3. november 2011

Artikel

Udgifter til fleksjob sætter rekord

Trods den økonomiske afmatning stiger antallet af fleksjobbere ufortrødent. Ordningen koster nu 12 mia. kr. årligt. Jobcenterchefer mener, at den har slået fejl.

Trods krise og 170.000 færre i beskæftigelse er der det seneste halvandet år blevet knap 1.500 flere, der arbejder i fleksjob med offentligt tilskud i ryggen.

Nu er der i alt over 65.000 personer, der enten er i fleksjob eller er ledig og godkendt til ét. Det er flere, end der bor i hele Helsingør kommune. Det kommer ifølge beregninger, Agenda har foretaget på tal fra Finansministeriet, til at koste den offent­lige kasse rekordstore 12 mia. kr. i 2012.

Et fleksjob giver en lønmodtager med varigt nedsat arbejdsevne mulighed for at gå ned i arbejdstid og alligevel modtage fuld løn gennem et tilskud fra det offentlige.

Oprindeligt var hensigten med ordningen at fastholde nedslidte i job, der ellers ville ende på en førtidspension.

Men ifølge én af dem, der dagligt er med til at føre ordningen ud i livet, Kasper Kyed, jobcenterchef i Holbæk, så virker ordningen ikke.

”I den periode, hvor antallet af fleks­jobbere er steget voldsomt, har der kun været et lille fald i antallet af nytilkendte førtidspensioner. Det, der reelt er sket, er, at de personer med nedsat arbejdsevne, der tidligere kla­rede sig på anden vis, f.eks. ved at gå på nedsat tid, de går nu på skatte­yder­finansieret deltid med fuld løn. Så efter min bedste overbevisning, så fastholder fleksjob­ordningen stort set ingen på arbejds­mar­kedet, der ellers ville komme på førtids­pension,” siger han.

 

Birgit Bagge, jobcenterchef i Svendborg, udtrykker det sådan:

”Når man opfinder en ny ordning, så bruger folk den. Det er ligesom, når man udvikler en ny diagnose, så bliver der flere syge. Fleksjobordningen var godt tænkt og meget idealistisk smuk, men den har skudt et lag ind mellem førtidspension og kon­tant­hjælp og sygedagpenge uden at mindske brugen af de andre ydelser,” siger hun.

Med til billedet hører også, at kommunerne fejlagtigt bevilger fleksjob i lidt mere end hver fjerde sag. Det viste en undersøgelse fra Ankestyrelsen sidste år. Ankestyrelsen er overdommer, når det gælder, om kommunerne holder reglerne.

 

Radikale vil gribe ind

Ifølge Kasper Kyed er det blevet lidt sværere at skaffe fleksjob under krisen, men ikke meget.

Marie Louise Andreassen er fungerende arbejdsmarkedsordfører for Radikale Venstre. Hun fortæller, at R er klar til at starte arbejdet med at reformere hele fleksjobordningen og betragter en sådan reform som meget vigtig.

”Vi arbejder efter at få en reform med overskriften, at det skal kunne betale sig at arbejde og også, hvad jeg vil kalde en mere retfærdig ordning,” siger hun.

Hun kan dog ikke uddybe det nærmere, da de nærmere detaljer ikke er klar endnu.

Hun sidder også i byrådet i Gentofte og kender anvendelsen af fleksjobordningen.

”Som lokalpolitiker mener jeg, at fleks­jobberne er en meget sammensat gruppe. Der er helt sikkert en del, der kunne klare sig selv ved hjælp af nedsat tid eller andre foranstaltninger, man kan aftale med sin arbejdsgiver. Men der er også andre, der har brug for en fleksjobordning,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.