjunkturen var en sovepude for de sydeuropæiske lande. De fik ikke udnyttet de gode tider til at lave de nødvendige reformer, og samtidig manglede presset udefra for at gøre noget. De sydeuropæiske lande har været fodslæbende med at komme i gang med reformer, men de nye regeringer vil træde på speederen.”

I Grækenland har de gjort meget for at rette op på situationen, men der er stadig usikkerhed, forklarer Frank Øland Hansen. Anders Matzen er enig:

”Grækenland er gået et stort skridt i den rigtige retning, men arbejdsmarkeds­reformerne kan ikke stå alene. Hvis man gennemfører alle de strukturelle og finansielle reformer, der er lagt op til, er det tilstrækkeligt - men det kræver, at det politisk bliver gennemført,” siger Anders Matzen og forklarer, at det i sidste ende er de finansielle markeder, der svinger taktstokken i forhold til, om reformerne er tilstrækkelige.

 

Rekord i understøttelse

Mens pensionsreformerne er nået et stykke vej, så er der ikke taget skridt til at se på indretningen af beskæftigelsessystemet og den sociale understøttelse af de ledige i Spanien, der oplever massiv ledighed. Ifølge David Grubb er det helt afgørende, at den nye spanske regering tager skridt til reformer på dette område. OECD regner med, at Spanien i 2010 brugte godt 3 procent af sit BNP på arbejdsløshedsunderstøttelse.

”Det er ny rekord. Det har vi ikke set før i nogen lande. I Spanien er der behov for reformer af arbejdsløshedsunderstøttelses­systemet. Understøttelsesperioden på 2 år er for lang og kompensationsraten på omkring 70 procent af lønnen er meget høj efter international standard. De forhold forværres yderligere af, at der praktisk talt ikke er en aktivering af de ledige, og samtidig er der en meget udbredt uformel beskæftigelse,” siger David Grubb.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.